Penance

Jeg går til den.

Sikke en masse besvær for én person.

Det er jo din bror! Giv mig vinen.

Mor, altså!

- Tak. Hvad synes du? - Lad mig smage...

Rob vil elske den. Håber jeg!

- Nu ingen skænderier. - Det gælder også dig og far.

- Jeg åbner ikke sådan. - Okay, så gør jeg det.

Politiet kontaktede vores ambassade i Thailand i dag.

De har identificeret et lig -

som Deres søn, Rob.

Nej, nej...

En gruppe unge tog en natlig svømmetur.

Han må have fået problemer.

- Han druknede. - Nej!

Han blev identificeret af en rejsekammerat, Ayesha Fairwell.

Hun tager fejl...

Jeg må desværre bede Dem tage med og bekræfte ambassadens oplysninger.

Nej!

Det er ikke ham.

Luke, gør noget, så det ikke er Rob!

Det må ikke være Rob!

Jeg beklager, mor.

Jeg er så ked af det.

TO MÅNEDER SENERE

Tak, fordi I fejrer Robs fødselsdag med os.

Der er gået to måneder...

Jeg kan ikke sige, at det er lettere -

- men vi er meget taknemmelige for al den støtte og hjælp, vi har fået.

Rosalie?

Ja... Tak.

Vores søn... ville være fyldt 20 år i dag.

- Skål for Rob! - Skål.

- Kan vi tale i enrum, Ayesha? - Ja, selvfølgelig.

Rob gik på idrætscollege.

Han må have været den bedste svømmer af jer.

Vi var ret berusede.

Hvorfor bemærkede ingen, at han var væk, og ringede efter hjælp?

Der var flere grupper på stranden.

Han kunne have været med dem.

Og ingen bemærkede noget?

Jeg ledte ikke efter ham. Jeg er ked af det.

Thailandsk politi bad mig identificere ham.

Rosalie?

Jeg tænkte, du kunne hjælpe mig med Robs ting.

Vi kan tale om ham.

- Vi var ikke rigtig et par. - De fandt aldrig hans mobil.

- Lagde han den på stranden? - Det ved jeg ikke.

Jeg skal altså nå et tog.

Det var en tragisk ulykke.

Det vil jeg aldrig acceptere. Aldrig!

Hvordan kan du sige det?

- Tag det roligt. - Nej, jeg vil ej.

- Vi har jo talt om det. - Har vi?

Ligesom din affære med Wendy? Den fik vi talt om.

- Begynd nu ikke igen. - Det har været en lang dag.

Skal vi ikke give familien lidt ro og fred?

- Han slog hovedet og besvimede. - Lad nu være, Rosie.

Han ville aldrig dykke blandt klipper midt om natten.

I må samarbejde for at hjælpe hinanden.

Det kan jeg ikke!

Jeg kan ikke fortsætte sådan, som du gerne vil.

Hun smider mig ud.

Hvis du vil hjælpe mig, så giv mig lidt plads.

Du har ringet til Maddie. Læg en besked.

Tag nu telefonen, Maddie!

Maddie?

Maddie...

Sådan, ja.

PLEJEHJEM

Okay, ja. Tak.

Skolen forstår, det er en svær tid for jer.

- Hvorfor smider I hende så ud? - Hun pjækker konstant.

Hun forstyrrer undervisningen. Forleden var hun fuld!

Hvordan går det derhjemme? Kan der være noget, der påvirker?

- Vi... - Vi er ikke sammen lige nu.

I bør nok samarbejde af hensyn til jeres datter.

Jeg kan ændre det til suspendering, hvis I kan hjælpe hende med sorgen.

Det er umuligt at beskrive smerten for en, der ikke har oplevet den.

Nogle gange er den næsten fysisk.

Den kommer i bølger.

Tak, fordi I lyttede.

Vi har nye medlemmer i gruppen.

De vil måske sige noget.

Kun, hvis I er klar.

Jeg hedder Jed. Jed Cousins.

Jeg kan ikke huske så meget om mine forældre.

Jeg var kun fire år, da ulykken skete.

Mormor opdrog os.

Et rigtigt gammelt rivejern.

Hun havde altid tørklæde om hovedet.

Jeg tror såmænd, at hun sov med det.

Hun fik det ikke let med mig.

Jeg var et besværligt barn.

