Anelka: Misunderstood (Anelka : L'Incompris)

EN ORIGINAL DOKUMENTAR FRA NETFLIX

Gør ikke som mig.

Du får bare fjender.

Kan du klare modgang? Det ved jeg ikke.

Er du mentalt stærk? Det ved jeg ikke.

Vil du være som mig? Glem det. Du er ikke mig.

Hvis du vil være som mig og udrette det samme...

...så vær forberedt.

Hvis Nico lavede en film, ville den have flere dele end Harry Potter.

Eller som Star Wars.

Slutningen er begyndelsen, men begyndelsen er ikke slutningen.

Han scorer igen!

Anelka brød gennem!

Nå... Che.

-Che. -Che.

Han har integritet. Han støtter dig. Han er pålidelig.

Det er den 17-årige, der rusker op i fodbold.

Nicolas Anelka er nærmest den glemte fodboldspiller.

Nico stikker ud. Enten elsker eller hader du ham.

Nico er ikke en engel, men det vil han heller ikke være.

En usportslig gestus fra Anelka.

Han var tydelig: "Han skal bønfalde mig om at spille for Frankrig igen."

Nico ved ikke, hvordan man er politisk korrekt.

Nicolas Anelka er smidt af det franske landshold.

Hvis det passer, så er det ikke acceptabelt.

Når man kender ham, og han anklages for alt det, så bliver man vred

for han er det modsatte af, hvad de siger.

Champions League? Værsgo.

Nico er som en storebror. Han har altid hjulpet mig.

Det er vores samfunds plager: penge, individualisme...

Jeg synes, at vi taler om en af historiens bedste angribere.

Han har gjort det godt. Kom fri...

-Du godeste! -Sikke et mål!

Nico, fuck...

DUBAI FORENEDE ARABISKE EMIRATER

Alt i orden, knægt? Det er nu.

Du skal i skole. Det er nu...

Flot!

Flot.

Kais, det er nu.

Det er nu. Okay?

Jeg fortalte ikke, at jeg stoppede, for hvem tager sig af det?

Det er ikke vigtigt.

Efter 20 års fodbold er tiden inde.

Værsgo.

Jeg kunne have spillet videre...

...men så skulle jeg være adskilt fra familien igen.

Til sidst tænkte jeg: "Nej, jeg er ikke lykkelig.

Livet er godt. Min familie er her og mine børn.

Jeg vil se dem vokse op og føre et fredeligt liv."

Nico har altid sagt: "Når jeg stopper med at spille,

så bør vi bo i Dubai, for jeg føler mig godt tilpas der.

Solen skinner. Folk er flinke."

Vi elsker at være hjemme hos børnene som en familie.

Så, søn.

-Det er nu. -Kom.

Det er først sidst i karrieren, at du indser, hvad du har udrettet.

Enten er du stolt, eller du tænker:

"Jeg har opført mig som et offer, som et får, i 20 år."

Hvilket jeg helst ikke ville tænke. Eller gøre.

Mine forældre var ved det offentlige. Min mor på Rambouillet gymnasium.

Min far hos Versailles. Vi var ikke fattige,

men vi var heller ikke rige, så... Mine forældre knoklede.

Men min barndom var vidunderlig. Jeg er stolt af at være fra forstæderne.

TRAPPES FRANKRIG

Vi var altid sammen. Ude og inde.

Og der var skolen. Film, musik. Og der var fodboldkampene.

Vi var gode venner. Vi fulgtes ad i skole. Han var i min klasse.

Her er fælleden. Dette er fælleden.

Det var en plæne, hvor der altid blev spillet. Vores egen Parc des Princes.

Jeg husker aftener, hvor den var frossen.

Vi sagde: "Det er nok. Vi går hjem."

Du kunne ikke spille på den. Men han fortsatte. Han ville spille.

Alle spillede der. Store børn og små. Og Nico spillede med dem alle.

