Anthony Jeselnik: Thoughts and Prayers

EN COMEDY-SPECIAL FRA NETFLIX

Tak, San Francisco. Mange tak.

Godt at være her.

Folk var overraskede, da jeg sagde, jeg skulle lave et show i San Francisco.

Hvorfor dog gøre det?

Det er verdens mest politisk korrekte by.

Ikke når jeg står på scenen.

Det er en af mine yndlingsbyer at optræde i.

Det er et godt sted at hænge ud.

Jeg fik tid til at gå lidt rundt i dag.

Jeg så en baby.

Jeg så en baby låst inde i en varm bil.

Så det har været en god dag.

Jeg elsker det.

Misforstå mig ikke. Jeg er ikke et uhyre.

Jeg ville hjælpe babyen.

Jeg smed en sten på vinduet.

Vinduet var åbent.

Jeg ødelagde hele babyens weekend.

Det var det værd.

Jeg elsker at være her.

Noget af det bedste er, hvor smukke kvinderne er her.

Kvinder i San Francisco er smukke.

Det siger jeg, på trods af publikum i aften.

Men I bor her.

I bor her. I har set dem.

Jeg så en smuk kvinde på en bar i aftes.

Som en supermodel.

Jeg gik hen og sagde: "Hej, hvor kommer du fra?

Hvad laver du?"

Hun sagde: "Mig? Jeg bor her i San Francisco. Jeg er hjernekirurg."

Jeg ved ikke, om det er chauvinistisk, men det imponerede mig.

De fleste kvinder kan ikke være sarkastiske.

Det bliver et godt show.

Se, den vits er en prøve.

For at se om I er seje eller ej.

Det med babyen i bilen, der er bare mig, der rømmer mig.

Den vits er en prøve. Hvis I griner af den joke,

går hele showet godt.

Griner I ikke af den, går hele showet skidt.

Og jeg har haft shows, der gik meget skidt.

Det betyder intet for mig.

Den næste vits er en test

for at se, hvor seje I er.

Jeg havde engang en søn.

Nogle af jer ser allerede, hvor vi er på vej hen. Godt.

Jeg havde engang en toårig søn, men han døde.

På samme måde som Eric Claptons søn.

For inspiration.

Jeg vil ikke lyve, det er den bedste dødsvits nogensinde.

I grinte lidt, og så begyndte I at snakke med hinanden.

Og så begyndte I at klappe, det var fantastisk.

De fleste buher bare af mig.

Men hvis I ikke forstod vitsen, så bare rolig.

Denne komplicerede vits kræver stor viden. Vitsen er som et løg.

Man skal vide, hvem Eric Clapton er.

Det er ikke selvsagt i dag.

Man skal vide besked om hans barn.

Man skal vide, hvor klodset den lille fyr var.

Man skal kende til den forfærdelige lortesang.

Og så skal man synes, at alt det er sjovt.

Jeg må lære jer lidt at kende.

Jeg begynder helt sikkert med dig.

Jeg kan se, du er fan af komedie og skingrende sindssyg.

Er du lige kommet fra tandlægen?

Hvad hedder du?

-Peggy Jo. -Peggy.

Peggy, hvad prøver du at lave?

Ikke meget, jeg er handicappet.

Jeg ved, du er handicappet.

Er det din mand?

Hvad laver du, hr., så jeg kan komme videre?

-Jeg er elektriker. -Er du elektriker?

Fedt. Det er et ærværdigt job. Det er et godt job at have.

Jeg er sikker på, du giver hende stød hver dag.

Elektriker.

Det er et vidunderligt job.

Der er mange dårlige jobs derude. Det skal jeg sige jer.

Mange dårlige jobs.

Min onkel John driver en sommerlejr for...

børn, der skal til at blive misbrugt.

Ja, ikke?

Jeg ved, det lyder forfærdeligt.

Det lyder forfærdeligt, men han elsker det...

Han siger, det ikke føles som arbejde.

Lønnen er lav, men frynsegoderne...

Har I nogen børn? Hvor mange?

Jeg har et, han har to.

Har I nogensinde kigget online, for at se, hvor mange sexforbrydere, der bor tæt på?

Er der ikke langt flere, end man tror?

Man tror, det er en eller to. Det er ligesom skoldkopper.

Jeg gik online, 15 børnemisbrugere.

15 børnemisbrugere inden for otte kilometer af mit hjem.

Hvorfor skal vi så altid mødes hos mig?

Og hvis I tænker: "Anthony, det er flot,

men handler alle de vitser om at gøre børn fortræd?"

Det ved jeg ikke, sikkert.

Det virker som noget, jeg ville gøre.

Jeg bor selvfølgelig i Los Angeles.

Jeg har et pænt hjem.

