The Piano Lesson

4. JULI 1911

- Kan du huske, hvordan man fløjter? - Ja.

Ser du nogen komme, så fløjter du.

- Er det forstået? - Javel.

Fint, sønnike.

- Gå om bagved. - Ja.

Skub så i din side på tre.

- Skub. Klar? - Okay. Nu.

GUD VELSIGNE AMERIKA

Boy! Kom her. Nu!

Brænd i helvede, Boy Charles!

Kom så ud!

Vi ved, du er derinde! Kom så ud.

Hvor er han?

Hold øje med træerne deromme.

Brænd det ned!

25 ÅR SENERE

Okay, Lymon, start så.

Kom nu. Start den.

Sådan.

- Jeg sagde jo, den ville starte. - Din løgnhals.

- Hvad er det for afgrøder, min dreng? - Det ved jeg ikke.

- Det er en solsikkemark. - Okay.

Kom.

Det er lige der.

- Hvad, hvis de sover? - Det gør ikke noget.

Og landbrugsministeriet har gjort en uhyggelig opdagelse,

som eksperterne hævder, kan koste frugthøsten i mange år frem.

Professor Wilson kalder det Panama-sygdommen.

I en pressemeddelelse tidligere på måneden stod der, den var nået bananafgrøder...

Hey, Doak!

Doaker!

- Hej, Berniece! - Hvem er det?

Åbn nu, din skiderik. Det er mig.

Hvem?

Det er mig!

- Boy Willie. - Åbn døren.

Jeg havde nær pløkket dig ned. Hvad laver du her?

Hvad sagde jeg, Lymon?

Det er Lymon. Kan du huske Lymon Jackson hjemmefra?

Det er min onkel Doaker. Lymon sagde, I måske sov.

- Var du ikke i Mississippi? - Lymon og jeg sælger meloner.

Vi har en lastvogn derude fuld af vandmeloner.

Hvor er Berniece? Berniece!

- Berniece sover. - Væk hende.

Jeg har ikke set min søster i tre år.

Berniece!

- Hvor har I den vogn fra? - Det er Lymons.

Jeg foreslog, vi brugte den til melonerne.

Boy Willie sagde, han tager tilbage.

- Jeg bliver og ser, hvordan her er. - Jeg skal bæres tilbage.

Med alle de meloner forstår jeg godt, vognen brød sammen.

Hvorfor råber I sådan?

Hey, Berniece. Doaker sagde, du sov.

Og jeg sagde, du godt lige kunne hilse.

Den er fem om morgenen, og så kommer du og larmer.

Du kommer ikke som alle andre. Du skal absolut larme.

Jeg var glad for at se Doaker!

Jeg kørte 2.900 km for at se min søster, så du kan godt lige hilse på.

Nu kan du gå op igen.

Det er Lymon. Lymon Jackson hjemmefra?

Hvordan går det, Berniece? Du ser ud, som jeg forestillede mig det.

Hvorfor kommer I brasende med al den larm?

- I vækker naboerne. - Vi vil holde fest.

Doaker, hvor er din flaske? Lymon og jeg fester.

Yellow Dog-spøgelserne fik Sutter.

- Hvad? - Spørg Lymon.

De fandt ham morgenen efter. Han var druknet i brønden.

- Hvornår skete det? - For tre uger siden.

Lymon og jeg var i Stoner County, da vi hørte det.

Vi lo og troede, det var sjovt.

At den kæmpestore mand kunne falde i brønden.

Alle sagde, spøgelserne skubbede ham.

Det vås vil jeg ikke høre.

At nogen dernede skubber folk i brønden.

Vi har ladet fuld af vandmeloner.

- Hvor har I vognen fra? - Det er Lymons.

Doaker, flasken! Jeg ved, du har en flaske på dit værelse.

Lymon købte vognen for at have et sted at sove.

Både sheriffen og Stovall leder efter ham.

Han sover i vognen og undgår dem begge to.

Jeg sagde, vi kunne besøge min søster.

Boy Willie, hvornår tager du og Lymon tilbage igen?

Lymon bliver. Jeg tager tilbage, når vi har solgt melonerne.

Så få det ordnet i en fart.

Jeg vil ikke høre al den støj her. Tænk, at I ikke fik vækket Maretha.

Er det klaveret?

Ja.

Se her, Lymon.

Kan du se alle udskæringerne? Det var det, jeg fortalte om.

Udskæringerne er fine, og klaveret er poleret, ikke?

- Mage til klaver ser du aldrig. - Ja, det er flot.

Ja, og sådan et klaver koster dyrt.

Boy Willie talte ikke om andet på hele turen.

Jeg blev træt af at høre om det klaver.

Doaker, Sutters bror sælger hans land, og han vil sælge til mig.

Derfor kom jeg.

Jeg har nogle af pengene. Sælger jeg melonerne, får jeg flere.

Berniece skal sælge klaveret, så jeg har resten.

- Berniece sælger det ikke. - Jeg taler med hende.

Hun skifter mening, når jeg kan købe Sutters jord.

Det kan du godt glemme. Berniece sælger ikke klaveret.

Jeg taler hende til rette.

Hvor meget land har Sutter?

40 hektarer med god jord.

