Father Soldier Son

Som øverstkommanderende

har jeg besluttet, at det er af vigtig national interesse

at sende ekstra 30.000 amerikanske soldater til Afghanistan.

Vi har været i krig nu i otte år,

og det har kostet os mange liv og ressourcer.

Denne beslutning kræver endnu mere af jer.

Et militær, der med jeres familier

allerede har båret den tungeste af alle byrder.

Joey, kom nu!

Den er fyldt.

Det er billeder af min fars steder i Afghanistan.

Det er den første base, han var på.

Han sagde vist, at det var hans telt.

Her hilser han på en højtstående officer.

Der er hans bil.

Der er min far, mig og Joey.

Ja, men den bevæger sig fra side til side.

Jeg kan ikke skrive sådan.

Jeg hedder Joey,

og jeg er syv et halvt år gammel.

Min bror er

tolv et halvt, tror jeg.

-Jeg kan lære om geparder. -Det er godt.

Det er et dyr.

Min far er i Afghanistan for at ordne landet.

Onkel Shawn, du ved, jeg ikke spiser den.

Han sagde, at hvis han ikke gør det nu,

får vi kugler, der flyver over os om natten.

VELKOMMEN HJEM BRIAN

Min onkel sagde, han ville passe os i 14 måneder.

Det var hårdt at flytte, for jeg skulle finde nye venner.

De kommer med os, og så mødes vi i lufthavnen.

Og så...

Isaac er her. Han arbejder på noget.

Isaac, det er din far.

Han er i Atlanta.

Hej, far.

Godt.

Ja.

Min far kommer hjem i to uger på ferie.

Når han går ind, løber jeg over til ham.

Joey, der er fars fly. Det er fars fly. Kan du se det?

Ja!

VELKOMMEN HJEM!

Onkel Shawn, jeg prøver at se far gennem ruden.

Prøv at se ham gennem ruden.

Jeg vinker, hvis nu han ser mig.

Far kommer ud først. Okay, kom nu!

Hold det op! Se glad ud.

MIN FAR ER I AFGHANISTAN

Kom nu, hr. Soldatmand.

-Er det ham? -Nej, han er ikke så pumpet.

Min far er ikke så pumpet.

-Han er her. -Kan du holde det?

Ja, af sted.

Jeg elsker jer.

Hej.

Hej.

Jeg elsker jer. Er I glade for at se mig?

-Hvad? -Ja.

Hvad er nu det?

-Jeg er glad. -Godt gået.

-Du ligner dig selv, far. -Det håber jeg.

-Wow. -Jeg har kun været væk i seks måneder.

-Jeg kan mærke blokke. -Ja, jeg har trænet!

-Jeg kan mærke blokke. -Det kan jeg også.

Jeg kan også mærke blokke. Jeg elsker dig.

-Jeg elsker dig. -Jeg savnede dig.

Jeg savnede dig.

Det er godt at være hjemme. Og jeg beklager lugten.

Du lugter som en militærfyr.

Ligesom jeg lærte og kan lide det.

-Jeg kan lide det. -En militærfyr?

Hej med jer.

Hej.

Velkommen hjem.

Er I okay?

Ja. Jeg synger min yndlingssang.

Joe Joe.

Joey.

Ja?

Isaac, dine bøjle ser fin ud.

Hvad?

Din bøjle ser fin ud.

Tak.

Jeg har slagtertænder!

Hvis du ødelægger den, får du ballade.

Det gør jeg ikke.

Da min far var i Afghanistan,

var det som at bære 25 kilo på mine skuldre.

Og da min far kom hjem,

var det væk.

Har I sprøjtet endnu?

Det er meget lettere at være sergent end at opdrage to drenge alene.

Da jeg blev skilt, valgte deres mor andre veje,

og retten tog forældremyndigheden fra hende.

Så jeg har gjort det selv.

Hun har ikke set dem i næsten to et halvt år.

Jeg fik bid, men han tog halvdelen.

-Hvad? -Ja. Kan du se?

Se her.

Han er ikke ret stor.

Jeg spørger mig selv dagligt, om jeg gør det rette for mine børn.

