The Old Man

Du lyder ikke som dig selv. Du er distraheret, når vi taler sammen.

Du sover ikke.

Jeg vil bare vide, hvad der har ændret sig.

Det ved jeg ikke.

Noget er bare anderledes.

Vil du fortælle mig dit navn?

De har fundet mig.

Er du sikker på, det var dem?

Det er ikke en øvelse.

Jeg vil være mere end en komplikation i din historie.

Alt har ændret sig, Zoe.

Jeg ved ikke, hvem vi kan stole på.

Vicedirektør Harper?

Det er Harper.

I juli 1987 forsvandt en af dine mænd ved Torkham.

Ved du, hvem jeg taler om?

Det har været begravet i 30 år. Gid at det var blevet dernede.

Mareridtsscenariet er, at Faraz Hamzad vil se dig igen,

og han har overtalt nogen i regeringen til at sætte det i værk.

Din datter bliver snart en del af det her.

Faraz Hamzad var krigsherre i Afghanistan under den sovjetiske invasion.

Han havde en mand i sin lejr, der skræmte livet af alle derovre.

De kaldte ham Baba Ghor Ghori.

Baba Ghor Ghori var efter sigende Dan Chase.

Russerne blev gjort opmærksomme på et udenlandsk hold guldgravere.

Holdet havde fundet en mineralaflejring af ufattelig værdi.

Minen gør Faraz Hamzad til Afghanistans næste præsident.

Derfor kan jeg ikke sige det til ham.

Chase havde et forhold til din klient. Og til din klients første kone.

Hun hed Belour Daadfar.

Han er begyndt at mistænke mig.

Og hvis jeg forlader ham nu, så ved han, at det ikke er min egen idé.

Dig eller Angela?

Jeg kan snart ikke se forskellen mere.

Jeg gav dig en datter.

Hører man aldrig fra Angela Adams igen, kan hun få skylden for det hele.

Hvor er min datter? Jeg ved, hun var sammen med dig.

- Hvor er hun nu? - Hun er blevet taget.

Vi får hende tilbage.

Faraz Hamzad kan få, hvad han vil. I dette tilfælde vil han have dig.

- Hvad fanden er det her? - Tilbage! Tilbage!

Jeg sagde, at hvis du lod Hamzad leve, så ville det hjemsøge dig,

men du gjorde det alligevel.

Jeg har aldrig fortalt, hvad der skete den aften.

Det ville have været så let at dræbe ham, som jeg sagde, jeg ville.

Men jeg kunne ikke.

Jeg kunne ikke dræbe ham for øjnene af hans datter.

Da du var en lille pige,

troede jeg ikke, at noget kunne komme imellem os.

Så blev du ført til et sted, der var så langt væk.

Jeg måtte mindes dig som et genfærd.

Parwana er hjemme.

Uanset hvor det her fører hen, så er vi sammen om det nu.

Hvor længe har jeg sovet?

Ikke så længe.

- Hvor langt er der til grænsen? - Ikke så langt.

Ja.

Vingummier?

Har du snakket om...

Var det en drøm?

Tyggegummierne.

Det var navnet...

På hendes fodboldhold.

Nå ja.

Ja. Du sagde, at hun ikke var interesseret i sport.

Og så vågnede hun en morgen, og pludselig var hun besat af det.

- Hvor gammel var hun? - Ni år.

Ni år gammel.

Var det underligt for dig? At hun overraskede dig sådan?

- Harold. - Hvad?

Lad os holde en pause fra barndomshistorierne.

Nu bliver det alvor. Tag dig sammen.

Historierne er ellers vigtige.

Når vi ser hende igen, skal hun vide, hvordan det hele giver mening.

Jeg vil fortælle hende, hvordan vi prøver at forstå hende. Det hele.

Hun kan ikke forestille sig, at vi vil forstå den side af hende.

Og historierne er måden at stykke det hele sammen på.

Nu ved vi snart, om din mand kan finde ud af at bestikke en grænsevagt.

Han hedder Hameed.

Han er ikke min mand. Vi var enige om planen.

Lad os ikke foregive, at du havde en bedre idé.

Velkommen til Afghanistan.

Det er et problem, hvis du føler behov for at få tingene til at give mening.

Hvad for noget?

Vi har lige krydset grænsen.

Men jo dybere ind vi kommer,

og jo tættere vi kommer på ham, desto mindre mening giver det.

Alt giver mening, hvis man er villig til at arbejde på det.

Ikke for os. Ikke her. Og ikke for noget,

men det skræmmer mig, når du taler sådan.

- Hvordan? - Som en betjent.

Ja. Gud forbyde det.

Vi skal ikke finde hoved og hale i noget som helst.

Vi er her ikke for at opklare en forbrydelse.

Han har haft Emily i tre uger nu.

Det har taget os tre uger at komme så langt.

