Romulus

Hvorfor har du ikke et helligt bånd?

Har din far ikke givet dig et?

Jeg har ingen far. Jeg har ikke nogen.

VELIA DE 30 KONGERS LAND

Knæl! Knæl for kong Spurius!

Velias sønner, nu begynder en hellig tid for jer.

Indtil i går var I kun børn.

Når I vender hjem fra skoven, vil I være mænd.

Ukendte ånder lever blandt træerne.

De drikker menneskeblod.

De anføres af ulvekvinden!

I seks måneder skal I leve i skyggerne.

I vil fryse. I vil være sultne. I vil være bange.

I vil forbande den dag, I blev født.

Døden venter på ham, der vender hjem før tid!

Mars er med os!

Det 8. århundrede f. Kr.

Efter årtiers krig danner de 30 stammer syd for Tiberen en alliance.

Hver stamme har sin egen konge -

- men alle anerkender kongen af Alba som deres leder.

Det har ikke regnet i månedsvis.

ALBALONGA DE TREDIVE KONGERS LAND

Kong Ertas af Gabi er på vej.

Hvorfor spilder du vand? Du vaskede dig i går.

Jeg vil ikke lugte ligesom dig.

- Skynd dig nu lidt. - Du sagde, at jeg lugtede.

Og nu siger jeg, du skal skynde dig. Du kan vaske dig i aften.

Du behøver ikke altid at gøre, hvad jeg siger.

Det gør jeg da heller ikke.

- Spis den lort der. - Det kan du selv gøre.

Stol nu på din bror. Hestelort er godt.

Ertas!

Hvem er I?

I er da vel ikke kong Numitors børnebørn?

Jeg har ikke set jer i et år, men det virker som ti.

I er blevet mænd.

I har endda skæg!

Vi har ventet dig siden i går.

Mange konger er her allerede. Capys af Anxur...

Nu får du hele remsen.

Lausus, velkommen!

- Hvad har du der? - En gave til jer.

Den ligner en ræv.

Den kommer fra fjerne lande hinsides havet.

Den er kommet med nogle købmænd fra Cuma. De kalder den Mau.

Numitor er hos vores mor. Han venter dig.

- Det smager af jord. - Det er fra søen. Brøndene er tomme.

Bare rolig. Det hele skal nok gå.

Vort kvæg dør. Vort folk er tørstige.

De 30 konger samles for at bede om et tegn fra guderne.

Der er god grund til at være bange.

Vær hilset, høje konge.

Vær hilset, Ertas.

Jeg har hilsener med fra mit folk.

Det har ikke glemt det gode, du gjorde for os.

Du har altid stået mig nær.

Sådan vil det altid være.

Vær hilset, konge af Gabi.

Du må berolige min bror. Han frygter, guderne har forladt os.

Numitor har altid respekteret de hellige love. Det ved guderne.

I morgen vil guderne tale, og al frygten af i dag vil forsvinde.

Vestalinderne beder. Regnen vender snart tilbage.

Er du der? Ilia, er du der?

Enitos!

Jeg blev nødt til at vente, til min bror var faldet i søvn.

Hver gang jeg kommer herhen, er jeg bange for, at du ikke kommer.

Jeg er bange for, at du har glemt mig.

Det kommer aldrig til at ske.

Jeg har lovet at vente på dig.

16 år er lang tid.

Løfter dør med tiden.

Min kærlighed dør ikke.

Jeg tænker på dig hver dag.

Ilia! Ilia, kom så, vi skal op!

Jeg er nødt til at gå.

Ilia ...

Trefoldige gudinde, frugtbare moder ...

Du har altid været, du er og vil altid være.

Må din ild brænde evigt!

Beskyt vort folk. Lad det regne over disse egne.

Pas på vores konge, og hold de tredive folk forenet.

Moder Vesta, trefoldige gudinde, frugtbare moder!

Du har altid været, du er og vil altid være.

Må din ild brænde evigt!

Beskyt vort folk. Lad det regne over disse egne.

Pas på vor konge.

Når jorden er gold, og himlen brænder -

- og når kongen ikke kan skaffe regn -

er det tid at lytte til guderne.

Til højre er nord.

Til venstre er syd.

Jupiter, fader! Herre over lyn og regn!

