Stuck Together (8 Rue de l'Humanité)

NETFLIX PRÆSENTERER

Vi er i krig.

En sundhedskrig, naturligvis.

Vi kæmper ikke mod en hær eller et andet land.

Men fjenden er der, usynlig, foranderlig, og rykker frem.

Det kræver vores fælles indsats.

Vi er i krig.

Jeg appellerer til alle

i de politiske, økonomiske, sociale og almennyttige sfærer,

alle franskmænd,

til at tilslutte sig denne fælles nationale ånd,

som har tilladt vores land at overvinde så mange andre tidligere kriser.

Vi er i krig.

Vi er i krig, men der er ingen soldater. Jeg forstår ingenting.

Alle klapper, men gaderne er tomme.

SOLIDARISK NEDLUKNING

Først syntes jeg, at det var underligt.

Så sagde min søster, at vi klappede ad hospitalerne på afstand.

Så hvis vi blev syge, ville de tage sig af os.

Min mor er her ikke.

Hun er vred, men er snart tilbage. Det har hun lovet.

Hun er vred på min far, fordi han ved alt om alting.

Det forstår jeg ikke.

Er det ikke fedt at vide alting?

Men min far har sagt: "Basile, prøv ikke på at forstå kvinder.

De flipper ud over det mindste. Det er uhyggeligt, så bange de er."

Min far hader dem, det gør jeg også.

Undtagen deres datter.

Øjnene fortæller, at hun må være smuk under mundbindet.

Jeg plejede at møde hende uden at se hende.

Nu ser jeg hende uden at møde hende. Møgliv.

Jeg ved ikke, hvem de er.

Eller hvem det er.

Dem og dem er alle taget på landet.

Som kujoner, siger far.

Jeg ved ikke, hvem det er.

Jeg ved, hvem det er.

Biomedicinsk analytiker.

Min far siger, at COVID har gjort ham stinkende rig.

Jeg er glad for, at det ikke er mig.

Jeg gad ikke stinke.

Ejeren af restauranten nedenunder.

Hun måtte lukke, den stakkel.

Far håber, hun går fallit eller dør af COVID.

Så kan han købe stedet billigt og åbne endnu en butik med e-cigaretter.

Han har masser af dem.

Jeg har en hemmelighed.

Min far klapper ikke ad hospitaler. Han klapper ad COVID.

Han siger, at den dræber de gamle, og de koster dyrt og er ubrugelige.

Min far er ikke bange, heller ikke jeg.

Vi klapper højest i ejendommen, for vi er ejere.

De andre er lejere.

Min far siger altid, at lejere

altid beklager sig og er dovne. Han har ret.

Bravo!

Ro på.

Lad os skifte. Jeg vasker tøjet.

Martin, vi skifter ikke. Det er vores altan.

Virussen er luftbåren.

Virkelig? Hvem har sagt det?

Vores familielæge, som er blevet smittet.

Naturligvis. Han er i kontakt med patienter.

Dør min læge, kommer jeg aldrig over det.

Han kan også blive rask.

Dødeligheden er på en procent.

Du siger det så koldt.

Det passer.

Vi burde være taget til dine forældre i bjergene.

Der er ingen tog eller fly.

Dine forældre er kun to en halv time væk.

Og slå dem ihjel?

Mine er vi ligeglade med.

De har ikke astma.

Dine forældre har ikke astma.

Heller ikke dine.

Nej! Basile!

Føj!

Åh nej.

Pis. Jeg kan ikke klare den hund. Den skal ud.

Nej, ikke længere.

Skal hunden også holdes inde?

Det er dens egen skyld. Den sniffer til alt.

Ja, det er en hund.

Dyr bliver ikke smittet.

Nå? Så se her.

Første COVID-tilfælde hos en kat.

Du stresser mig.

Det er en pandemi, Claire.

Mor?

-Jeg vil ikke dø af COVID. -Skat, du dør ikke.

