ആദ്യത്തെ 200 വരികൾ.
På pladserne!
Smil.
Fedt.
- Godt løbet i dag. - Tak.
Jeg er helt svedig.
- Du var for sej derude. - Det havde været sjovt at vinde.
Jeg fik en medalje. Ligesom to andre piger.
- Jeg må godt være stolt af dig. - Er du også stolt af mig?
Ja, det er jeg. Du er meget speciel.
Vores specielle snefnug.
- Hvad skal vi se? - Det er din tur.
Det er dig, der er vinderen. Du må bestemme.
Du vælger aldrig. Du burde også have noget at skulle have sagt.
"Frost"?
Hvis det er det, du vil. I sover alligevel begge to snart.
Det er noget sludder.
Ja, ja...
Nej. Upassende. Sådan er samfundet bare. Klæd om.
- Vil du have hjælp? - Du har ikke tid. Klæd dig på.
Hvad skulle jeg gøre uden dig?
Godmorgen.
- Hvad er der? - Intet. Det er bare...
- Jo, jeg ville tale med jer om... - Åh, nej.
- Hvad? - Ikke "hvad", men "hende".
- Hvornår? Hvornår kommer hun? - I næste uge.
- Jeg kan lide hende. - Kan du?
- Jeg vil bare have, du er lykkelig. - Også jeg.
Men må jeg sige noget? Du må ikke blive vred på mig.
Jeg har ret til at blive vred, men sig, hvad du vil.
- Jeg ser dig hellere med en anden. - Nu blev jeg lidt vred.
Du må sige, hvad du vil, efter tredje eller fjerde date.
- Men ikke halvandet år senere. - Undskyld, men...
- Hun har ikke overnattet her... - For meget information.
- Ikke, hvad du ved af. - Hold op!
Jeg vil have hende i vores liv.
Hun kan hjælpe dig herhjemme.
Så kan du være en almindelig 17-årig i stedet for en superhelt.
Jeg kan lide at være en superhelt.
- Hvad tænker du på? - Jeg er nervøs.
- Pigerne elsker dig. - Gør de?
Gør de?
Jeg har bare på fornemmelsen, at...
Det bliver en forandring, men det er godt.
De skal ikke forbinde mig med den omvæltning.
Det er godt med omvæltning. Jeg har brug for det.
Det ved jeg godt, men hun er 17 år.
Jeg husker den alder. Hun har sine holdninger.
Hvis du er i tvivl, skal du sige det. Jeg lagde depositum på flyttebilen.
Jeg tænker bare højt.
Jeg tror, jeg bliver en god ven for dem.
Du er så negativ. Jeg ved ikke, hvordan det skal fungere...
Hvad laver du derinde?
- Hvad laver du? - Snakker.
Er du ikke for gammel til fantasivenner?
Jeg er ikke træt længere.
Hvad mener du? Du er ikke bange, vel?
- Nej. - Hvorfor kan du ikke sove?
Fordi...
Tæl får eller noget. Så bliver det lettere for mig.
Du kan godt.
Tak, fordi I lukker mig ind i jeres hjem og jeres hjerter.
Jeg elsker jeres far og glæder mig til at blive jeres...
- Mor? - Søster?
Jeg kan måske være lidt af hvert. En morster.
Det lyder virkelig godt.
- Hvad laver du? - Det er jo en ny start, ikke?
- Ved hun ikke, at I var gift? - Jo, selvfølgelig.
Jeg vil bare have, at hun skal føle sig velkommen.
Det er også en ny start for mig.
Jeg kan ikke huske hende.
Hun elskede dig meget højt.
Vil du have det på dit værelse?
- Er den allerede oppe? - Ja.
- Er du sikker på, at den passer? - Ja, helt klart.
Ja. Virkelig godt.
Vi kan lege "Game of Thrones".
Alle har det omsider godt.
Jeg har virkelig anstrengt mig.
Bare rolig, det bliver jeg ved med.
Gode sager. Tyggede du dig igennem den her?
- Man må jo forsøge. - Abby er lidt mærkelig.
Sig til, hvis du har brug for hjælp.
Der er ingen bog om hende.
Tak, det ville være alle tiders.
Lighter.
Hvornår begyndte det der?
- Vær stille. Det er spisetid. - Forleden.
Hvad foregår der, Abs?
Hvad foregår der?
Kan du lide hende?
Fantasivenner kan være en god ting.
- Ikke så gode som rigtige venner. - Meh, lad hende udforske det.
Sagde du lige "meh"?
- Gør man ikke det? - Nej, morster, kun på Internettet.
- Er du sikker på, at du kun er 29? - Vi har bare forskellige interesser.
Sådan. Her kommer de første to. En er medium.
Den her er medium rare.
- Er det sesamfrø? - Hampfrø.
- Jeg løber. De tager prøver. - Bare rolig, det kan ikke ses.
- Og man løber ikke hurtigere af det. - Det er okay, Kellie.
De indeholder Omega 3. Din far elsker det.
- Det er sprødt. Jeg kan lide det. - Hjernen kan også lide det.
Jeg vil gerne udbringe en skål.