Hvis kong Numitor er årsagen til vore lidelser -

- så send dine bevingede budbringere langt væk fra ham.

Numitor, søn af Proca, konge af Alba og den første af de tredive konger!

Guderne har sendt et klart tegn.

Flokken fløj ... mod syd.

Fader Jupiter vil først velsigne os med regn -

når du har forladt vores land.

Hvor er de andre? Måske er det bedst at gå tilbage til Velia.

Hvis du gør det, slår de dig ihjel.

Vi har gået i to dage. Det ender med, at skoven hører op.

Denne skov hører aldrig op.

Hvor ved du det fra?

Skoven er lige så stor som himlen. Og har den måske nogen ende?

Nej, vel? Det har skoven heller ikke.

- Tror du på, at skoven er uendelig? - Kan det ikke være lige meget?

Det er her, du skal være i seks måneder.

Fór I vild eller hvad?

Vi skal bruge mere træ til at bygge. Gå ud og find noget.

Hvem er du, at du sådan kommanderer med os?

Kan du ikke se det?

Jeg er jeres konge.

Vi skal etablere en lejr og organisere forsvaret.

Alle har deres opgaver.

Hvis du ikke bryder dig om det, står det dig frit for at gå.

Ingen overlever alene i skoven.

Så gå ud og find noget træ.

Hvis du ikke vil adlyde, må du slås.

Forsvar dig.

Kom an!

Du må ikke slå mig ihjel.

Ned på knæ.

Er der andre, der vil udfordre kongen?

Hvad med dig?

Gå så ud og saml træ. Af sted!

Jeg kan ikke svigte min far. Jeg rejser i eksil med ham.

I bliver her. I er født sammen og skal herske sammen.

I bliver konger over sammenslutningen af de tredive byer.

Får vi dig nogensinde at se igen?

De her tilhørte jeres far. Nu skal I bære dem.

I er højre og venstre. I må aldrig skilles ad. Lov mig det!

Det lover vi.

Iemos, du skal også love det.

Jeg lover det.

Du skal ikke være bange.

Jeres gerninger vil give genlyd og glæde os i vores eksil.

Nu må I være stærke.

Den mest smertefulde opgave er endnu i vente.

Kom så. Vis ikke nogen jeres smerte.

Guderne leger med kongers liv. De ophøjer dem og lader dem så falde.

I skal tage min plads. Kongeriget skal bestå.

I bliver store konger.

De tør ikke.

Jeg ved, I elsker jeres konge, men det har intet at gøre med kærlighed.

Det er gudernes vilje, og I er deres redskab.

Lad os gøre det sammen.

Da jeg var barn, tog Numitor mig med herop.

Jeg spurgte ham, om han var glad for at være kongernes konge.

Han svarede ikke, men bad mig kravle op på den klippe dér.

Hvorfor det?

Giv mig din hånd.

Luk øjnene ...

... og lyt nu til dit blod.

Det strømmer hurtigere. Kan du høre det?

Ja.

Sådan føles det at være konge, sagde Numitor.

Du behøver måske aldrig at springe, men du må altid være parat til det.

At vente ... At vente er det vanskeligste.

Vi finder ikke noget vand. Bækken er tørret ud.

Hvor skal vi hen, Taurus?

Vær forsigtig.

- Han aner ikke, hvor han går hen. - Ti stille og gå.

Det er Rumias værk.

Ti stille.

Hvorfor? Er det da ikke sandt?

- Kan en mand måske gøre dette? - Vær ikke bange.

Vi går tilbage til lejren. Der sker os intet.

Ilia, hvad sker der med dig?

Hvorfor vil de se mig alene?

Vestalinderne befaler kun. De forklarer ikke.

- Velkommen, Enitos. - Jeg er ikke konge endnu.

Jeg har ikke lov at gå ind i templet.

Hvis der overhovedet skal være en konge, så vær stille.

Modsæt dig ikke mine ordrer. Følg mig.

Knæl.

Du må ikke fortælle nogen om det, du hører i dette hellige tempel.

Jeg forstår ikke.

Vesta, den frugtbare gudinde -

- har vist en af sine tjenerinder et syn.

Byen græder.

Kvinder og mænd græder.

- Kongerne græder. - Ilia!

Hvad ser du? Fortæl mig det!

En himmel rød som blod.

Blomster, våben ...