Alle havde overbærende, fordi jeg havde mistet mine forældre.

Da jeg var 16, flyttede jeg til London.

I starten ringede jeg til hende en gang om ugen.

Jeg lod, som om jeg havde en masse fine jobs -

- men jeg kunne næsten ikke få det til at hænge sammen.

Jeg lovede altid at komme hjem næste måned.

Naboen ringede og sagde, hun var gået bort.

Før tænkte jeg ikke så meget på min mormor.

Nu tænker jeg ikke på andet.

Jeg er ved at blive skør.

Jeg kunne godt lide det, du sagde. Hvis jeg må udtrykke det sådan.

- Tak. - Jeg kan se hende for mig.

- Med det tørklæde på. - Hun var nok skaldet nedenunder.

Jeg hedder Rosalie.

Det er min datter Maddie.

- Hej. - Hej.

Har du mistet din mand?

Nej, min søn.

Det gør mig ondt.

Tusind tak for det, du sagde. Det var modigt.

- Tak. - Godt klaret.

Tak, Tom.

Jed?

Vi har ikke spist endnu og bor i nærheden.

- Du er velkommen. - Jeg vil ikke...

Det er bare lasagne med hvidløgsbrød. Ikke noget særligt.

- Det synes jeg da nok. - Det tager jeg som et ja.

- Ja. - Alle tiders.

Det er bare mig!

Utroligt, ikke?

Det er en ung fyr, vi traf til mødet. Jed.

Gik det godt?

Vi kommer igennem det. Sammen.

- Med tiden. - Det håber jeg.

Hej, far. Jeg hørte dig ikke.

Jeg kiggede bare forbi.

- Luke, Jed. - Hej.

Rart at møde dig.

- Tak for aftensmad. - Det var så lidt.

Vi ses sikkert igen.

I næste uge?

Ja.

Jeg følger ham ud.

Hør her: Han hverken drikker eller ryger -

- og har dårlig samvittighed over sin døde mormor.

Han virker som en dejlig dreng.

Jeg ved det godt. Du behøver ikke sige noget.

Sådan. Det kræver stærke hænder.

Det er fint. Du burde blive gartner.

- Hvorfor gjorde du det? - Hvad?

Nej! Lad være med det.

- Okay, så bare sprøjt. - Herligt!

Nej!

Jeg redder dig ikke.

Jeg må hjem og skifte tøj.

Du kan finde jeans og en trøje i Robs værelse.

Det bliver måske hårdt.

Ja, det bliver det, men...

Du står meget tæt på, Jed.

Og gulvet bliver helt vådt.

Af sted med dig.

- Hvor længe har du været her? - Et par måneder.

Ser du en fremtid i havebranchen?

Ja. Måske.

Du har vel en idé om, hvad du vil lave i fremtiden?

Jeg skal i alt fald ikke være præst!

Velbekomme, folkens!

Kun arbejdet holder min søn væk fra din gryderet, Rosie.

Det lader til, at du bliver manden i huset et stykke tid, Jed.

- Næppe. - Hold op, Fay.

Med hvad? Jeg er bare taknemlig.

Maddie har fået det bedre.

- Jeg sidder lige her, farmor. - Det er det, jeg mener.

Skal vi skifte emne?

Havde din mormor nogle mandlige venner?

Ikke så vidt jeg ved. Hun kunne lide bøger.

Hvilken slags bøger?

Catherine Cookson? Danielle Steel? Har jeg ret?

Det var mere Trollope og Dickens. Jeg er ikke sikker.

Bedstemor er en middelklassesnob.

Jeg tilstår. Jeg har ikke haft det så svært.

Rosalie begyndte som plejehjemsassistent.

Nu ejer hun tre af amtets bedste plejehjem.

Takket være din støtte.

Ikke dårligt, hvad? For en pige fra et dårligt nabolag.

Jeg troede, du var født i sådan noget her.

Nej.

Mor blev enlig mor med os to, da min far forlod os.

Hvad er det, man siger? Fattig, men lykkelig?

Det var vi.

Det er noget lort at være fattig.

Men man ved, hvordan det føles at ønske sig noget.

Vi har meget tilfælles.

Ja, det har vi.

Maddie, for eksempel.

Og at vi har mistet nogen. Hvis du mente det.

Nej, det er mere end det.