The Blacklist

Hallo? Hvad?

Jeg er der straks.

-Sir, hvad er Deres gøremål? -Jeg er hotellæge.

En gæst er svimmel og har kastet op.

Vi har en anklaget i husarrest og har ordre til at overvåge etagen.

Denne gæst er en FN-efterforsker,

der mener, at han er blevet udsat for atommateriale.

Hallo?

Gud, han er jo brandvarm.

Han er prodromal.

-Så er han blevet udsat? -Han skal på hospitalet!

Agonal vejrtrækning og svag puls. I skal lufte ud.

-Kommer du? -Det smitter, ikke?

Ja, ligesom hvis et grineflip kunne slå dig ihjel.

Vi er inde.

Hvad i...?

-Hvem er du? -Ham, der skal få dig ud.

Har Coates eller Bryson sendt dig?

Vi skal afsted nu. Jeg håber ikke, du har højdeskræk.

Træd ned i den.

EMI-beskyttelse, så FBI ikke finder ud af, at vi fjerner din fodlænke.

Hvordan kommer vi forbi panserne?

Ingen går ind eller ud af det værelse, før det er dekontamineret.

Hov!

Afsted, afsted!

Stands!

-Hvornår skete det? -For to timer siden.

To timer?

Jeg ville ikke ringe, før jeg vidste, der var godt nyt.

-Hvor godt? -Han er i sit gode, gamle humør igen.

Goddag, Dom.

Du er blevet udmanøvreret.

Katarina har været overraskende formidabel.

Ligesom da Frankrig vogtede Maginot-linjen under lynkrigen.

Hun har stadig ikke fundet, hvad hun søger.

Hun var tæt på at slå dig ihjel, og hun kom mig i koma.

Er der sket andet, eller hvilede hun sig på den syvende dag?

-Du bør hvile dig. -Så der er mere.

Anfaldene er slut, men lægen siger, at for at det skal forblive sådan,

så skal du være rolig og udhvilet.

Det er Masha nu, ikke?

Hun ved, at jeg ikke er Ilya.

Så hun ved, at jeg løj over for hende.

Elizabeth er her.

Vi ønsker det samme. Med hendes hjælp får vi det.

Jeg ønsker Mashas tillid. Den havde jeg.

Takket være dig har jeg den ikke længere.

Hvordan har patienten det?

Han er træt. Han har bare brug for noget mere hvile.

Vi har en sag at diskutere.

Roanoke?

Han får folk til at forsvinde, såsom Maddy Tolliver.

Har hendes bankforbindelse sagt, at hun hyrede ham?

På hendes instruks sendte han penge til en konto i Philadelphia tilhørende Roanoke.

-Du er holdt op med at ryste. -Ja.

Men ikke den underliggende sygdom.

Du skal fokusere på Roanoke og ikke på mig. Kan du det?

General Kony slap væk fra kamptropper i Uganda.

Achemez Gochiyayev dræbte 293 mennesker i lejligheds-bombningerne,

der udløste den anden tjetjenske krig og er ikke set siden.

Begge forsvandt og undgik pågribelse

ved at få hjælp af en mand, der kalder sig Roanoke.

Ligesom den forsvundne koloni, der på mystisk vis forsvandt?

Smart. Har vi et navn?

Vi kender ikke hans navn, eller hvor han er, eller om han er i live.

Reddington siger, at Roanoke mentes at være død eller pågrebet,

men en nylig befrielsesaktion i Pennsylvania viser noget andet.

Vi mener, at det her er Roanoke.

Jeg kender ham.

Anholdt efter 11. september for at hjælpe Al-Qaeda-loyalister ud af landet.

-Er han i vores system, har vi et id. -Vi har hans aftryk og dna.

Vi ved, han har et markant ar på højre kind.

Men vi har intet navn.

Myndighederne i Qincheng-fængslet fik flere dæknavne,

men intet rigtigt, før han flygtede.

Flygtede han fra Qincheng?

Fortæl os om befrielsesaktionen i Pennsylvania.

Lev Pasternak, en russisk oligark, forsvandt fra et hotel i Philadelphia,

hvor han sad i husarrest før en drabssag.

Lad os få et hold afsted.

I skal vide, at Reddington gav os sagen her,

fordi den næste, som Roanoke skal hjælpe med at forsvinde er Maddy Tolliver.

Hvad?

-Jeg troede, hun var død. -Det er hun ikke.

-Hvorfor har du ikke sagt det? -Fordi hun er heller ikke Maddy Tolliver.

Hun er min mor.

Vent nu lige lidt...

Kvinden, der var din genbo, er din...?

Så har du fået set din mor efter alle de år.

Hun foregav at være en anden og prøvede at dræbe folk, du holder af,

men det må da have betydet noget for dig?

Forstår Reddington, at han beder dig om at pågribe din mor?

Og hvis det lykkes, så kan hun få dødsstraf?

Ja, det tror jeg, han gør.

-Og det gør jeg også. -Jaså? For Park har ret.

Din mors liv kan være truet.

Og gør vi det her, skal du være på vores side, ikke hendes.

-Kan du love mig det? -Ja, det kan jeg.

Udmærket. Kom afsted.

-Hvordan kunne du sige det? -Det er sandheden.

Vil du ikke fortælle din mor, at vi er på jagt efter hende?