Jeg prøver at udføre min pligt over for mit land

og gøre det, Onkel Sam beder om,

men hvad beder de mine drenge om at gøre?

Okay.

Gå væk.

Hæren er virkelig god, og jeg kan godt lide, at han er med,

men det er hårdt at tænke:

"Vær sød at bringe ham sikkert hjem."

Jeg er bekymret for ham.

Når jeg bliver stor, ved jeg ikke, om jeg vil gå i hans fodspor.

EN ORIGINAL DOKUMENTAR FRA NETFLIX

Seks måneder, okay?

Okay.

Når jeg kommer hjem, skal vi have det sjovt.

-Du skal gøre det, okay? -Okay.

Når jeg er på det fly, holder du op med at græde, ikke?

-Gør jeg? -Kom nu.

Vær hård.

Du ved, hvorfor far gør det, okay?

-Jeg skal af sted. -Jeg elsker dig, far.

Tag med farmor og farfar.

Jeg elsker jer.

Hold hovedet højt.

Jeg elsker dig, far.

KUNDUZ, AFGHANISTAN NI ÅR INDE I KRIGEN I AFGHANISTAN

Min far ville have et barn i militæret,

og jeg var det sidste, så det blev mig.

Jeg er glad for at deltage, for jeg er med i noget større end mig.

Ved du, hvad jeg frygter mest?

Isaac siger, at han har en ven i skolen, og hans far var i Irak og forandrede sig.

Jeg vil ikke være den far.

Jeg vil være den samme sjove far.

Vi får ikke et halvt depositum, fordi vi skød med luftpistoler

inde i huset

og havde for mange vandkampe, der røg på væggene.

Jeg vil være den far. Jeg vil komme hjem

og have det sjovt og ikke råbe ad mine børn.

Jeg så vist en flyve bag træet derovre.

Jeg prøver at tænke på andre ting.

For hvis jeg tænker på min far,

er det svært...

Undskyld.

Det er svært

at være stærk.

Jeg ramte vist!

Få den sikret igen.

Ja!

Han fik vist en. Sejt.

Min far er den eneste, jeg...

...elsker mest lige nu.

Han sagde, han er okay, og at jeg ikke skal tænke på ham.

"Bare tænk på dig."

Jeg tænker på min far om natten.

For det er mørkt, og de kan snige sig.

Og så kan de…

Jeg savner drengene, og jeg ved, de tænker på mig.

Isaac siger det, når jeg ringer.

"Far, jeg så den måne, du så ni timer før mig."

Ting i den stil.

Men ja, jeg savner ham.

Jeg husker bare snap, snap, brand, motorsav.

WALTER REED MILITÆRLÆGECENTER WASHINGTON D.C.

-Er den tændt? -Ja.

SÅRET KRIGER PROJEKT

Det er måske lidt ømt.

Det er okay.

BILATERALE SKADER I UNDERBENET

Vi angreb en Taliban-landsby,

og en afghansk betjent blev ramt af en raketdrevet granat.

Han var ved at dø.

Og folk kan sige, at han ikke var en af os.

Han var på vores side,

og jeg henter ham. Jeg gik ikke derud for at blive skudt.

Jeg gik derud for at få ham væk.

Sådan gik det ikke.

Min læge reddede mit liv og hans.

Når du står op…

Det suser... Det prikker.

Og derfor bliver du svimmel.

De blodkar, der holder blodtrykket normalt

og pumper det, som det skal,

virker ikke.

De prøvede på sigt at fortælle mig,

at hvis jeg ikke kan løbe med benet, så kan de amputere det.

I tager ikke mit ben!

Nej, det er mit ben. Jeg har det.

Den anden vej?

Kan en af jer styre mig? Jeg kan ikke komme ind.

Sådan.

Det er underligt. Jeg har ikke grædt.

Det er uvirkeligt.

Det var svært at tænke på,

at han blev skudt af en kugle fra et våben af en person.

Og jeg...

Det rystede mig lidt.

Okay, far. Lad os få dig af sted.

Det letter, at han ikke er derovre,