The Green Butchers (De Grønne slagtere) (De grønne slagtere)

Nej, du tager da ikke en mørbrad! De er ikke færdige.

For satan da, slap dog af!

Det er ikke særlig smart gjort. Der er tre små til hver.

Svend kan ikke lide at lave for meget.

Nu er det blandet rundt... Det er ikke smart gjort.

Hej, Bjarne.

Det er Beate, som arbejder som vikar på Tinas skole.

Jeg troede ikke, der kom andre end os tre.

Hun kom bare forbi.

Sæt dig nu bare ned, Bjarne.

Bjarne har altid været lidt genert.

Det kender jeg godt.

Svend siger, at I måske skal åbne jeres egen slagterbutik.

Ja, det er stadig en stor mundfuld, ikke, Svend?

Svend er ikke så god til at tackle modgang.

Det er jeg da rigtig god til. Hvad mener du med det?

Nogle gange, når du ikke får opmærksomhed nok, så bliver du...

- Hvad bliver jeg så? - Ingenting.

Skal vi holde os til det med modgang?

Hvorfor skulle det ikke gå?

Hvis Holger kan åbne egen butik, så kan Bjarne og jeg også.

Men Holger har kronhjortepølsen.

Nu holder du op med at sige pølse.

- Hvad har I? - Min marinade.

Skal vi have de mørbradbøf eller hvad?

Jo, Bjarne skal da have en mørbradbøf.

Er det ikke hårdt at være slagter?

- Er der ikke meget blod? - Nej.

Det må også være spændende.

Hvor mange grise kan du slagte på en dag?

Hvor mange tror du, Bjarne?

Et tusind et hundrede.

Et tusind et hundrede?

Har du altid vidst, du ville være slagter?

Det må være ensomt at stå i det køkken alene med alt det blod.

Hov!

Hvad laver du? Sidder du og sparker mig?

Hvad fanden laver du?

Bjarne, du skal jo have hjælp. Er du klar over det?

Så lad være med at invitere dem.

Jeg har sagt til Svend, at jeg ikke gider det her.

Derfor skal du ikke sparke hende?

Det er så din udlægning af det. Sådan oplever jeg det ikke.

Beate, nu skal du heller ikke være så sart.

Giv mig to kronhjortepølser med. De er altså fantastiske.

Hvad er hemmeligheden, om man må spørge?

Det er en lang historie. Pølser har altid fascineret mig.

Man kan nærmest sige, at der er noget mytologisk ved

at dræbe et dyr og så håne det ved at stikke det op i dets egen tarm.

Kunne De forestille Dem noget mere ydmygende

end at blive proppet op i røven på Dem selv?

Nej, det tror jeg ikke.

Men det er en af de små glæder, vi mennesker har i tilværelsen.

Så, nu gør han det igen.

Nej, nej, nej. Prøv at se.

Bjarne, sådan kan man ikke drive en forretning.

Jeg fatter ikke, hvorfor folk bliver ved med at komme.

- De vil have pølsen. - Hold nu op med at sige pølse.

Du siger pølse hele tiden.

Jeg kan lave en, der er 1.000 gange bedre.

- Hvad var det, du sagde, snotnæse? - Ikke noget.

Har vi fået storhedsvanvid?

Det er bare Svend, der snakker. Det er ligegyldigt.

Jeg skammer mig sgu over at være slagter, når jeg ser jer to.

Hvad skal det sige?

Bjarnes leverpostej er usælgelig. Det smager som skridtsved.

Og din marinade og dine frikadeller går heller ikke som varmt brød.

Det er muligt, jeg har problemer med min marinade i øjeblikket,

men ikke et ondt ord om mine frikadeller.

De er kraftedeme så seje,

så man kan blæse dem op og give dem til børnene som balloner.

Så lad mig komme bag disken og ekspedere.

Hvorfor skal vi gemmes væk herude?

Du kommer aldrig bag nogen disk, og ved du hvorfor, Svend?

Du sveder og er alt for ulækker.

Det går ikke det her, Bjarne. Kan du ikke se det?

Vi bliver nødt til at finde vores eget sted nu.

Svend, nu har du pølse på hovedet igen.

- Dav igen. - Dav.

- Min kompagnon Bjarne. - Hans Pedersen.

Bare kald mig Hus Hans. Så kan du tænke lidt over hvorfor.

Tror du ikke, det er, fordi du sælger huse?

Ja...øh...

Bjarne, kom lige herud og se.

Sådan.

Der er en benknuser.

Prøv at se de fliser. De er næsten intakte.

Kom.

Så skal der bare okser og grise op det

og nogle små kyllinger derovre.

Svend, slap nu af.

Hvad siger du?

Det ser da fint ud, men det er mange penge.

- Hvad mener du med det? - 2 mio. er mange penge.

Hvad er det for tal? Det er da et mærkeligt tal, der dukker op.

- Han sagde 1 mio. til hver. - Det er da også 2 millioner.

Det gider jeg da ikke diskutere.

Jeg har tænkt mig at belåne mit hus til op over begge ører.

Jeg har ikke noget hus. Hvad skal jeg gøre?

Jamen så stopper det bare her.

