Romulus

- Jeg kan ikke se noget. - Der er nogen der.

Se! Kan du ikke se det?

Hvem der?

Tal!

Hvem er du?

Sig noget!

Hvem er du?

Hostus ... er det dig?

Jeg har mærket alle træer, sådan som du sagde.

Kaldte du på mig?

Kom, jeg vil vise dig noget.

En kæmpe.

De tjener Rumia. De er bundne under jorden.

Skal vi ikke gå tilbage til lejren?

Hvis vi går nu, kan vi nå frem, før det bliver mørkt.

Rør den ikke! Måske er den hellig.

Hvad er der?

Det er Picus' bånd.

Hostus, jeg kan forklare det.

Din kujon! Du lod ham dø!

Lad mig være!

Lad mig være! Jeg dræbte ikke Picus ...

Velkommen tilbage, lille får.

Wiros, hvad er der galt?

Hvor er Hostus? Hvad er der sket?

- Hvad er der sket? - Kald på Cnaeus.

Hvorfor vil du ikke sige, hvad der er sket? Hvor er Hostus?

- Hvor er Hostus? - Cnaeus!

Hvad sker der?

Cnaeus!

Cnaeus!

Tilgiv mig!

Jeg var sammen med Hostus og så ...

Jeg så bare til uden at gøre noget.

Hvad taler han om?

Der er åbenbart sket noget.

Vi skulle lige til at gå, og så ...

Vi så hende begge to.

Så hvem?

Behøver jeg virkelig sige hendes navn?

Hun var så høj som tre mennesker og hun havde kløer af jern ...

Hun rev Hostus midt over og åd hans hjerte.

Hvorfor tog hun kun ham?

Det ved jeg ikke.

Jeg ... jeg gemte mig.

Hvad gør man, når man står ansigt til ansigt med Rumia?

Du siger, at Hostus er død, og her står du, din kryster!

Det er nok, Pacuvius. Ti stille!

Wiros ...

Så du virkelig ulvekvinden?

Ja.

Hun åd hans hjerte.

Fra nu af tænder vi tre bål mere!

Vi må holde hende stangen.

Tilbage til arbejdet.

Skal vi bare lade Hostus ligge?

- Skal vi ikke hente hans lig? - Vil du måske gøre det, Pacuvius?!

Kom i gang!

Fader Jupiter ...

Mars, du krigsgud ...

Og moder Vesta, den frugtbare:

Se på din datter ...

Hun er vendt tilbage fra de døde for at fylde os med fortvivlelse.

Fortæl os, om vi skal byde hende velkommen ...

... eller om hun atter skal straffes og sendes tilbage til mørket.

Vær ikke bange.

Nå? Hvad skal vi gøre?

Det fortæller hun dig selv.

Sig hende ikke imod.

En gud taler til hendes hjerte.

Vi fandt hende sådan her.

Det kræver fem mand at flytte stenene.

Skal du ikke have noget, Pacuvius?

- Har frygten skræmt sulten væk? - Det er ikke frygt.

Hvad er det så?

Lad være med at se sådan på mig.

- Vi er her for at blive... - Vi har tænkt på Hostus.

Hele dagen.

Hvis I vil ud og lede efter ham, skal I være velkomne.

Vi kan ikke gå alene. Det ved du godt.

Pacuvius og jeg er klar, men du ...

Du er vores konge. Du kan beordre nogen til at gå med.

Lucius, vil du gå med?

- Jeg spurgte dig om noget! - Andre er modigere end jeg.

Der er Taurus ...

Hørte du det, Taurus?

Han siger, du er den modigste.

Du er den modigste, Cnaeus.

Hvorfor går du ikke med?

Fordi Hostus ikke betyder noget for mig.

Du er bare en kujon.

En kujon som alle andre.

Saml rådet.

Jeg skal lede dem. Så får vi se, om jeg er en kujon.

Taurus vil lede en ekspedition. Appius og Pacuvius tager med ham.

Hvis nogen vil med, har I min tilladelse.

Kammerater ...

Kammerater ...

Hvis det, der skete med Hostus i dag skulle ske for jer ...

... ville I så ikke gerne have, at nogen hentede jer og begravede jer?

Eller ville I foretrække at blive ædt af fuglene?

Tænk over det.

Hvis I lover ...

- Så tager jeg med. - Vi sværger, Vibius.

Vi sværger ved alle guder.

- Er der ikke andre, der tør? - Så er det nok, Taurus.

I drager af ved daggry.

Wiros, kom her.

Du fører dem til stedet, hvor Hostus døde.

- Jamen, Cnaeus ... - Stille!

Du gør, som jeg befaler.

Før dem hen til det sted, du kender til.

Var det ham igen?

Din bror?

Hvorfor sover du ikke?

Når en slave i Velia ikke lystrer, binder de ham fat til to heste.

Så flår hestene ham midt over.

De vil sikkert gøre det samme med mig.

For jeg har løjet.

Du dræbte Hostus.

Han angreb mig, og jeg forsvarede mig.

Det er sandheden. Du må tro mig.

Når de finder liget, vil de forstå, hvad der er sket.

Det er håbløst.

Tag med os i morgen.

- Hvorfor spørger du mig? - Fordi du har mod.

Hvis du er med, er jeg ikke lige så bange.

Vil du ikke nok?

Jeg er ikke modig. Jeg er fuldstændig ligesom dig.

Jeg så til, da de slog min bror ihjel. Jeg kunne ikke redde ham.

Gid jeg kunne gå tilbage til den dag og dø med ham!

Men det tillader guderne ikke.

Ilia?

Ilia? Gå nu i seng igen, Ilia.

Guderne vil vise dig vejen, når du sover.

Jeg har sovet længe nok.

Jeg troede, jeg havde mistet dig, men her er du.

Du er en velsignelse.

Ingen skal få lov at tage dig fra mig igen.

Jeg er ingen velsignelse. Jeg er hævnen.

Det var guden Mars, der genoplivede mig.

Jeg tilhører ham nu.

Du er min datter.

Du tilhører Alba.

Du tilhører mig!

Nu går vi hjem. Du er stadig svag.

Før mig til præsten.

Kun ham vil jeg fortælle, hvad jeg så, og hvad Mars sagde til mig.

Du så ikke noget.

Jo, jeg gjorde!

Om mine visioner er sande, kan kun præsten afgøre.

Cnaeus fik sin vilje til sidst.

Vær stille.

Du udfordrede ham.