Han har solgt fra før, men beholdt det bedste selv.

Nu sælger han det.

Hans bror kom fra Chicago til begravelsen.

Han bor i Chicago og arbejder med sodavandsudstyr.

Han vil gerne sælge, Doaker. Han vil ikke døje med jorden.

Han sagde, vores familier har kendt hinanden længe,

og vi har altid været gode venner, så derfor vil han sælge til mig.

Jeg bad om to ugers henstand. Han ville vente, og derfor er jeg kommet.

Jeg sælger vandmelonerne, og Berniece sælger klaveret.

Med pengene fra begge dele og min opsparing

kan jeg gå ind, lette på hatten og lægge pengene på bordet.

Så får jeg skødet. Færdig.

Og jeg kan beholde bomulden. Hyre folk til at høste for mig, ikke?

Rense den, tage frøene og gentage det hele igen året efter.

Måske planter jeg tobak. Eller havre.

Du får svært ved at overtale Berniece til at sælge.

Kan I huske Avery Brown hjemmefra? Han er heroppe nu.

Han ville giftes med Berniece, da Crawley blev dræbt.

Han har været her i to år og kalder sig "prædikant".

Jeg kender Avery.

Han arbejdede for Wilshaw. Lymon kendte ham også.

Ja, han vil giftes med Berniece. Hun siger nej, men han helmer ikke.

- Han prøver hele tiden. - Avery synes, alle hvide mænd er vigtige.

Der er hvide, der ejer mindre end ham.

Han kommer vist til morgen.

Berniece skal med ham i banken om et lån til hans kirke.

Sådan ved jeg, Berniece ikke sælger klaveret.

Han prøvede at få hende til det til den kirke.

Sendte en mand forbi, I ved.

Hvilken mand?

En hvid mand, der besøger de farvede for at købe instrumenter.

Han ville købe alt. Trommer, guitarer, mundharmonikaer, klaverer.

Avery sendte ham. Han kunne godt lide det klaver.

Tilbød hende en klækkelig sum.

Hun sagde nej og skældte Avery ud for at sende ham.

Doaker!

Doaker!

- Doaker! - Berniece?

Berniece?

Rolig nu!

- Hvad sker der? - Det er okay. Jeg er her.

Sæt dig ned.

Kom nu. Hvad er der?

- Sutter... - Hvad er der?

Sutter står oppe på gangen.

- Boy Willie? - Der er ingen.

Boy Willie?

Doaker, hvad er der fat med hende?

- Berniece, hvad er der? - Hun så Sutters spøgelse.

- Hvad? Hun så da ikke Sutter. - Han stod lige der.

Hun ser syner. Der er ingen.

- Gå derop, Doaker. - Jeg tror på dig.

Berniece siger, hvad hun så, og hun så Sutters spøgelse.

- Hun digter det ikke. - Hun drømmer. Der er intet.

Et glas vand? Hent et glas vand, Boy Willie.

Nej, for hun så intet. Se selv efter. Der er kun Maretha.

- Lad hende fortælle. - Jeg stopper hende ikke.

- Fortæl, Berniece. - Jeg...

Jeg var på vej ned til jer igen, og Sutter stod ude på gangen.

- Hvordan så han ud? - Som Sutter altid ser ud.

Sutter ejer ikke stedsans.

Han kan hverken finde eller har hørt om Pittsburgh.

Lad hende tale. Jeg vil høre det.

Han stod der i et blåt jakkesæt.

Han forlod ikke Marlin County, da han levede.

Kommer han så hele den vej, nu han er død?

Fortæl, Berniece.

Så hun ham, som hun siger, ville hun stadig rende.

Fortæl. Og glem Boy Willie.

- Havde han hat på? - Kun det blå jakkesæt.

Han stod bare og så på mig og kaldte på Boy Willie.

- Hvorfor kaldte han på mig? - Jeg tror, du skubbede ham.

Det giver slet ingen mening.

Skulle jeg gå ud og gemme mig i krattet med alle de hunde, som han holder sig?

Jeg gemmer mig og venter, til han står og ser ned i brønden.

Så løber jeg over og skubber ham. Den kæmpestore mand.

Hvorfor kaldte han på dig?

Stod han bukket over den brønd, hvordan ved han så, hvem der skubbede ham?

Hvor var du, da Sutter faldt i brønden? Hvor var Doaker?

Lymon og jeg var i Stoner County. Yellow Dog-spøgelserne fik jo Sutter.

Ævl du bare løs om Yellow Dog-spøgelser.

Jeg ved bedre.

Spøgelserne skubbede ham. Det siger folk selv.

Det er ham. Jeg kan se ham.

De fandt ham i brønden, og alle siger,

det var spøgelserne som med alle de andre mænd.

Og så siger du, han leder efter mig. Det er bare Bernieces fantasi.

Ingen ved, hvad hun ellers opdigter.

Du og Lymon skal forlade mit hus. Bare forsvind med jer.

I bringer altid ballade.

Og det er din skyld, Crawley er død.

Hvad for noget?

Jeg havde intet med hans død at gøre.

Crawley var 21 og kunne tænke selv.

Gå så. Lad Sutter finde dig et andet sted.