The Last Word

Nej, Louis. Trim ikke hækken fra toppen og nedefter.

Gør det nedefra og op.

- Ja, miss Lauler. - Ingen buskede hække.

- Ingen buskede hække. - Vi har talt om det her.

Ja, mange gange.

Jeg trimmer buskene selv. Giv mig den der.

- Ja. - Tak.

- Du kan slå græsset. - Det gjorde du i går.

- I rudermønster. - Ja.

Så kan du vel tage hjem. Tak.

Den her er slet ikke skarp.

Louis, du må slibe saksen.

- Jeg kigger i bilen. - Tak.

Det her er meget bedre.

Det ser godt ud.

Tak for din godkendelse.

Vi plejer at lade dem ligge på gulvet, så tak skal du have.

Tak, du kære.

Goddag, miss Lauler. Jeg hedder dr. Morgan.

Der står, at det var en ulykke.

- Tror du, at jeg lyver? - Jeg gør bare mit arbejde.

Hvordan kan I kalde disse for kitler?

- Kalder du kørestole for triumfvogne? - Frue...

Kald ikke en kvinde for "frue". Det får hende til at føle sig gammel.

- Jeg er ked af det. - Er du ked af det?

Du tog fire Clonazepam med en flaske rødvin.

Jeg var træt og tørstig.

Du slår mig ikke som en person, der gør ting ved en fejltagelse.

Det er det indtryk, som jeg får af dig.

Jeg vil tage nogle prøver, okay?

Hvis du ikke ønsker det, så blæser jeg på det.

DØDSANNONCER

"Elsket lærerinde død" Af Anne Sherman

"... omgivet af sine nære og kære ..."

"... en rar og omsorgsfuld kvinde ..."

"... venner og familie."

"Hun var elsket af alle."

Hej, det er Anne Sherman.

RUTH NEWMANS NEKROLOG

- Ved du, hvem jeg er? - Ja. Nej.

Din forgænger kendte mig godt.

Min far?

Jeg hedder Harriet Lauler.

I de sidste 25 år har det her blad overlevet

takket være al reklamepladsen, jeg har købt hver måned.

Lauler Advertising.

Hvad kan jeg gøre for dig, miss Lauler?

- Jeg kræver en formel præsentation. - Fint.

Mit navn er Ronald Odom. Jeg er chefredaktør.

- Jeg blev uddannet i Ohio University. - Mr. Odom.

- Jeg giftede mig med Katie Sparrow. - Mr. Odom.

Jeg kræver ikke en formel introduktion af dig.

- Hallo. - Hvad er der?

- Følg med. - Hvorfor?

- Jeg er din chef. - Vil du fyre mig?

Så let slipper du ikke.

- Miss Lauler, det her er Anne Sherman. - Miss Sherman.

Lad os tale i enrum, tak.

- Sæt dig ned. - Jeg står bare.

Du kan vel sætte dig ned, når jeg har et jobtilbud.

- Jeg har allerede et job. - Sæt dig ned, miss Sherman.

Lois Schenken var en kælling.

"Lois Schenken, en utrættelig dyrerettighedsaktivist

døde i går som 78-årig."

- Ja, det skrev jeg. - Ja.

Ved du, hvorfor Lois Schenken elskede dyr så højt?

Fordi folk hadede hende.

De hadede hendes fester, sladder og dyre smykker.

Kun hjemløse hunde kunne klare Lois Schenken i mere end syv minutter.

De personer, jeg talte med, havde kun pæne ting at sige.

Hun var død, og de var høflige.

"Eugene Baker havde musik i sit hjerte og altid en sang på læberne."

"Eugene Baker sange berørte alle, som han mødte."

Ved du, hvorfor han sang? Han var en fyldebøtte.

Det kan jeg ikke skrive i dødsannoncen.

"Efter lang tids sygdom døde Mary Ramos og efterlod et uforglemmeligt ..."

Ja, hun havde syfilis. Det er ikke noget, man skriver om.

Jeg kendte disse mennesker.

Jeg beklager.

- Nej, de var frygtelige mennesker. - Så beklager jeg ikke.

Men du fik det til at lyde, som om de var pragtfulde.

Du fik deres liv til at virke betydningsfulde.

Det skal du også gøre for mig.

- Skal jeg skrive din dødsannonce? - Ja.

Godt. Jeg er den, der skriver dødsannoncer.

Så jeg kommer til at skrive din dødsannonce.

Jeg vil have, at du skriver den nu.

Aha. Kommer Ron tilbage?

Det er det forkerte spørgsmål. Det rette er: "Hvorfor?"

- Hvorfor? - Godt spørgsmål.

Jeg er en ansvarsfuld kvinde. Jeg bliver aldrig overrasket af noget.

Og jeg løser altid alle mine problemer.

Som en fornuftig kvinde kan jeg ikke overdrage nekrologen til tilfældighederne.

Men sådan gør folk. Det har man gjort i flere hundrede år.

Hvis jeg brød mig om andre mennesker, ville jeg ikke være den, jeg er i dag.

Og jeg har opnået meget.

Hvordan mine bedrifter vil blive husket af dig

er af største interesse for mig.

Her er navnene på nogle hundrede personer.

Jeg har sat dem i alfabetisk orden.

