Yellowjackets

Tidligere…

Hvad er der galt?

Så du noget?

-Lad os gøre det, for fanden! -Kom så!

-Nej. -Vi går.

Det gør I ikke.

Det er skørt. Hvem fanden tror de, de er?

Jeg tror, der er en anden måde.

Shauna kan rende mig. Hvad der end foregår, vil jeg være med.

De er ude på noget.

-Hvem? -De andre.

Hvorfor sendte du båndet til mig?

Det stod i brevet med båndet.

Jeg er ikke problemet. Shauna er problemet.

Jeg går ud til bilen.

Pejsen… Jeg lukkede røgkanalen.

Her. Det skal nok gå.

Hvis vildmarken beder dig om at stikke kniven i mit hjerte,

så du bliver helbredt for kræft, så gør det.

For fanden da!

Hvorfor kan jeg ikke være sådan?

Du vil ikke være sådan.

Men det vil jeg.

Hvor er hun? Melissa?

Van? Van?

-Hvad sker der? -Jeg har brug for din hjælp.

Jeg giver dig denne kniv. I aften skærer du dig selv og Kodi fri.

Vi stikker af.

Hvem gav jer kniven?

-Det var Kodi. -Din løgnagtige…

Jeg vil være en del af det her.

-Hvad er der galt? -Der er sket noget. Shauna ved det.

-Hvad laver du? -Jeg kan få os hjem.

Hold da op! Har du transponderen?

-Slip mig. -Sengetjek!

Hvad?

-Hvad fanden? -Er du døv?

Det er overstået om et øjeblik.

Siger du, det er din skyld? Rend mig!

Rend mig, Misty!

Jeg ved det godt. Jeg ville ønske, jeg kunne gøre det om.

Siger du det til de andre?

Hvordan får det os hjem?

Forskerne havde en smart radiotelefon.

Den var i stykker. Men Van har prøvet at reparere den.

Går det?

-Tal ikke til mig. -Javel.

Der er ikke noget her.

Gå i seng igen.

Jeg er klar.

Min vilje er din vilje.

Åh, nej! Gik jeg glip af det?

Stille. Vi gik ikke glip af noget.

Kan du huske, hvad vi lovede?

Du skal møde hende.

Åh, nej.

Er du der?

Jeg…

-Jeg vidste, hun var en trussel… -Lad være.

Her.

-Lad mig i det mindste hjælpe dig. -Du rører hende ikke.

-Hent skovlen. -Okay.

Jeg er færdig med at glemme, Van. Fra nu af…

vil jeg huske det hele.

Hele dig.

Og hele mig.

Callie! Jeg har et spørgsmål.

-Det er min skole. -Ja. Det ved jeg godt.

Det var sådan, jeg fandt dig.

Der er noget, der plager mig.

Kom du noget i min drink?

Ja. Undskyld.

Det er lusket at bedøve nogen, uden de ved det.

Jeg har ikke engang en god undskyldning.

Jeg var sur på min mor, fordi jeg ikke måtte tale med Lottie.

Jeg kan ikke sige, at jeg ikke forstår din logik.

Tak?

Jeg er nysgerrig. Fik du de svar, du søgte, den aften?

Eller lige før du dræbte hende?

Undskyld, men det er tosset. Hvorfor skulle jeg…?

Det er det spørgsmål, jeg håber, du kan besvare i dag.

Hvad laver dette billede af dig i Lotties telefon?

Det beviser ikke noget.

Ikke alene. Men det gør dit DNA.

Først troede jeg, det var din mor.

Men hun havde et alibi.

Så så jeg billedet og huskede,

at mødre og døtre deler mitokondrie-DNA…

og morderiske tendenser, viser det sig.

Jeg ville ikke dræbe hende. Det var et uheld.

Du har ikke sagt det til nogen, vel?

Tro mig, du får det meget bedre,

hvis du letter dit hjerte.

Det hele begyndte med båndet.