Nu skal vi bare finde hende hurtigst muligt og få hende væk herfra.

- Sig, at du forstår det. - Selvfølgelig.

Fandens også.

- Din mand, Hameed... - Han er ikke min mand.

Han var den eneste, der vidste, hvor vi skulle hen.

Vent. Vent, nej!

Det er et problem.

Måske en narkobande, der kaprer fragtbiler ved grænsen.

Tilbage til vores problem: Det faktum, at vi ikke aner, hvor vi skal hen.

- Du må ringe til hende. - Det kan jeg ikke.

Hun er din kontakt. Hun planlagde det.

Hvis planen går i vasken, må du ringe til hende.

Han kan ikke hjælpe os.

Hold op med at skyde folk uden at spørge mig først.

Hold op med at antage, at du ved, hvad jeg tænker.

Og hold op med at fortælle mig, hvad jeg skal tænke.

Vi er nået så langt uden at slå hinanden ihjel.

Vi skal bare lidt længere. Lad os ikke ødelægge det hele nu.

Vi har gjort det før.

Ja, det er længe siden. Men vi gjorde det.

Gik ind i lortet, holdt sammen, gjorde et stykke arbejde, gjorde det godt.

Det skal vi bare huske.

Der er en destination fastlagt.

Vi kan gå ud fra, at det var der, vi skulle møde vores kontakt.

Det er jo dit gamle nabolag.

Ved du, hvordan vi kommer derhen?

Er det sådan, du husker det?

At det plejede at gå så godt?

Det er lige uden for dalen.

Jeg kan få os derhen.

Det største problem er, hvordan vi finder fyren uden ham?

Jøsses.

Ring til hende.

Det vil jeg ikke.

Drej til venstre her.

Hvor fanden skal vi hen? Hvis du ikke ved det, så sig det.

Jeg ved, hvor jeg skal hen.

Fordi telefonen siger, du er fuld af lort.

Har du det bedre nu?

Sådan husker jeg det, hvis du vil vide det.

Hvordan det?

Tvivler, skeptisk og bedrevidende.

Jeg har aldrig været så dum, som du troede.

- Det har jeg aldrig troet. - Eller så dumdristig og uansvarlig.

Jeg var aldrig... Jeg ved det ikke.

Hvad du end kalder det, du var sikker på, at jeg var.

Hvis jeg var en modstandsmand, der ville holde lav profil,

så ville jeg gøre det der.

Du har ikke været her i årtier. Hvordan vidste du, det var der?

Det tager længere tid for tingene at ændre sig herude.

Hvem er I?

Jeg skal mødes med nogen.

I hører ikke hjemme her.

I skulle ikke være kommet.

Johnny?

Johnny.

Stop!

Kommandør Abdul Nazary har sendt mig.

Hvor er Hameed?

Vi blev overfaldet på vej hertil. Han er død.

En kvinde er blevet kidnappet.

Vi blev forsikret om, at kommandøren ville hjælpe os med at få hende tilbage.

Vi er ikke lejesoldater.

Kvinden blev kidnappet af Faraz Hamzad.

Lad dem gå.

Træd tilbage.

Træd tilbage.

De vil ikke genere jer mere. Jeg hedder Omar.

Vi har meget at tale om.

Men vi må være forsigtige. Taliban har spioner overalt.

Kom.

Vores enhed er en af de sidste i denne del af dalen,

der gør modstand mod regeringen.

Vi er små, men vi har også spioner.

Der går rygter om, at en FBI-agent er blevet

bortført af Faraz Hamzad.

At alle forventede et svar fra Washington.

Et svar, der efter flere uger aldrig kom.

Er I to svaret?

- Det er kompliceret. - Tydeligvis.

FBI kan intet stille op. Men...

Vores ven, der står bag det her, garanterer

en uventet gevinst til din enhed, hvis du hjælper os.

Vi fik at vide, du ikke har skrupler ved at skabe problemer for Hamzad.

- Hvilke problemer vil det give ham? - Den ødelæggende slags.

- Hvad har I brug for? - Transport ned i dalen.

Forsyninger.

En dag eller to til at overvåge landsbyen og lægge en plan, og så rykker vi ind.

Tyve mænd, håndvåben, ind og ud.

Kan du det?

To dage til at observere landsbyen er ikke nok.

Vi har ikke tid til mere end det.

Ingen, jeg kender, har været på hans anlæg.

Det siges, at der er et net af skjulte passager under det.

Det ville tage uger at planlægge.

En dag eller to.

Vi klarer resten.

Vil du hjælpe os eller ej?

Han var engang en helt for vores fædre.

For mine venner

var Faraz Hamzad som monsteret, der lurer i den mørke ende af dalen.

En vred, gammel mand, som bør undgås.

Men da Taliban tog over, tiggede modstandslederne ham om

at lede en kamp for at holde Panjshir fri