The Gifted

Der er en Sentinel-robot og bevæbnede hold i bygningen!

- Det er forbi. - Nej!

- Nej, Cait! - Det er vores børn!

TIDLIGERE I THE GIFTED

Velkommen til testlokalet.

Vi gør intet for dig.

Det behøver ikke være svært. Bare vis mig, hvad I kan.

- Lad være... - Nej!

Lauren, Andrew, vend jer mod sensorerne.

Nu har vi et våben,

der tilbyder en løsning på vores mutantproblem.

Permanent.

Jace, skat?

Agent Turner. Vi skal tale sammen.

Det program, vores børn er med i, de pumper mutanterne

fulde af stoffer.

De får mental konditionering, så de adlyder,

og så sendes de ud for at dræbe alle deres kære.

Skat, hvad gør du i vores lille piges navn?

Sentinel Services er på Trask med et stort transportkøretøj.

Strucker gjorde det.

- De har flere folk end forventet. - Jeg tror, det går.

Jeg har min egen plan.

Tid til at slukke halsbåndene.

Tid til at slukke halsbåndene.

UBEVÆBNET

- Nej! - Hvad laver du?

Meld det lige nu.

Nej!

- De dræber alle. - Hvem er "de"?

Tid til at gå, drenge og piger.

Morskaben er kun lige begyndt.

Så jeg køber en hest.

Du ville se godt ud på en hest.

- Tror du? - Ja.

ATHENS, GEORGIA FOR TO ÅR SIDEN

Indrøm det, at tage i byen var ikke så slemt.

Det var ikke så slemt at tage til byen.

Men næste gang vælger jeg filmen.

En med mindre surmulen og brok over følelser.

Jeg har Die Hard på Blu-ray derhjemme.

- Du kunne komme forbi. - Jeg skal arbejde i morgen.

- Bordene rydder ikke sig selv af. - Så tag en tandbørste og tøj med.

Og gøre det til noget fast?

- Nej. Jeg ved godt, hvad du laver. - Hvad?

Du vil tørre halvdelen af huslejen af på mig.

- Slet ikke. - Jeg hopper ikke på den.

Gud. Er det...

Rensere.

Vi må hellere gå.

Hvad gør du ved min bil?

Hold op.

En af os så jer gå ind i biografen for et par timer siden.

I har intet at gøre blandt uskyldige mennesker.

Rend mig!

- Lad os komme væk nu. - Er du også én?

Sig noget, knægt!

Nej, jeg er et menneske.

Vil du intet gøre?

Hvordan kan du billige det?

Hvordan kan nogen af jer det?

Clarice... Bare gå, okay? Løb.

Nej.

Din slags er ikke velkommen her.

Ja, tøs, løb!

I DAG

Fortæl mig, hvad der skete.

Alarmerne gik.

- Der kom folk. - Vi gik én vej.

Mutant Underground gik den anden.

De tog Strucker-familien uden et tak.

Og i de to dage siden har I ikke haft kontakt?

De følte sig lidt udnyttet.

Vi ville give dem lidt plads.

Vores afsked var ophedet.

For at sige det mildt.

Sagen på Trask-laboratoriet... Et rod.

Vi så ikke dig sætte skindet på spil.

Vi slap dårligt ud i live.

Tænk på det næste gang, du roser dig selv

for at stoppe en hedge fund bag dit skrivebord.

Jeg blev rekrutteret til at genopbygge Hellfire Club med jer.

Aktiviteter som mine muliggør det,

men jeres taktløshed gør det

svært.

I dræbte et dusin Sentinel Services-agenter.

Det var uheldigt.

Det ville have været mere, men vi havde ikke tid.

Til at dræbe resten.

En masse larm, og Hound-programmet kører stadig,

stærkere end nogensinde, siger vores kilder.

Det behøver du ikke fortælle os.

Vi var der.

De fleste af os, altså.

Vores kompagnoner har gjort det klart,

at vi må handle hurtigt, men de frygter,

at vi ikke har ildkraften til at gå op imod programmet nu.

Vi kan få hjælp fra samme sted som før.

Mutant Underground?

Nogle vil være taknemlige for at redde mutantliv.

Og resten...

...kan vi være overbevisende ved.