Hvad havde du tænkt dig, jeg skulle gøre?

Hvis vi havde vidst, du ville dukke op, havde vi klippet ham.

Det gør ikke noget.

Det er utroligt, som I ligner hinanden.

Det er der mange tvillinger, der gør. Der er ret almindeligt.

Han ligger herinde.

Du har aldrig været her før, vel?

Nej... Jeg har ikke set ham i 7 år.

- Han kommer aldrig til at vågne op? - Nej, han er 100% hjernedød.

Så vil jeg gerne have, I slukker for ham.

Hvorfor nu pludselig det?

Det er helt sikkert den rigtige beslutning,

for hans organer kommer til at glæde mange.

Du har aldrig svaret tilbage på nogle af vores henvendelser.

Næ, jeg har ikke lige fået åbnet al min post.

Vi har sendt dig et brev hver måned i 7 år.

- Kan I ikke bare slukke for ham? - Jo, selvfølgelig.

Men må jeg være så fri at spørge...

Jeg skal bruge nogle penge,

og han har 1 mio. stående i arv fra vores far og mor.

De penge vil blive udbetalt til mig som eneste arving.

Og når han bare ligger der...

Selvfølgelig. Det er bedst for alle på den måde, også for ham.

Godt.

Hvordan var han egentlig?

Når man går op og ned ad dem i flere år, så tænker man tit på,

hvordan de egentlig var.

Nej. Det hænger skævt igen.

Er det helt umuligt for jer at se det?

Nu må du sgu holde op. Det er fint der.

Det synes jeg så ikke er godt nok.

Du skal ikke bilde mig ind, at du kan drikke 19 øl og se, om noget er lige.

Kom, om igen.

- Hvor er det blevet lige nu. - Tak.

Ja, nu er det okay. Så skru det fast, kom!

- Skal lyset ikke laves herinde? - Jo.

Nu skal vi lige have fat i en ny elektriker.

Hvad er der sket med ham, vi havde?

Fyret. Han snakkede hele tiden om sig selv. Det kommer der ikke lys af.

Jeg skal vise dig noget.

Vil du huske at lukke døren denne gang?

Det er visitkortene.

Det er helt rigtigt med guldtryk og det hele.

Så ikke så meget pjat. Bare giv folk et, når du møder dem.

- Hvem skulle jeg møde? - Det finder du ud af.

Jeg har købt 5.000, så det er bare at komme i gang.

- Hej. - Dav.

Er det ikke fint? Jeg har gjort det lidt i stand.

Nå...

Det er tit, der kommer nogen forbi på dagen.

I morges så jeg, at det var 7 år siden i dag.

- Du kommer her ikke så tit, vel? - Nej, det er første gang.

Jeg troede faktisk, de lå dernede et sted.

- Er det din far og mor? - Ja.

- Og din søster? - Nej!

- Det var min kone. - Nå, okay.

Var det en bilulykke?

Hvor vidste du det fra?

Det er det næsten altid, når de er døde samme dag.

Jeg skal ikke forstyrre dig mere.

Jeg kommer alligevel til at spørge om alt for meget.

Det er okay, det... Tak, fordi du har gjort lidt i stand.

Det var så lidt.

Undskyld?

Vil du være med til at åbne en slagterbutik?

Hvad?

Vi er i gang med at åbne en slagterbutik, mig og Svend.

Du skal næsten have et kort.

Jeg skal dele dem ud, så...

Vil du med?

Astrid, kommer du eller hvad? Vi har ikke hele dagen!

Nej, undskyld.

Det kan jeg ikke.

Vi har 2 bisættelser i morgen. Jeg skal hjælpe til med at brænde dem.

Det kender jeg godt.

Hvad var det?

Hvad var det, du lavede med frikadellen?

Hvis vi alle tog en frikadelle, ville der ikke være nogen til kunderne.

Det behøver ikke være nødvendigt,

at jeg skal bruge halvdelen af åbningstiden på at forklare dig det.

- Hvad er det? - Servietter. Til smagsprøverne.

Det kan jeg love dig for, det ikke er.

Det der kommer til at smadre hele farveskalaen.

Har du lige 2 minutter til at skimle, hvad farve vi har på disken?

Den er grøn. Hvad farve har vi på ballonerne? Grøn.

Nu stopper du, Svend!

Ellers går jeg, og så bliver der ikke noget møgbryllup!

Det er sgu ikke min skyld, der ikke kommer nogen i jeres åndssvage butik.

- Undskyld? - JA?

Vi har faktisk spillet i næsten 2 timer, og vi skal nå en færge.

Nå, skal I det? Så synes jeg ærligt talt, I skulle skride.

Skrid med jeres lortemusik.

Tag og smut med det lortemusik.

- Sådan kan du ikke tale til dem. - Det kan jeg love dig.

Du er da en idiot.

Slap nu af. Det er ikke Svens skyld, du har købt forkerte servietter.

Lige præcis.

Det har jeg prøvet at fortælle, men mig vil hun ikke høre på.

Mig vil du ikke høre på, vel, Tina?

Så havde jeg fat i den lange ende. Så løber man ud af forretningen.