Gunner

CLINTON BYEN MED VENLIGE NABOER

CLINTON STATSFÆNGSEL

- Du ser godt ud. - Lyv nu ikke for mig.

- Det gør jeg ikke. Alt i orden? - Fandeme nej.

Noget nyt?

- Kan du springe det over? - Jeg savner dig. Det gør alle.

Drop det pis og fortæl mig, hvad jeg vil høre.

Har retssagen en dato endnu?

- Jeg arbejder på det. - Shit.

Den skide advokat er for længe om det.

- Og det andet der? - Jeg gik ud med skraldet.

- Det er ordnet. - Det var på tide.

Vi planlægger stadig et stort middagsselskab.

- Hvor stort? - Så stort, at vi skal bruge mere kød.

- Virkelig? - Det er mere, end vi kunne drømme om.

- Er det et problem? - Ikke for mig.

Noches mismo.

Er du sikker på, at alt er klar til gæsterne?

- Gæsterne kan ikke lide at vente. - Jeg ordner det, far.

- Gør du? - Ja.

Er du sikker på, du kan klare det?

Ja.

Godt så.

Godt så.

Claire, vil du prøve nu?

Hvorfor tog det så lang tid?

Clintons oberst Lee Gunner er vendt hjem fra Afghanistan.

Her tildelte præsidenten Lee æresmedaljen Medal of Honor.

- Er du ham fra tv? - Velkommen hjem, Lee.

Vent... Jeg tager mig af dem.

- Vi har ikke brug for problemer. - Meget har ændret sig her.

Du har været væk længe.

Kom nu, drenge. I skræmmer gæsterne.

- Giv mig jeres koldeste øl. - Den første er på huset.

Hvor er Dave?

Han er her ikke.

- Hvornår kommer han? - Aldrig nogensinde.

- Han skylder mig penge. - Virkelig? Hvorfor?

- Hvem fanden er du? - Ikke nogen.

Jeg tror, jeg bliver her, indtil Dave kommer.

Han kommer ikke.

- Hvorfor ikke? - Fordi han er død.

Er han?

Hvad skete der med ham?

- Hvorfor stirrer du sådan på mig? - Fordi jeg ikke kan lide dig. Skrid.

Jeg har ikke drukket min øl.

Ups. Jo, du har.

Meget imponerende. Jeg kan se, hvad du kan.

Det er, hvad specialstyrkerne kalder pis og papir.

- Vi ses senere, mand. - Kom.

Sådan går det, når man hjælper familieforetagendet.

Må jeg komme forbi senere? Jeg vil se drengene.

Lee, jeg forstår, hvad du prøver på, men...

Vi skal alligevel lukke tidligt.

Jeg kommer forbi klokken 19, okay?

Lee.

Kan vi tale sammen?

Jeg hørte, at du sloges med bikerne.

- De vil gøre regnskabet op. - Hold nu op, Bob.

Byen har ikke brug for flere problemer, forstår du?

- Han stillede et spørgsmål. - Wally, bad jeg om en kommentar?

- Nej, chef. - Undskyld, Lee.

Forstår du, hvad jeg beder dig om som en ven?

Ja, det gør jeg, Bob.

Okay. Godnat.

Godt at se dig, Bob.

- Vi smutter. - Er det alt?

Ja, lad os gå.

Så jeg tænkte...

Jeg vil tage drengene med på campingtur.

Hvad? Kan du ikke lide camping?

Jo, da jeg var seks år.

Hvorfor kan du ikke være som andre fraværende fædre,

og give os en PS5 eller kontanter?

Noget, vi kan lide. Ikke, kammerat?

Jeg vil faktisk gerne campere.

Kunne du ikke have nævnt det for mig?

Det var bare en tanke.

Må jeg gå fra bordet? Jeg skal hen til Hailey.

- Er hendes forældre hjemme? - Ja, og de ved, jeg kommer.

- Hvem er det? - Hans kæreste.

- Har han en kæreste? - Ja, han er 16 år.

Kan vi campere i morgen?

Jeg ringede til onkel Jon. Han kommer med os.

Hvad er det?

Din medalje. Du sagde, jeg skulle passe på den, mens du var væk.

- Du passede godt på den. - Hvorfor fik du den?

Jeg passede mit arbejde. Mere kan man ikke gøre.

Hvad er mit arbejde?

- Begynd med lektierne. - Det ville være godt.

Siden du er hjemme.

- Jeg føler mig som en fremmed. - Det er, fordi du er fremmed.

Ja, men jeg er stadig deres far.

De kender dig ikke, fordi du aldrig var hjemme.

Jeg prøvede. Jeg gjorde mit bedste.

Jeg sagde, vi ville blive skilt, hvis du lod dig hverve igen.

Det er den, jeg er. Det vidste du fra starten.

Vi hørte ikke et ord fra dig i et år. Vi troede, du var død.

Jeg lyver for drengene. Hvem gør det mod sin familie?

- Hvad synes du om mit campingforslag? - Ja...

