The Worthy

Min far talte sjældent om fortiden...

med en undtagelse.

På sin sædvanlige rute fra byen til landet...

samlede han en blaffer op.

Hej.

Typisk min far...

Samler altid fremmede op.

Men den her mand var anderledes.

Han bad om at blive sat af ved afkørsel 77.

En vej, der ikke førte noget sted hen.

Inden manden stod af, kom han med en formaning...

Vogt dig for Sort Flag.

De er kun loyale over for sig selv.

Han rådede min far til at hente forsyninger og flygte.

Finde et sikker og afsides sted. Og gemme sig der...

2 KM INDUSTRIOMRÅDE R

...og frem for alt, være på vagt.

Så det er lige, hvad han gjorde.

Seeren. Det kaldte min far manden.

Fordi han forudså enden.

Efter det...

begyndte Sort Flag og andre paramilitære grupper

at bekæmpe hinanden for dominans.

Alt inden for synsvidde blev raseret og udbrændt for så at rådne.

De, der ikke blev myrdet på gaderne...

enten sultede eller frøs ihjel i deres hjem.

Disse mennesker havde en ting tilfælles...

De døde bange.

Kolde, sultne og bange.

Så blev situationen endnu værre.

En af de resterende paramilitære grupper forurenede vandforsyningen.

En enkelt dråbe kunne nedbryde hele ens immunsystem.

Da brød helvedet løs.

Hele byers eksistens blev udslettet.

Landet, hvor Himlens religioner opstod, lå øde hen.

De af os, som overlevede, havde intet at holde fast i.

Ikke andet end vores tro på menneskeheden...

og hinanden.

Glem det.

-Ved du, hvad jeg mener? -Ja.

Derfor skal du glemme det.

Min far lader dig aldrig komme nær hende.

Det accepterer jeg ikke.

Jeg taler med ham. Mand til mand.

Tror du ikke, jeg gør det?

Skakmat.

Jeg fulgte ikke med. Nyt spil.

Vi spiller igen.

Far...

Far!

Fred være med jer.

Vi har gæster.

-Hvor mange? -Jeg så kun en.

Tilbage derop. Stå klar til at dække mig.

-Shuaib. -Nu er ikke tidspunktet, Jamal.

-Jeg går med dig. -Nej, du gør ej.

-Far. -Maryam.

Behandl mig ikke som et barn. Jeg kan hjælpe.

Det ved jeg. Ingen her er mere kompetent end du.

Derfor må du blive og passe på de andre.

-To bank på døren, alt er i orden. -Tre, der er et problem.

-Hun er syg. -På grund af vandet.

Hjælp mig.

Jeg bryder mig ikke om det her.

Kom her.

-Kom her. -Vent... Det er en fælde.

-Hun er jo på min datters alder. -Shuaib, åbn ikke lågen.

Hjælp mig.

Eller slå mig ihjel.

Jeg må prøve.

Hold den.

Hvad gør du, far?

Bare rolig. Han kan klare sig selv. Bare dæk ham.

Shuaib!

-Luk lågen, når jeg er inde igen. -Shuaib...

Fem piger ved vandfaldet

Kun én er min store kærlighed

Fem piger ved vandfaldet

De er væk og to er tilbage

Hvis jeg var dig...

ville jeg blive.

Sænk dit våben.

Giv mig pigen.

Sænk nu dit våben.

-Pigen. -Jeg siger det ikke igen.

Smid den så.

Den bliver i min hånd.

Hvad er dit navn?

Rager ikke dig.

Hvem er du sammen med?

Rager ikke dig.

-De kalder mig Abu Eissa. -Og jeg...

er vagabond. Ikke tilknyttet nogen.

Hvad fører dig hertil?

Hvad er du ude efter?

Vand.

Jeg må have vand.

Jeg giver dig fire liter.

Du giver mig pigen.

Jeg må sige... Det er meget generøst.

Alt det herlige vand, du har deroppe.

Og så kan du kun undvære fire liter? Det er ikke godt nok.

Det er ikke kun til mig.

Hvad hvis jeg lægger en lille gave oveni?

Hvad?

Jeg har kugler. Så mange du vil have.

Ni millimeter?

Nej.

Jeg har... kaliber 22.

Hvad med 762 kaliber?

Desværre ikke. Men jeg har...

Slap af, Abu Eissa. Tag det roligt. Jeg sagde jo, det er en gave.

Vent.

Jeg har disse.

Yderst nyttige. Man behøver ikke et våben for at udløse dem.

En split eller et søm er nok.

De skaber katastrofer.

Dem kan jeg ikke bruge.

Hør her. Jeg giver dig 12 liter vand.

Du giver mig pigen.

Og du og dine venner kommer aldrig igen.

Du har ikke brug for deres tilladelse.

-Vent... -Det her er kun mellem os to.

Du har ret.

Det er kun mellem os to.

Shuaib. Kom tilbage!

Jeg kan ikke få ram på nogen!

Skyd!

På bilen!

Shuaib!

Khaled?

Gabba?

Kom nu, far. Løb.

Få dem til at smide deres våben, eller jeg...

-Er du uskadt? -Skyd ikke!

Jeg var bare på gennemfart.

Jeg hørte jer slås.

-Jeg valgte din side. -Og hvad førte dig hertil?

Jeg ledte efter ly.

Der er forbrydere overalt.

Jeg håbede på at finde ordentlige mennesker.

Er du alene?

Gülbin!

Andre?

Det er kun os to.

Er du uskadt?

Det er blot en rift. Jeg har prøvet værre.

Må jeg tage min kniv?

Har du sagt hej til mændene, der skød mig?

Gülbin taler ikke arabisk.

Hun er kurdisk, og mit kurdiske er ikke ret godt.

Men det lykkedes os at kommunikere.

Hvad er der galt? Hils på.

Goddag.

-Far! -Det er fint.

Er du ikke skadet?

Havde du ramt mere nøjagtigt, havde du måske dræbt min velynder her.

-Jeg troede, han var... -Jeg ved, hvad du troede.

Det er i orden.

Mit navn er Shuaib.

Det er Qais.

Navnet er Mussa.

Reddede du min far?

Tak.

Kom med ind.

Vi kan i det mindste rense dit sår.

Min søn her var anfører på sit fodboldhold.

Topscorer to år i træk.

Gud velsigne ham.

Jeg beklager dit tab.

Vi er alle på denne samme sti.

Begrav pigen i morgen tidlig.

Bare rolig, blodet er ikke mit.

Mussa. Det er min datter, Maryam.

Hej.

-Daoud... -Ja.

Han tegner.

Grafisk design og animation. Jeg har lavet noget til tv.

Han tegner.

Zaineb. Bilal. Vi har gæster.

Jeg hedder Mussa. Det er Gülbin.

-Hej. -Velkommen.

Paladset er enormt. Find jer til rette.

Hvad er det for et sted?

Det plejede at være en flyvemaskinevinge-fabrik.

Hvor længe har I været her?

318 dage.

Er alt i orden?

Har du noget at sige?

Mussa.

Han bør blive hos os.

Kun Mussa?

Eissa.

Vi kender knap nok de mennesker.

Vi kender ikke den mand eller hans laster.

Han reddede dit liv.

Hvad vil du ellers vide?

Vi bør stadig være forsigtige.

Verden er ikke som før.

Forsigtighed forhindrede ikke mor i at blive syg af vandet.