NICOLAS ANELKA SPILLER FOR FC TRAPPES

Jeg begyndte at spille som otteårig. Sammen med Karim og Sami.

De gik hjem, og jeg fortalte dem, at jeg ikke bare ville være en spiller.

Jeg ville være en stjerne.

Skørt. Det var for meget. Han klædte sig ud som fodboldspiller til fastelavn.

Kan I følge mig?

Jeg sagde: "Find nu på et andet kostume." Nej. Fodboldspiller.

Jeg kunne ikke være Zorro, så...

Jeg spillede fodbold, fordi jeg ville være som min storebror Claude.

Han var mit idol: Jeg gjorde som ham

og jeg ville lave alt det, som han lavede.

Jeg ved ikke, om hans kærlighed til fodbold kom fra mig...

...men jeg ville hjælpe ham med at gøre fremskridt,

udvikle sig som spiller og blive dygtig.

Han ville det og havde talentet, men han fik ikke chancen

ved udtagelserne i Clairefontaine.

Jeg flyttede hjemmefra som 13-årig. Du er 10 nu, næsten 11.

Så forestil dig, at om 2 1/2 år tager du hjemmefra og sover her ikke mere.

Jeg tog til Clairefontaine.

-Hvem boede du hos? -Jeg boede i et...

Det var et slags træningscenter.

En bygning med en flok 13-årige, og vi boede sammen.

INF er det bedste. Dengang var INF det førende fodboldakademi.

Der er måske 500 drenge, der vil optages på det fodboldakademi.

Er du en af de 23, der kommer ind, så har du talent.

Kom så!

De optager 20 unger.

De fortæller dem, at de bliver professionelle fodboldspillere.

Men ikke, at ud af de 20 er det kun en eller to, der klarer det.

Så det er som at søge job.

På træningscenteret er det krig.

Det er nådesløst, for du skal slå dine venner, der vil det samme.

Er du ikke klar til det, når du er 14, 15, 16...

...så kan du ikke... Nej, jeg tror ikke, at du klarer det.

Gå til den!

Hjælp ham... Ja!

Jeg var på andet år, og han startede sit første.

I cafeteriet snakker folk. "Ham den nye er rigtig god."

Nico var så god, at jeg ikke så ham som min lillebror,

og jeg tror ikke, at han så mig som sin storebror. Vi prøvede at konkurrere.

Jeg så ham som den dygtigste. Den dygtigste. Han havde talent.

Men pas på...

Du skal holde gejsten oppe, hvilket er svært som 13-årig.

Det mest slående var forvandlingerne.

Hver gang vi så ham igen. Vi så ham vokse og blive en topatlet.

SOM 16-ÅRIG SLUTTER NICOLAS ANELKA SIG TIL PSG'S FØRSTEHOLD

Mens jeg spillede for andetholdet, så kom jeg på førsteholdet.

Jeg var ikke professionel, men trænede tit med dem,

blandt andet George Weah, Ginola,

Bravo, Bernard Lama... Det legendariske PSG-hold.

Han endte i en klub, der havde vundet UEFA-pokalvindernes turnering.

Unge spillere som ham bliver ofte hærdet i dårligere klubber,

men han sluttede sig hurtigt til en af de bedste klubber i Europa.

Jeg kendte ikke den slags fodbold, så jeg lærte det på jobbet.

Jeg fik stor støtte af Samir Amirèche.

Han trænede med profferne, som han gjorde med vennerne hjemme.

Han var afslappet, men han var god til at løbe med bolden.

Med profferne går du til stålet. Det er fedt. Alle er tændte.

Fyrene er 23 til 27 år gamle, så du spiller mod veteraner.

Vil du have succes, så må du ikke tænke, at folk er bedre end dig.

Jeg hører tit børn sige: "Han er bare så fantastisk!"

De er tossede. De klarer det aldrig med den indstilling.

Jeg ville aldrig sige: "Den fyr er bedre end mig."

Selv om han er det. Det er umuligt.

