The 9th Company (9-ya rota) (9 рота)

ÅR 1988. SOVJETUNIONEN FØRER KRIG I AFGHANISTAN PÅ NIENDE ÅR.

KRASNOJARSK, SIBIRIEN DEN 1. JANUAR 1988

- Græd ikke. - Nej.

- Det er kun to år. - Her!

- Tshugainov! - Her!

- Er Rjabokon her? - De slæber ham!

Lad ikke fjenden slippe igennem!

Mor!

Nu er vi nødt til at skilles.

Den her er til dig.

Brødre, grænsen er låst, men vi har nøglen i lommen.

Herover med bagagen.

ØI og brændevin på disken!

Din dame? Har du allerede fortrudt, hva'?

Hun spredte ikke benene, vel?

Bare rolig, der skal nok dukke fyre op, som kan tæmme hende.

- Hvad er det? - Farver.

Og hvad har menig tænkt sig at male? Hjulene på panserkøretøjerne?

Tænk, at han ikke tog et staffeli med.

Gioconda!

Tror du, hun venter på dig?

Du skriver breve, mens hun får den i alle huller.

- Hvorfor er du på nakken af mig? - Vil du stikke mig en? Kom an!

Kom bare an!

Bare rolig, min ven. Jeg skal nok få dig gjort til en soldat.

Kender du reglementets første bud?

Soldaten skal udholde alle soldaterlivets strabadser.

Et jakkesæt? Tror du måske, du skal til fest?

- Jeg havde ikke andet. - Vi bytter. Du får smøger af mig.

Jeg har nogle ærinder i byen. Disco og damer. Er du med?

- Ja, men det går ikke. - Forkert svar.

Det er en drøm at være i hæren. Jeg vil ikke vågne.

- Er du færdig? - Selvfølgelig.

- Fjern klædet. - Selvfølgelig.

- En drøm, siger du? - Nemlig.

- Hvad laver du? - Stå stille, røvhuller! Stå stille!

Slap dog af, knægt.

Hvad var det, der stod i reglementet om strabadser?

Kan du huske det?

Sådan. Nu kan du gøre resten selv.

Drenge, hvor er sjette kompagni?

Hvor er Rambo på vej hen? Fis af.

- Slap af, Tshugun. - Hvad mener du?

- Hvad hedder du? - Volodja Vorobjov.

Ljutajev, Oleg. Men de kalder mig Nitten.

Ruslan. Volodja. Gioconda.

Stas. Seryi.

Rjaba. Tshugun.

Indtil videre er alle her.

Flyt røven.

Sæt dig. Spurv.

Hvad skete der så, Rjaba?

Kort fortalt: Jeg vågner om morgenen. Det summer i skallen.

Jeg tvinger øjnene op. Men hvor er jeg?

Jeg anede ikke, hvordan jeg var havnet der.

Ved siden af mig ligger en pige, nøgen...

Over for mig står hende far som ved en ligkiste.

"Nu er du på røven, knægt. Hun er mindreårig."

Pigen trækker dynen op over dusken og kigger uskyldigt ned i gulvet.

Smuk er hun ikke. Hun ligner en bulldog.

"Den går ikke, farlil."

"Hellere hoppe ud foran en kampvogn end at hoppe på hende."

Ville jeg nå hertil, før han fik fat i politiet?

Jeg giftede mig i går. Alt på en gang. Bryllup og afsked.

Så tillykke da.

- En skønhed. - Hun sagde: "Nu er jeg din."

Hun synes, jeg er et fjols at rejse bort -

og lade hende more sig i to år.

Hun græd hele natten. Jeg forlod min hustru uberørt.

Jeg kommer hjem og tjekker varerne, og hvis de er rørt, dræber jeg hende.

Sådan lød min afsked.

Det er ham derovre! Ham i jakkesættet!

Alt i orden, drenge. Jeg skal selv kronrage dig, skal jeg.

Det der er Afghanistan-folk.

Kom bare an, din svans!

9. KOMPAGNI

FERGANA, UZBEKISTAN, DAG 3

Hvor kommer du fra?

- Fra Grozny. - Hvorfra?

Fra Grozny.

Så kan du hedde Pinochet.

- Hvabehar? - Pinochet.

Hvorfor Pinochet?

Det ved jeg ikke. Men hvorfor ikke Pinochet?

Er han en af vores?

- Sikke et fjæs. - Hvor kommer I klovne fra?

Fra Sibirien, hr. Kommandant.

- Jeg er premierløjtnant Dygalo. - Hvabehar?

Hører I dårligt? Af sted! Alle skal op! Se at komme i gang!

Op i geled! Man har huen på i geleddet!

Stå ret!

Vi har tydeligvis ingen blinde iblandt os.

Bag det bjerg ligger Afghanistan. For at I ikke skal dø med det samme, -

- skal jeg plage jer døgnet rundt de næste tre måneder -

fra og med nu!

Nogen spørgsmål? Ingen spørgsmål.

Højre om!

Følg mig til barakkerne.

Ilmarch. Bøj armene ved albuerne. March!