Naturligvis.

Min bror har boet hos mig, hvilket har været forfærdeligt.

Min bror er skør, og mine naboer hader ham.

Den anden dag åbnede jeg døren, og så han onanerede.

Han så mig lige i øjnene. "Luk døren."

Jeg sagde: "Kom ind."

Min familie elsker, når jeg laver vitser om dem.

"Inkluder mig i din næste vits."

"Er du sikker? Jeg gør dig til pædofil."

"Vi er ligeglade. Vi vil bare være del af, hvad du laver."

Jeg skrev den vits, tog min bror med. Jeg er i Chicago, hvor han bor.

Han kom backstage, og jeg sagde: "Mikey,

hvad synes du om den nye vits? Syntes du om hilsenen?"

Han blev helt ilde til mode.

Han sagde: "Publikum syntes, at den var sjov,

men jeg synes, det er sært, at du har en joke,

hvor du vil kneppe mig."

Jeg sagde: "Hvad, Mikey? Nej, Mikey. Du er min bror.

Det er en vits om, at du onanerer foran mit hus."

Og så sagde han: "Ja, og så siger du 'kom ind igen.'"

I tilfælde af I undrer jer om, hvorvidt min bror er en idiot.

Ja, jeg har et pænt hjem.

Jeg prøver at holde det.

Det virker ikke altid.

Jeg prøvede at få en hvalp.

Katastrofe.

Jeg måtte af med den.

Jeg kom af med den næsten med det samme.

Første gang jeg lod den hvalp være alene,

flåede den lille satan hele huset fra hinanden,

lort overalt

og sultede ihjel.

Hvorfor er du vred?

Det var mig, der ikke kunne få penge tilbage.

Og det er traditionelt her, at publikum vender sig mod mig.

Efter jeg dræber en hvalp med forsømmelse.

Og det er okay.

Det er okay, bliv bare vrede på mig. I må gerne hade mig.

I kan hade mig og stadig grine. Så dygtig er jeg.

Og jeg er vant til det.

En af mine gamle kærester slog mig i hovedet så hårdt som hun kunne.

Jeg gjorde intet ved det. Jeg sagde intet til det.

Jeg forlod bare lokalet.

Men I mit hoved, tænkte jeg bare...

"Nu er vi kvit."

Så gal.

Hun blev gal på mig, fordi jeg slog hendes planter ihjel.

Jeg slog alle hendes stueplanter ihjel.

Fordi hun havde sagt... "Anthony, jeg tager væk i to uger,

giv dem alle en halv kop vand om dagen."

Men jeg er en fyr.

Jeg hørte kun "to uger" og "vær mig utro."

Mine naboer i Los Angeles har en vildt lækker datter på 18.

Hun er perfekt.

Men hun har lige fået tatoveret en sommerfugl over brystet.

Hvilket er grusomt.

Forstår hun ikke, hvor dumt det vil se ud en dag,

spredt ud over min lampe?

Ja, det er en vits.

Det er en vits, hvor jeg er seriemorder.

Jeg er meget åben omkring det.

I vover ikke at blive stramme.

Jeg hader følsomhed.

Jeg hader det.

Selv når små børn bliver følsomme, gør det mig vred.

Jeg har en nevø på seks.

Jeg spurgte, hvad han ønskede sig.

Han sagde: "Onkel, du skal give mig en Barbiedukke."

Jeg sagde: "Rend mig...

Din seksårige lort."

Og misforstå mig ikke.

Jeg er ligeglad, om han leger med dukker.

Han må gerne gå i kjole.

Men jeg giver ham ikke en Barbiedukke.

Ser I, Barbiedukker giver små drenge urealistiske forventninger...

om hvor nemt det er at rive et hoved af.

Jeg gør det ikke.

Jeg bliver vred, når folk er sarte omkring humor.

At være for sart, er noget af det dummeste at være.

Jeg kalder dem vitspolitiet.

De har altid en regel. Man må ikke gøre nar ad det lige nu.

Efter nogle år er det noget nyt.

Derfor er det så hyklerisk.

Det, man ikke må gøre nar ad for tiden, det emne, som er for følsomt i øjeblikket,

Transseksuelle.

Ikke?

Man må ikke.

Ingen vitser om dem.

Det er for følsomt.

Faktisk må man ikke engang kalde dem tøser med pikke længere.

Man skal kalde dem mænd, der taler for meget.

Ikke?

Men jeg hører det ofte.

"Anthony, det var virkelig sjovt.

Men kvinder må hade dig.

Kvinder må se dit show og virkelig hade dig."

Jeg siger altid nej.

Dumme kvinder hader mine shows.

Kloge kvinder kommer ikke til mine shows.

Apropos, hvad hedder du?