Efter alt det, der skete hos Lottie…

Jeg vidste, I havde hemmeligheder.

Og så dukkede denne pakke op på vores dørtrin efter Natalies begravelse.

Den var adresseret til min mor, men der var det der symbol på den.

Så jeg tog det.

Jeg lyttede ikke til det. Jeg kunne ikke engang afspille det.

Da min mor smed Lottie ud,

forsvandt båndet. Jeg tænkte, Lottie havde taget det.

Og hun sagde, hun boede hos sin far inde i byen, så…

Jeg tog derhen for at finde hende.

Hej, Lottie.

Det er dig.

Hvad fanden?

Jeg er her kun, fordi du stjal mit bånd.

Mener du dette bånd?

Du er her ikke på grund af et bånd.

Du er her, fordi du vil forstå din mor.

Ja, og hvad så?

Sandheden.

Jeg fortæller dig alt, hvad du vil vide.

Elsker hun mig bare ikke?

Åh.

Min far siger, hun har PTSD, men er det…?

Er det virkelig det? Hun gør normale mor-ting.

Hun er på nakken af mig om mine karakterer,

og hun siger, hun elsker mig, men…

så ser jeg hende i øjnene og…

De er bare…

De er så kolde. Det er som…

Det er som at se direkte ind i jorden.

Ja. På en måde.

Hvad er det?

Du ved, hvad det er.

Så ville jeg ikke spørge.

Callie, det gør du.

Det er Det.

Du ved det. Du kan mærke det lige nu.

Jeg så det, da jeg så dig med pistolen.

Og da du bedøvede Misty. Det var Det.

Og din mor, hun…

Hun følte det stærkere end os andre.

Og hun ser Det vokse i dig.

-Adrenalin? -Det er mere end det.

Det forstærker alt. Det er livets puls.

Derfor gjorde vi, hvad vi gjorde derude. Derfor kunne vi ikke stoppe.

-At I spiste hinanden? -Og jagtede hinanden.

Og alle de spændende, forfærdelige ting.

Hvad er der på båndet, Lottie?

Det er lige meget, hvad der er på båndet.

Det gjorde, hvad det skulle. Det førte dig til mig.

Dets barn.

Vores barn.

Jeg forstår ikke, hvad du taler om.

Men det vil du.

Når Dets kraft begynder at strømme igennem dig,

når Dets vilje og din vilje bliver en og forenet.

Callie! Vent, hør på mig.

Du er barnet af det sted.

Det tog vores barn.

-Og Det gav os dig. -Nej.

Stop, stop! Du skræmmer mig!

Min mor havde ret. Du er ikke rask. Jeg skulle ikke være taget herhen.

Du kunne kun tage herhen.

Jeg har ventet i 25 år.

Hvad?

Hun kan ikke elske dig,

fordi hun er misundelig.

Du er ligesom hende.

Men mere.

Åh, nej!

Lottie?

Fandens også!

Fandens også!

Åh, nej!

Far, kom nu.

Sig noget.

Du…

Du…

Du tror, hun havde ret, ikke?

Og at jeg er skør, ligesom mor.

Nej.

Men det er jeg.

Nej.

Skat, det er du ikke. Kom her.

Slet ikke.

Jeg har kendt dig hele livet, Cals.

Jeg lover dig, du er ikke som din mor.

Du er ikke som hende. Slet ikke.

Jeg dræbte nogen.

Nej. Det var et uheld.

Du var bange.

Du var bange.

Undskyld, jeg ikke sagde det.

Du fortæller det nu.

Det tog din mor 25 år at fortælle mig

ti procent af sandheden, og nu…

Det virker ikke som noget særligt.

Undskyld, jeg ikke beskyttede dig mod hende.

Det skulle jeg have gjort.

Det skulle jeg have gjort.

Hvordan er vandet? Varmt nok?

-Går det fremad? -Det er varmt… sådan da.

Hvad betyder det?

Den tænder, tror jeg.

Men den lyder død.

Pokkers også!