Ingen dør her. Din far overdriver, det ved du.

Det passer ikke.

Det begynder med en lille forkølelse. Så går det i lungerne,

og man kan ikke få vejret længere.

-Og man begynder at… -Stop!

Træk vejret.

Vi holder sikker afstand udenfor.

Vi følger reglerne.

Men indenfor…

Rolig.

Vi venter ikke besøg.

-Jeg ser efter. -Nej!

Nej! Vent!

Du må ikke åbne.

Det er COVID.

Hr. og fru Becquart?

Det er Diego, conciergen Paolas mand.

Hej, Diego.

Åh, undskyld.

-Jeg trådte i eddiken. -Det er okay.

Nej!

-36,6. -Martin!

-Du er syg. -Er jeg?

Giv mig den.

Amazon? Idioterne ovenpå.

Korrekt. Tony Boghassian?

Hvorfor kommer du med posten, Diego?

Hvor er din kone?

Hvor er din kone?

-På hospitalet. -Tilbage!

Martin, fald ned.

Der er mange andre sygdomme.

Nå ja.

Hvad fejler hun?

-COVID. -Gå tilbage nu!

Jeg har det fint, jeg er ikke syg.

Du kan være asymptomatisk.

Jeg er katolik. Men religion er ikke alt.

Asymptomatisk betyder ingen ydre tegn på sygdom.

Det ved jeg. Det var for sjov.

Sjovt. Tak, farvel.

Stop så. Det er nok.

Han er udsat, men ikke nødvendigvis smittet.

Når du er på trappen,

skal du have mundbind på konstant.

Butikkerne er løbet tør.

Tag en test. Du er nær kontakt.

Gå ned på laboratoriet.

Hele huset bør testes.

Og sig, at han skal uddele mundbind.

-Husker du det? -Ja…

Værsgo. Brug det i mellemtiden.

Tak.

Opbruger du vores lager?

Han har brug for det.

Vi må forblive menneskelige.

Basile!

-Hvad? -Ja, jeg går ud med hunden.

Diego.

Den nye kvinde, der aldrig klapper. Kender du hende?

Nej.

Måske er hun en ven af Sandrine.

Eller værre, en bz'er.

Hun respekterer ikke nedlukningen. Hun undgår os, skummelt.

Hold øje med…

Det er nok. Giv mig børnene.

Øjeblik.

Du hidsede dig op.

Du kaldte mig en "dum kælling" foran børnene.

Ungerne er ikke i skole. De er her døgnet rundt.

Hold op med at være åndssvag.

Er du klar over, hvor voldsomme dine ord er?

Sådan et eksempel for børnene? Jeg vil ikke ydmyges.

Hvor er fyren, jeg blev forelsket i for 20 år siden?

Han er lige her, min elskede.

Han er hjemme og venter på dig.

Sig til,

og jeg hopper i bilen.

Far.

Giv mig telefonen. Kom nu.

-Lad hende. -Øjeblik.

Dronen.

Endnu en ubrugelig dims?

Er der en drone?

Undskyld, at jeg beskæftiger dem.

Ikke sådan, Tony. Det er den værste måde.

-Far! -Slip!

Victoire!

Giv ham den!

Hvad fanden kan det gøre dig?

Det er altid ham! Jeg er dødtræt af det.

Pjat med dig.

Victoire!

Sådan taler du ikke til mig!

Jeg vil altid være din far.

Er det let at tage sig af børnene?

Isa, du må komme hjem. Det er et totalt rod.

Lektier, mad, mine hjemsendte ansatte.

Lejligheden er ulækker.

Conciergen er her ikke. Den kælling!

Jeg er Diego, Paolas mand.

Conciergen.

Det ved jeg.

Tony, er du der?

Vidste du, at conciergen var gift?

Ja, det vidste jeg.

Godaften, Diego.

Godaften, Isabelle.

Undskyld min mand. Han er lidt brysk.

Men han er harmløs.