Jeg har også tilføjet egnede restauranter, hvor du kan diskutere mig.

Hvad med din familie?

Jeg har en datter, som jeg ikke har talt med i mange år.

Jeg har en eksmand. Han er en narrøv.

- Hvilken tidslinje taler vi om? - Mandag.

- Nej. - Jo.

Jeg vil have den på mandag. Jeg har planer.

Du kan gå nu. Du ved, hvad jeg vil have.

Hej. Hun er en rigtig mær.

- Jeg er med. - Det tror jeg ikke, Ron.

- Du må gøre det. - Hvorfor?

Førhen var den kvinde avisens velgører.

Og vi kunne bruge hendes velgerning, når hun går bort.

- Hvad mener du? - Se dig omkring.

Vi er på spanden.

Den digitale alder var ingen døgnflue.

- Hvem havde gættet det? - Alle.

- Hvorfor siger I alle det? - Mister jeg mit job?

- Alle kan miste deres job. - Okay.

- Så hvad skal jeg gøre? - Gør hende glad.

- Her er Robin Sands på KOXA. - Hej, Robin Sands.

- Jeg spiller uafhængig musik... - For uafhængige sjæle.

- Hvor længe var du og Harriet gift? - Lidt over 19 år.

Hun ville ikke tage mit efternavn, da vi giftede os.

Hvem gjorde den slags dengang ud over Harriet Lauler?

Ja, jeg får det indtryk, at hun er...

Kontrol er meget vigtig for Harriet.

Hun bad dig jo om at skrive sin nekrolog, mens hun stadig lever.

Man kan vist roligt sige, at kontrol er vigtigt for Harriet.

Har hun altid været sådan?

Da hun indledte sin karriere, var det en helt anden verden.

Altså, de mænd, som hun arbejdede med. Eller arbejdede for.

Hun var nødt til at være dobbelt så god, klog og stærk.

Og det var hun også.

Hun har altid ment, at hun havde ret. Altid.

Men en ting, der med sikkerhed fik hende til at lyse op

var at høre, at hun tog fejl.

Hvis man var villig til give Harriet kamp til stregen

og bevise, at hun tog fejl, blev hun henrykt.

Og hun ville le.

Hun erkendte aldrig sine fejl.

Men at høre den latter...

Det var nok for mig.

Hvad med din datter?

Spørg ikke Elizabeth, hvis du vil høre pæne ting om Harriet.

Tro mig.

Held og lykke.

Det får du brug for.

Jeg er Anne Sherman fra Bristol Gazette.

Jeg vil tale om Harriet Lauler.

Hun sagde: "Hvis jeg vil høre din mening, beder jeg om den."

- Hvordan kender du Harriet? - Jeg var hendes gynækolog.

- Hvordan blev du Harriets frisør? - Hun kom ind og sagde: "Klip mit hår".

Jeg sagde, at jeg havde travlt med en kunde, men hun sendte hende ud.

Jeg ringer fra Bristol Gazette og vil tale om Harriet Lauler. Hallo?

Jeg lærte for længe siden

at hvis man ikke har noget pænt at sige om nogen

skal man ikke sige noget overhovedet.

Hun ville altid undersøge sig selv. Hendes diagnose var altid korrekt.

Jeg måtte give hende pengene tilbage.

En meget hadsk kvinde.

Jeg hadede hende. Jeg hader hende så inderligt.

Så inderligt.

Hvad synes du om Harriet?

Det har krævet mange timers terapi ikke at tænke på hende.

Kan du ikke sige noget pænt om hende? Bare én ting?

Det ville være rart, hvis hun var død.

Hun er en menneskelig sort sky.

Den vredeste vagina øst for Kina.

"Giv mig oblaten sådan og vinen sådan." "Vinen smager forfærdelig."

- Slet ingenting? - Nul og niks.

Jeg kan ikke...

HARRIET LAULERS NEKROLOG

- Er det, hvad du har skrevet? - Første udkast.

- Nej, det er den første paragraf. - Det er kortfattet.

- Det er kun en paragraf. - Det er kort og koncist.

- Nej, det er en tabers liv. - Det ville jeg ikke kalde det.

Hvad ville du kalde det?

For du har virkelig ikke indfanget et imponerende og vigtigt liv.

Jeg gjorde mit bedste.

Det er meget ulykkeligt for os begge.

- Jeg havde ikke så meget råstof. - Du havde mit liv.

Jeg gjorde mit bedste.

Jeg overvurderede vist din skriftlige formåen.

- Med al respekt... - Så du respekterer mig?

Problemet er ikke mit skriveri.

- Hvad er problemet så? - Emnet. Du er problemet.

- Hvabehar? - Du er problemet.

- Hvor vover du? - Nej, undskyld mig.

Men hvor vover du? Ingen, og jeg mener ingen, havde noget pænt at sige om dig.

Ingen kolleger, ingen venner og især ikke familie.

- Hvad sagde du? - "Især ikke familie."

Ud af mit hjem.

Jeg er bare ærlig over for dig.

Havde du ventet, at de ville hylde dig?

Så har du virkelig mistet jordforbindelsen.

Ud af mit hjem! Straks!

Strigle!

- Harriet, hvad laver du her? - Jeg vil ikke blive voldtaget herude.

- Ved du, hvad klokken er? - Sæt dig ned, tak.