Spellbound

FORTRYLLELSEN

Ja!

Ja!

Du, Ellian!

Vent!

Det er prinsesse Ellian. Luk porten op.

Ja!

Helt ærligt. Nej, ikke nødblusset.

Igen? Ellian, du er lige kommet ud.

Beklager, venner.

- Pligten kalder. - Sådan er det glamourøse prinsesseliv.

Det er okay. Vi ses i aften til din fødselsdag.

Sidste år var episk.

Ja. I år bliver det bare med familien.

I ved, helt afslappet.

Stille og roligt.

Seriøst? Det ligner ikke dig.

Jeg er 15. Jeg er en ægte teenager nu.

Så jeg vil bruge mere tid sammen med mine forældre.

Hvis du vil hænge ud senere, er vi henne på markedet.

- Farvel, Ellian! - Kom så!

Dygtig pige.

Prinsesse Ellian!

Jeg lovede ikke at bruge nødblusset i dag, men...

Minister Nazara.

Deres Højhed.

Kongen og dronningen anmoder om en audiens.

Altså en rigtig audiens?

En af de helt store.

At hænge ud på markedet med mine venner?

Det er, hvad jeg burde gøre. Men kan jeg det?

- Prinsesse! - Nej.

Kom så, Flink.

Nu er den gal igen.

Her er mit liv

Det' så'n, jeg bor

Lever i kaos Jo tak, far og mor!

Altid på kant

De går amok

Læg dig imellem Så får du et gok!

Klart, juhu, jeg' prinsesse

Men der' grums i mit held

Hvis jeg får spat Skyldes det at

Mine forældre er monstre De' rent faktisk monstre

Se selv!

Det hemmelighedskræmmeri ødelægger min garderobe.

Undskyld, minister Bolinar.

- Far! Mor! - Nej, lad være!

- Hvis det her slap ud... - Slem konge. Slem dronning.

Bare rolig. Jeg ordner det.

Kom så, den her vej!

Dygtig dronning.

Før var mit liv

Mere normalt

Men så kom mørket Og da gik det galt

Det sagde bum

Fulgt af et skrig

Mine forældre var ramt af magi

Kan de to mon kureres?

Gid det skete nu, straks

For det' specielt, ik' ideelt Når éns forældre er monstre

Og det af den vanskeligste slags

Synes du, din mor og far er for meget

Ta'r al din plads

Ramaskrig, dramakrig, én lang strabads

Rotter sig sammen

Du' sorteper!

Hos os vil de to bare slås

Fornuften bor på månen et sted

Jeg tror knap, de ved, jeg' her

Så'n en sød pige

Hun bli'r slidt ned

Tænk, at hun holder til alt det-du-ved

Nul brokkeri

Altid god stil

Men hun må vær' presset Et sted bag det smil

Hun er rolig og moden

Far og mor går bersærk

- Ingen si'r stop - Hun rydder op

Efter forældre, der' monstre

Og den, der kan klare det, er stærk

Hver dag er der et nyt dokument

Hær-inspektion

Ting, der bli'r knust Og skal til reparation

Nogen skal ha' råd Hjælpes på vej

Javist, mit liv kan vær' lidt trist

Men nogen må gøre det, der skal gøres

Og "nogen" er altid mig

- Har du lavet lektier? - Jeg laver dem senere.

Du ødelægger mit liv.

Jeg gad så godt

En enkelt dag

At ha' forældre, som er strenge og snager

Ret ryggen? Fint

Stå stille? Klart, ingen sag!

Men mine er, det ved jeg Helt ligeglade med mig

Det ik' okay, det' for meget!

Nå, men hey: Jeg holder ud

Mens ugerne går

Bli'r det mon bedre Hvis ja, så hvornår?

Folks temperament

Bryder i brand

Jeg træder vande Så godt jeg nu kan

Der' kun mig til at håbe

Mens jeg søger et svar

For jeg må sig', at selvom de Lige nu virker som monstre

Gale og rå Ik' til at nå

Stamper og tramper som monstre

Der' kærlighed inde bagved

Det' far og mor, ikke monstre

Kan ikke vær' monstre

Helt klart ikke monstre

Men lig' nu er det monstre

Jeg har

- Luk så den dør op! - Åh nej.