PARIS FRANKRIG

Med 20 minutter igen udskiftes Loko med Anelka.

Hvorfor ham? Fordi PSG siger, at han er en kommende stjerne.

Presset er stort. Alle holder øje med dig. Dine venner gør det.

I dag er mit barn 16. Nico var så gammel, da han strålede på Parc des Princes.

Vi var så stolte.

FØRSTE PROFESSIONELLE MÅL

Mens han faldt til hos PSG, så jeg beundrende til.

Jeg så en mand, der var skarp, hurtig og adræt.

Det utrolige var, at min ven var god nok til det niveau.

Han spillede med legenderne... og han var god nok.

En spiller som ham, der får debut og som er moden nok i så ung alder...

Fodboldverdenen vil naturligvis tale om ham.

Jeg sendte mine talentspejdere.

Han var en af de spillere, der skiftede mellem ungdomsholdet og de professionelle.

Måske følte han sig ikke helt påskønnet. Han var skuffet.

Jeg sendte bud efter ham og spurgte: "Vil du til Arsenal?" Han svarede: "Ja."

Fodbold og Anelka-affæren.

Dette er den 17-årige, der rusker op i fransk fodbold.

Han har lige skrevet under med den engelske klub Arsenal.

Uden at vide det er Anelka endt i en alvorlig strid.

Efter de franske regler skal den 17-årige

skrive sin første kontrakt med klubben, der trænede ham, PSG,

men hans folk og Arsenal siger, at Bosman-dommen

og spillernes frie bevægelighed i Europa fritager dem fra det.

Vi var lidt nervøse, for vi var de første til at...

...lad os sige, trodse det franske fodboldsystem.

I fransk fodbold står man sammen. Dens træningspolitik står på spil.

Sagen behandles af ligaen og UEFA, så det ikke gentager sig.

Vi skal løse dette hurtigt og skabe regler

til at holde på unge spillere, til de er 22 eller 23 år.

PSG lod ham ikke spille. Han sagde: "Jeg har fortjent det og kan det."

Han var den første spiller, der trodsede PSG.

Alle talte om det. Stjernen fra PSG's træningsprogram smækkede med døren.

Han var et symbol på Bosman-dommen. Spillere og individers frie bevægelighed.

Han banede vej for de unge i træningscentrene.

Så han betalte prisen, for han var den første, der sagde:

"Jeg gør, som jeg vil og følger europæiske regler."

Jeg er allerede hos Arsenal. Jeg har kontrakt der.

Jeg ville gerne væk fra PSG. Det er der ingen tvivl om.

ANELKA TAGER TIL ARSENAL

Genier tror på sig selv. Som kunstnere. Van Gogh osv.

Tror genier ikke på sig selv, kan de ikke udtrykke sig.

Det udmønter sig i en indstilling, der kan virke overlegen,

fordi du udtrykker din kunst.

Folk som Thierry Henry var aldrig tilfredse med sig selv.

Det er også udtryk for karakterstyrke at sige: "Ok, I ignorerer mig?

Nu skal I bare høre. Jeg tager gerne til England. Jeg er ung, men ikke bange."

Jeg ville være ligestillet med de andre angribere... Så jeg gjorde det.

LONDON ENGLAND

Efter mere end en måneds forhandlinger skiftede Anelka på 17,

i går aftes til den engelske klub Arsenal.

Jeg husker, at jeg tog Eurostar. Det var ikke let, det var...

Men det var mit valg, og jeg måtte stå ved det.

Jeg havde valgt England og kunne ikke vende om.

I Arsenal var han en del af en karismatisk gruppe spillere,

uanset om det var de gamle, som Ian Wright, Ray Parlour og Tony Adams.

Det er Arsenal. En af de oprindelige drivkræfter for spillet,

en integreret del af engelsk fodbold,

med lidenskabelige fans, der lever på hele banen i hele verden.

Det var ikke let for ham i starten, da han var et ægte pariserbarn

der brat blev kastet ind i et meget engelsk miljø.