Jeg vil byde Robin velkommen i vores hjem...
- ...og i vores familie. - Tak.
- Skål. - Jøsses!
- Er du okay? - Ja.
- Henter du lidt køkkenrulle? - Ja.
Jeg er ked af det.
- Hold da op. - Tak. Undskyld.
Så spændende plejer vi ikke at have det.
Du skræmte mig. Du må ikke være her nu.
- Hvorfor ikke? - Min far er her.
- Han er aldrig hjemme om tirsdagen. - Det har ændret sig nu.
Det er noget møg.
Så du ikke bilerne?
- Vi har talt om det. - Kom nu, vi er mere end venner.
Hvordan det?
Det kan jeg se på dine blikke.
De kan ikke høre noget. De er sikkert selv i gang.
Og du vil gøre det samtidig? Ad.
Jeg vil ikke tænke på ham sådan.
Med en anden kvinde?
Nej, men ingen vil tænke på, at deres far gør sådan noget.
Jeg var så dum med frøene. Jeg skulle have spurgt først.
Det passer ikke. Hun kunne lide dem.
Det er min første aften her, og jeg ændrer på maden. Ikke godt.
Jeg er ikke deres mor. Kellie klarer sig, men Abby...
Abby er så ung. Der er så meget, hun skal beskyttes mod.
- Hvad skete der? - Nogen smækkede vinduet i!
Ingen smækkede vinduet. Det faldt bare ned.
Jeg ordner det senere. Det er for koldt nu, så...
- Hvad laver han her? - Sørger for, at jeg får husarrest.
Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte på.
- Får du stuearrest nu? - Jeg kan sno ham om min lillefinger.
Snart er han snoet om din stedmors.
- Hun er ikke min stedmor. - Ikke endnu.
- Du må holde op med det der. - Jeg er ikke træt.
Den har jeg hørt før. Jeg kan ligge her med dig, hvis du vil.
- Fik du den af far? - Han vil ikke tale om, at hun døde.
Det er ikke så sjovt at tale om.
Mor var ikke...
Far og mor havde det ikke så godt.
Du skal bare vide, at hun elskede dig meget højt.
Læg dig på maven, så skal jeg vise, hvordan hun plejede at putte mig.
Okay.
Lille Peter Edderkop kravlede op ad muren.
Så kom regnen og skyllede Peter ned.
Så kom solen og tørrede Peters krop.
Lille Peter Edderkop kravlede atter op.
- Igen. - Er du som mig, tager det noget tid.
Lille Peter Edderkop kravlede op ad muren.
Så kom regnen og skyllede Peter ned.
Så kom solen og tørrede Peters krop.
Lille Peter Edderkop kravlede atter op.
Godmorgen!
- Morgenmad? - Jeg plejer at lave morgenmad.
Du skal jo i skole. Du skal nok læse, så jeg kan godt gøre det.
- Abby er sikkert vant til at... - Det smager virkelig lækkert!
Tak.
Jeg solgte en til!
- En af de der? - Vær nu sød.
Faldt du i søvn igen efter dit lille eventyr i går?
Ja, men vinduet lukkede ikke, som far sagde.
- Ikke? - Det var koldt, så hun lukkede det.
Hvem lukkede det?
- Vi skal ikke tale om det her. - Jeg tror, det var mor.
Det var ikke mor, Abs. Hun er her ikke længere.
Hun er her sikkert på en eller anden måde.
Lexy. Det er en ære at være i dit hjem -
med dine to smukke døtre.
Tak.
Undskyld, prøver du at tale med et spøgelse?
Spøgelser er uhyggelige, selv hvis det er mor.
- Men det er det ikke. - Selvfølgelig ikke.
- Jeg tænkte på noget terapeutisk... - Så taler man ikke med vægge.
Hvorfor tror du, at det er hende? Hvorfor nu?
Hun har været her hele tiden. Jeg har bare ikke søgt efter hende.
Det vil I aldrig tro. Jeg er klar til tiden, for en gangs skyld.
Piger.
Hej. Kan du gøre mig en tjeneste?
Hvad?
Kan du ikke inkludere Robin lidt mere?
Hun har været her i et døgn og laver allerede maden.
Hun skal føle sig velkommen. Lidt ny indretning skader vel ikke?
- Fik hun dig til at sige det? - Nej.
Det er bedre, hvis det kommer fra dig.
- Hvorfor sælger vi vores ting? - Det er også hendes ting.
Vi laver plads til nye ting.
- Hej, familie! - Hej, Bernard.
Morfar!
Har mit yndlingsbarnebarn det godt? Jeg driller bare, det er uafgjort.
- Hej, James. - Hej, jeg hedder Robin.
Jeg hedder Bernard.
Har I aldrig mødt hinanden? Bernard er min svigerfar.
- Hyggeligt at møde dig. - I lige måde.
Hvad gør du med den? Den kan vi ikke sælge!
- Det lignede ikke din stil. - Den var mors.
Åh, Kellie...
- Jeg havde aldrig gjort det, hvis... - Jeg kan ikke huske den.
No comments yet. Be the first to leave one.