- Det er general Cardona! Igen. - Jeg vil se kongen og dronningen.

Åbn så den dør!

- Mor, far! Ssh! - Vi kan ikke holde hende ude for evigt.

Det ved jeg, men tænk, hvis hun fandt ud af det.

- Luk os ind! - Hun er ikke just den afslappede type.

Hvad skal vi sige den her gang?

Vi har allerede brugt enhver tænkelig undskyldning.

Statsbesøg.

Arbejdskonflikt.

Handelstopmøde.

Lad mig om det.

Jeg er trods alt minister for kommunikation.

Og har ordet i min magt.

Hæmoridebehandling.

Hvor mesterligt.

Jeg kommer tilbage i morgen.

Og denne gang vil jeg se kongen og dronningen.

- Solstråle, det kan ikke blive ved. - Nej.

Der er gået et år, og vi ved stadig ikke...

Hvordan man bryder fortryllelsen. Jeg ved det.

Hvad skal vi dog gøre?

Åh, mand. Hvad er der nu?

Må jeg præsentere: Den kongelige postmester.

Jeg bringer Dem sidste nyt om Deres besked til solens og månens orakler.

Har de svaret?

Som De ved, bor oraklerne ude i Den mægtige mørke evigt-dunkle skov,

et meget farligt sted.

Derfor sendte jeg otte af mine bedste fugle

for at sikre, Deres besked nåede frem.

Godt. Fik de den?

Da de nåede skoven, spiste syv af de otte fugle

nogle fortryllede forstenings-bær og blev øjeblikkeligt forvandlet til sten.

Vi mindes dem...

- Men den sids... - Simon.

Molly.

Didrik.

Didrik den anden.

Hannibal.

Ambrosius.

Lille Dueholm.

Borte, men aldrig glemt.

Hvor er det tragisk.

Men der er stadig én fugl tilbage.

Jeg håber, det er ham med den lille skriftrulle i næbbet.

Korrekt.

Min tapreste fugl, Gamle Jas, er vendt tilbage med svar til Dem.

Han overvandt sin frygt for Den mægtige mørke evigt-dunkle skov...

Og ydermere formåede han at begrænse sit indtag af fortryllede bær

til en sort, som virker langsommere.

Han var en god fugl.

Han var som en søn for mig.

"Tilsæt vand."

Hvor er beskeden? Hvor blev den af?

Flink, din lille tyv. Sidder den i din kind?

Vær hilset, prinsesse Ellian af Lumbria.

Vi er solens og månens orakler.

Måne.

Din beklagelige situation vækker vores interesse.

Men før vi kan løse problemet, må vi observere det på tæt hold.

Hånd.

Flink, de kommer hertil!

Derfor kan kongeriget forvente, at vi

om aftenen på den tredje måne

på den tredje dag i den tredje måned vil lade os vise.

Spise.

Ikke "spise".

Vise!

Vise.

Tredje måne på den tredje dag i den tredje måned?

Det er min fødselsdag. Det er i aften.

Tillykke med fødselsdagen, prinsesse.

Aftalte vi ikke at være mystiske og lidt spøgelsesagtige?

Jo, det gjorde vi. Undskyld.

Under alle omstændigheder er vi snart fremme.

Gør jer klar til vores ankomst.

Ja!

Slut med monstre. Slut med hemmeligheder. Bare normale forældre og et normalt liv.

Det må Bolinar og Nazara høre. De vil elske det.

Jeg hader det. Se de sorte rande under mine øjne.

- Hvad er der blevet af os? - Jeg taler 17 sprog.

Jeg har skrevet kongerigets forfatning.

Jeg er for pokker et nationalklenodie.

Og alligevel må jeg tilbringe min morgen

med at konstruere en monster-pølle-opsamler!

Vi har brug for en rigtig leder. Kongeriget kan dårligt nok hænge sammen.