Jeg mener det. Jeg har grejet.

Jeg tager mig af dem. Du har haft meget at slås med.

Jeg kan ikke gøre andet end at sige undskyld.

Lad mig tage mig af drengene, så vi kan lære hinanden at kende.

Jeg kan se, at du prøver. Hvis du ikke var kommet til undsætning i baren,

havde jeg ikke haft råd til huslejen.

Jeg siger jo, at jeg kan gøre mere for dig og drengene.

Vi mistede et barn. Kan du gøre det godt igen?

Nej da.

- Nej, det var ikke det, jeg mente. - Hvad mente du så?

Jeg vil bare campere med drengene.

Godmorgen, Jon.

Lee, fanden har ikke fået sko på.

Er der bid?

Jeg har kendt dig længe nok til ikke at lyve om fiskeriet.

Vi må af sted, så vi når bjergene inden solnedgang.

Jeg henter mine ting.

- Har du efterladt legetøjet? - Ja.

ATV'erne er på mødestedet, pakkede og klar.

Men Lee, det lader til, at dit sikkerhedsfirma

betaler ret godt. Du burde skaffe mig en tjans.

Måske.

- Far! - Hey.

Travis kom ikke hjem i aftes.

Han er nok stadig hos sin kæreste.

Kan du køre med onkel Jon?

I må køre i forvejen. Jeg henter Travis, så mødes vi der, hvor floden deler sig.

Det er fire timer. Hvordan vil du nå det?

- Glem det. Kom, Luke. - Farvel, mor.

Ja.

- Hej, jeg skal hente Travis. - Jeg er Haileys far.

Godt. Jeg skal alligevel hente Travis.

- Lige nu? - Ja, kan du hente ham?

- Han sover. - Så væk ham.

- Jeg krænker ikke deres privatliv. - Deres privatliv?

Du kan ikke bare gå ind uden en invitation!

Travis?

Op med dig!

- Jeg går ingen steder. Jeg er syg. - Jo, du gør. Så står vi op.

Mor? Far?

Kom så. Virkelig?

Min kone har ringet til sheriffen.

Så forklar ham, at du lader mindreårige drikke, tage stoffer og dyrke sex.

Stoffer?

Vi sagde bare, de kunne få et par øl. Hailey?

Ring til politiet og sig, det var en fejl.

Hvilken forælder lader en dreng sove hos sin datter?

- Det kaldes overnatning. - Okay, så det kalder I det.

Den indstilling er grunden til, at Travis ikke vil følge med dig.

Han vil sikkert gerne blive og knalde med jeres datter.

- Onkel Jon møder os ved forgreningen. - Hvordan kommer vi derhen?

Mener du det? Nej, jeg hopper ikke!

Du siger bare til, Lee.

Tre, to... en!

Godt gået.

Det var for sejt. Ned fra himlen på den måde?

- Hvad er det? - Jeg sagde camping, ikke ridning.

- Får vi en hver? - Det gør vi.

Det er min. Tag en af de andre.

Ikke dårligt, vel?

- Hvad laver du nu, far? - Han laver hære til de rige.

Jeg har et sikkerhedsfirma.

Var du med i alle krigene?

Alle krige de sidste 25 år.

Hvad gjorde du for din æresmedalje? Slog du mennesker ihjel?

Man får ikke sådan en uden at slå folk ihjel.

Jo, man får den, hvis man redder liv i krigstid

og er villig til at risikere sit eget.

Det var ikke en krig. Kun Kongressen kan erklære krig.

Sig det til alle de mænd og kvinder, der døde.

Mænd og kvinder, der aldrig skulle have været der.

- Den 11. september? Vi blev angrebet. - Blev vi?

Du virker sur af en, der knap nok husker det.

Knap nok husker det?

Mit liv har kredset om 11. september.

Vi meldte os, fordi det var det rigtige. For at beskytte vores familier.

Ligesom mange andre amerikanere. Jeg ville gøre det igen.

- Godnat, far. - Godnat.

Det, der skete med Dave, er ikke din skyld.

Det ved jeg.

Drenge dummer sig, Lee. Giv ham tid.

Det ved jeg. Derfor er jeg her.

Hvorfor fortæller du ikke Claire og drengene, hvad der skete?

De har ikke brug for min klagesang.

Det kan være, de forstår det. Så ville de ikke være så vrede.

Det giver os ikke Dave tilbage.

- Nej, men skal jeg ikke fortælle det? - Nej.

Lee, du er et stædigt asen.

- Far? - Ja.

- Er du vågen? - Knap nok.

- Er du okay? - Jeg hørte noget i skoven.

Sikkert en ugle.

Hvordan ved du, det ikke er en bjørn eller en seriemorder?

Fordi jeg ville kunne fornemme det.

Selv hvis det var en morder?

Ja.

Far?

Hvorfor kom du ikke hjem, da Dave var syg og døde?

- Jeg kunne ikke. - Hvorfor?

Det er derfor, Travis er vred på dig.