- Efternavn? - Menig Rjabokon.

- Efternavn? - Tshugainov.

Dit bælte er ikke en æggebakke.

- Efternavn? - Menig Bekbulatov.

Menig Stasenko.

Menig Petrovskij.

- Er det dig, der er kunstner? - Ja, premierløjtnant.

Hvad laver du her?

I det civile tegnede du nøgne damer og blomster.

Hvis vi skal tro på Freud, -

- så sublimerer kunsten de ubevidste instinkter. Selv de voldsomme.

De deler næppe mit synspunkt, da Sovjet ikke anerkender Freuds lære.

- En intellektuel. - Deri er jeg skyldig.

De kan jo prøve at kurere mig.

Regel nummer 1:

En soldat er altid klar til angreb.

- Godt. Efternavn. - Menig Ljutajev!

Regel nummer 2: Klogere end en officer er ingen anden end en ældre officer.

Glem, hvem I er, og hvad I vidste før.

Her er I hverken gode eller dårlige kunstnere.

I er ingenting. End ikke mennesker.

I er lort.

Men jeg skal gøre jer til mandfolk. Med disse to hænder.

- Er det forstået? - Javel!

Jeg hørte jer ikke. Højere!

Gruppe 1 har lettere udrustning.

Løb du med din lette udrustning ud i buskene med din dame.

Her er ens liv i større sikkerhed, jo mere ammunition man slæber på.

Opgave: At udslette fjenden.

Tage toppen, sikre stillingerne. Meld jer efter opgaven.

Kammerat premierløjtnant, gruppe 2 er klar!

I geled!

Llmarch!

I gennemførte ikke opgaven. I er alle døde! Dig og dig og dig!

Lortelæs pakket ind i 200 kilos zinkkister.

En passerende kolonne havner i baghold.

Hvad kan en enkelt salve mon udrette -

- oppe på et plateau som det der? Fik I den? Op!

Dødninge, på med hjelmene! Ned i ilmarch!

Løb!

Bare man dog var i Afghanistan.

- Spurv. - Hvad er der?

Tag lige og pis for mig. Jeg orker ikke selv.

Se der. Snehvide!

Kom herover! Snehvide!

Snehvide! Kom her! Kom herover til os! Vær ikke bange!

Nu har man jo stådreng hele natten.

Hvem er hun?

Har du ligget i koma? Snehvide, sygepasserens datter.

Der er gang i hende. Hun har bollet det halve Afghanistan.

Hun siges at være storslem. Du knepper ikke hende, det er omvendt.

- Det er en sygdom at være sådan. - Kig dig selv i røven.

- Kan man arrangere noget med hende? - Hvad er der at arrangere?

Hun fungerer vel som en Kalashnikov.

Man skal bare forbi to vagter.

De er ligeglade, de skal snart af sted.

De bliver ikke sendt længere væk.

Vi skal blive her i tre måneder.

Så løjer det af.

Hør nu her, Ljuty.

Ville du hoppe på sådan et kadaver, som 40 andre har tygget i?

- Nej. - Heller ikke mig.

Hvis der bliver serveret lort, sulter jeg hellere.

Jaså? Jeg har ellers ædt lort.

Jeg mener det.

Har du nogensinde været så udsultet, at du ikke kunne sove?

Om aftenen fik vi tre skefulde trælim, og så tordnede vi rundt i byen -

- og gloede gennem vinduerne på fyre som dig, der jagtede damer.

Er du med? Og alle tøserne var som hende, og jeg fik aldrig andre.

- Drenge, hold nu op med... - Knyt sylten, fuglemand.

Bland dig uden om mine sager, så blander jeg mig uden om dine.

Måske er hun bedre end din tøs.

- Tigger du om en røvfuld? - Ljuty.

Hvem er sovjethærens desant?

Sovjethærens desant er krigsmagtens styrke, stil og stolthed!

Hvem er sovjethærens desant?

Et forbillede, genstand for tåbers og civilisters misundelse!

Og hvem er så I?

Vi er aspirantregimentet og Deres personlige skamplet!

Hør engang. Han er fuldblodsidiot.

Overhovedet ikke. Men der er noget, jeg ikke forstår.

Hvorfor går gruppe 1 altid i forvejen -

- og holder en times rygepause, mens vi slider i det?

Det er der nok intet at gøre ved, men vi kunne måske skiftes til det.

De har en klog leder.

Vi har Dygalo. Med andre ord: En idiot.

Sikke en tjans han har, det røvhul.

Han er stjernepsykopat.

Hele hans trop stillede træskoene i Afghanistan.

Undtagen ham.

Herfra skriver han til ministeren, at han vil tilbage til fronten.

Hvem har brug for en galning dér?

Det er derfor, han er så vred.

Vi er nede i lortet, her skal der knofedt til.

Kompagni, vækning!

Uniform nummer fire! Opstilling!

Hvorfor slentrer I rundt som gravide kællinger?

Hvorfor smøler I?

I er ikke soldater, men gravide kakerlakker!

Har frøkenerne fået viklet sig ind i kjolefolderne?

Holdt!