En lille ting for udgifterne. Svigt os ikke.

Edward Weeks var en god mand.

Våbenbror

Han var en god agent,

og han var min ven.

Han levede i tjeneste, og han ydede det ultimative offer.

Alt, hvad Dreamer gjorde,

gjorde hun for alle her indtil det sidste.

Hun kunne have forklædt sig som et menneske for evigt,

men hun valgte

at leve her hos os, sin sande familie.

Jeg voksede opi bedstefars kirke.

Jeg lærte en historie der, som nok er relevant i dag.

I begyndelsen

elskede Herren én engel over alle de andre.

Ham gav han særlige gaver.

Han gjorde den engel smuk og magtfuld.

Men en dag besluttede englen, at han ville herske over Himlen.

Englen trodsede Gud.

Og derfor blev han kastet ned fra himlen.

Den engel var Lucifer.

Vi har dem iblandt os, der har fået særlige gaver.

Nogle, der som Lucifer, har fulgt deres stolthed ind i mørket.

De beder om forståelse.

De beder om tolerance, men jeg er færdig med at tolerere ondskab.

I dag minder os om, at vi står over for folk,

der ikke ser os som mennesker.

Og de vil udpege vores forskelle.

Men det simple faktum er: Vi elsker ligesom dem.

Vi dør ligesom dem.

Vi sørger ligesom dem.

Det deler vi i dag.

Og Sonya vil ikke blive glemt.

Og jeg lover,

at vi finder retfærdighed for hende.

Jeg lover, at vi finder de ansvarlig mutanter

og stiller dem til retfærdighed.

Og vi vil aldrig glemme vores ven.

- Er du okay? - Jeg har det okay.

Jeg ved, hun betød meget for dig.

Hun elskede dig virkelig.

Hvis du har brug for noget...

Så bare sig til. Jeg vil hjælpe.

Tingene er så forvirrende her.

Alt det med Esme og hendes søstre,

ingen kan blive enige om, om de skabte en katastrofe eller et mirakel.

Hvad gør vi så?

Bevarer fokus. Vi stopper Hound-programmet.

- Har vi en kampplan? - Ikke endnu.

Jeg ved bare, at jeg ikke vil miste flere venner.

- Vil du tale om det? - Nej.

Nej, virkelig ikke.

At tale om det gør det kun værre.

Vi forstår, at det her sted er fuld af svære minder nu.

Det er en af grundene til, at vi tænkte,

at vi burde tage videre.

- Hvad? - Tage videre?

- Mener du give op? - Ingen giver op.

Vi bliver en del af kampen, hvor vi end tager hen.

Med alt, hvad vi har været igennem...

Det værste er forbi.

Psykodoktoren og alle hans prøver...

Vi mistede jer næsten for få dage siden.

Der er så meget spænding mellem alle lige nu.

Vi kan ikke lade os fange i midten.

Og måske betyder det, at vi kan tage til Mexico, som vi talte om.

Er det så det?

I har besluttet jer, ikke? Vi skal bare flygte?

At tage til Mexico er ikke at flygte.

Der er også flygtninge der, der skal hjælpes.

Måske flere end her.

Men vi kan gøre en forskel her.

Han har ret. Jeg vil gøre noget.

Lige nu tror jeg, vi må være enige om at være uenige.

Allesammen! Hør efter!

Der kommer nogen.

Marcos, de kommer.

- De slap forbi vagtposterne. - Hvem?

Hvad laver de her?

Hvad helvede vil I?

- Slap af. - Der er ingen grund til ophidselse.

Vi vil bare snakke.

Om hvad?

Vi har brug for jeres hjælp.

Vi går lige til sagen.

Vi kommer angående Hound-programmet.

Det kører stadig.

Faktisk skal det udvides.

- I skal hjælpe med at stoppe det. - Hvad?

Nej, I løj for os.

Og nu vil I have vores hjælp?

I udnyttede os, så I kunne slagte de agenter.

Vi gjorde det nødvendige.

Jeg reddede jeres børn.

Vildledte jeg jer?

Ja, så I ville gøre det nødvendige.

Og hvad angår din plan om at bede Sentinel Services om at overgive sig,

det ville have endt med lige så mange lig.