Det ved hun jo allerede.

-Hvordan? Hvem har sagt det? -Hun kunne forhindre

Reddington i at møde hendes bankforbindelse. Det gjorde hun ikke.

-Hvorfor det? -Jeg aner det simpelthen ikke.

For det gør hende nemmere at finde.

PHILADELPHIA, PENNSYLVANIA

-Hvem fik mig ud? -Roanoke.

Hvem han end er, så gør jeg ham styrtende rig.

Det eneste, han ønsker er, at du bliver stående lige der.

Okay så. Hvad sker der da her?

Åh, nej!

Jeg så det for sent. To paramedicinere gik ind, tre kom ud.

Da jeg nåede derned, var Pasternak i ambulancen.

-Kan du identificere dem? -Jeg troede, jeg skød dem.

Du skød ikke nogen. Du skød nok forbi.

Måske, men jeg var to gange i Afghanistan som finskytte. Jeg skyder ikke forbi.

Aram har sendt hotelovervågningen.

-Ballistiske ruder. -Og pansret. Se, hvor lav den er.

-En pansret ambulance. -Jeg sagde jo, jeg ikke skyder forbi.

Den er nok blevet ombygget for Roanoke.

-Måske ved han, hvordan han er. -Jeg sms'er manden med hatten.

Hvis nogen ved, hvor man laver pansrede ambulancer, så er det ham.

Hvad er meningen? Hvad bilder du dig ind?

Et sjovt faktum: Li Qing Yuen spiste snebær hver dag i sit liv,

og han skulle efter sigende have nået den høje alder af 256,

fra 1677 til 1933.

Tænk engang.

Han kunne have spist middag med både Newton og Einstein.

Hver for sig.

Elizabeth sms'ede noget om en pansret opgave.

Giv hende Eduardos nummer

og sig, hun nok skal motivere kære Eddie til at sige noget.

For udødeligheden.

Min partner talte med portneren på vej ind i ejendommen,

og han sagde, at en stuelejlighed lige er blevet solgt til 4,6.

Der er en anden til salg, men jeg tvivler på, at bestyrelsen vil sige god for dig.

Det overrasker mig, at de sagde god for dig.

Eller glemte du at nævne, at du hjalp Roanoke med at flygte?

Der er vel mange lejligheder på Park Avenue, der ejes af dine landsmænd,

men jeg tvivler på, at nogen af dem var kinesisk fængselsinspektør.

Hvad vil du?

Hvad jeg vil?

For år tilbage sad jeg i en taxa på vej til et møde i Kowloon City.

Det må have været i '98 eller '99.

De havde lige lukket Kai Tak-lufthavnen, og alt gik ind og ud

af den store, nye Hong Kong International.

Den var kolonorm.

Verdens største passagerterminal dengang.

Jeg var landet med et fragtfly, og det var det rene kaos.

Den aftalte vogn var der ikke, så jeg tog en taxa.

Jeg var en time forsinket

og var en smule irritabel, så chaufføren var nervøs,

selv om han ikke lod sig slå ud, og han kunne i hvert fald køre stærkt.

Nå, men vi gør vores bedste. Trafikken er forfærdelig.

Fyren skifter tit bane, og jeg prøver at slappe af, mens jeg ser på uret.

Samtidig har Jerzy siddet på Lucky Duck i tre kvarter,

så da han tømmer en drink hvert kvarter,

er Jerzy færdig med sin tredje gin og tonic med en fjerde på vej.

Jeg kan nu godt lide Jerzy, men han er mildest talt genstridig.

Efter fire eller fem drinks begynder han at finde nogen at lave numre med.

Så jeg føler mig noget...

...udsat.

Jeg ser ud ad ruden, og vi holder for rødt.

Og lige pludselig... lige der midt i krydset

står der en radmager, lille kat, faktisk en killing,

som hyler, mjaver og er dødsens bange.

Og der er trafik overalt med fire vejbaner.

Og jeg...

Så kiggede katten på mig...

...holdt op med at hyle, lukkede munden og blinkede med øjnene...

...og stirrede bare på mig.

Som om...

Som om den kendte mig.

Den gik nogle skridt fremad.

Jeg begyndte at åbne døren, og så kørte taxaen afsted.

Og så forsvandt vi.

Og det gjorde katten også.

Jerzy havde det fint.

Fuld og vred.

Men han havde det fint.

Hvad jeg vil?

Jeg vil have den kat.

Og Roanoke.

Jeg ville gerne hjælpe, men han sagde ikke, hvor han skulle hen.

-Så et navn. -Jeg kender ikke hans navn.

Det navn, du gav ham. Passet, kørekortet.

Det navn vil jeg have.

Og katten.

Santiago Vega.

Et navn, han måske bruger.

-Ved du ikke, hvor han er? -Ikke endnu, men snart.

Heddie, du må tage fat i dine kontakter ved skattevæsnet.

Undersøge hans økonomi for at finde ud af, hvor han er.

Jeg taler med mine kontakter og vender tilbage.

Selv om han bruger et dæknavn, vil skattevæsnet før eller siden finde ham.

Som Joe Louis til Billy Conn: "Du kan løbe, men ikke gemme dig."

Den brune bombemand. Jeg leder efter ham i mine drømme hver nat.

Bare rolig, Raymond. Jeg løser det.

Eduardo Martinez?