Whispers: An Elephant's Tale

En særlig morgen for længe siden begyndte dyrene at samles.

Sådan begynder min fortælling.

Alle var fulde af forventning.

Det hele begyndte, da en af vores ledere begav sig ud på egen hånd.

Elefanterne kaldte hende Gentle Heart. Jeg kaldte hende mor.

Nu ved jeg, hvorfor man siger "ak og ve"...

Hejsa.

Okay, okay... Hvor er jeg henne?

- Hvad er det? Ud med sproget! - En velskabt dreng på 172,5 kilo.

Hold op, hvor er der lyst herude!

- Velkommen til verden, min dreng. - Vær forsigtig med foden.

- Hvem er du? Du er kæmpestor. - Jeg er din mor.

Må jeg så ikke kravle tilbage?

Ikke nu.

Sådan begyndte jeg i livet.

Jeg tilhører en priviligeret gruppe, de største og klogeste dyr i Afrika.

I hvert fald nogle af os...

Lad os så gå, stump.

- Gå? - Ja, netop.

Det er skam ingen sag. Sæt den ene fod foran den anden.

Den ene fod foran...

Fod, fod, fod...

Det er svært at gå.

- Løft fødderne, og følg efter mig. - Er du nu også sikker på det her?

Ja, det er jeg.

- Jeg trænger til en lur. - Du har lige sovet i to år.

Prøv igen. Op på benene.

- Det her er nyt for mig. - Følg efter mig og husk fødderne.

Du skal møde de andre i familien.

Giv den besked på at slippe mig.

Vi må videre. Vi har ikke tid til at spise.

- Spise? Kan man spise det her? - Så så. Tag det nu roligt.

- Alt i orden? - Nej!

Jeg trådte i et eller andet.

Den slange, jeg har i ansigtet, virker fint.

Har du noget mælk?

Ikke nu. Vi må tilbage til flokken.

Kom nu.

Ja! Gentle Heart er kommet tilbage!

Han har sin mors snabel. Se! Han har sin fars ører.

- Er der nogen, der husker ham? - Stille! Han forsøger at trompetere.

Kom så, lille ven. Du kan godt, min dreng.

- Bravo! Bravo! - Sådan lyder et stærkt hjerte.

- Sikke en kraftkarl! - Han er alle tiders.

- Vil I høre mig trompetere igen? - Meget gerne.

Jamen så kom tilbage i morgen.

Han er så nuttet, jeg kunne spise ham.

Så går vi, mine damer. Floden kommer ikke til os.

Rejs dig op, lille fyr. Vi må snart finde et navn til dig.

Op! De to ender hænger sammen. Hold nu balancen.

Du kan da kalde mig "Den lille fyr med det stærke hjerte".

Af sted, piger.

- Kan jeg få noget at drikke? - Det kan du få længere fremme.

- Hvem af de andre er min far? - Der er ingen fædre i elefantflokke.

Hvabehar?! Vil det sige, jeg er den eneste han?

Bare rolig. Jeg skal nok passe på jer.

- Det er sørme rart at vide. - Og der sker mig ikke noget, vel?

Aldrig. Det lover jeg dig.

Jeg nød at være en elefantunge. Man spiste og sov og spiste igen.

Jeg følte mig elsket og fri.

Min yndlingsleg var tagfat, og jeg boltrede mig i mudderet.

Hvor var det skønt!

Mit liv var det rene paradis.

Men så forandrede alting sig.

- Hvad er det for en duft? - En mærkelig duft!

- Hvad er der, mor? - Hold dig tæt på mig.

Faren lurer derovre! Følg efter mig, folkens!

Nu ingen panik!

Mor! Hjælp mig!

Kom nu! Du må ikke komme bagefter.

- Vent på mig! - Kom så!

Følg efter mig. Vi må skynde os væk.

Det var mit livs sørgeligste dag.

Som en drøm husker jeg hver detalje, hvert sekund, men jeg forstod det ikke.

Se dig ikke tilbage! Løb væk og gem dig!

- Jeg løber, mor! - Jeg finder dig. Det lover jeg!

Hjælp!

Mor!

Jeg ville trompetere efter hjælp, men der kom ikke en lyd ud.

Jeg havde aldrig være alene før. Jeg var bange.

Jeg troede, hyænerne ville æde mig. Jeg ventede og ventede på mor.

Men hun kom aldrig. Og lige da jeg havde opgivet håbet -

- hørte jeg dem, en meget anderledes familie.

Hep! Hep! Hep! To, tre, fire!

Hep! Hep!

Kom så! Sæt farten op!

Hold takten! Hep! Hep! To, tre, fire!

Vi springer lige til frokosten.

Stor palmesalat, dobbelt træburger. Ud af huset, tak.

- Hvem er efternøleren, Tuskless? - Lad mig se...

- Det er din søster, Half Tusk. - Som sædvanlig. Ignorér hende.

Goddag, frokost!

Goddag... frokost?

- Maden har før givet opstød, men... - Det var ikke ondt ment.

Hvem dér?

- Hej. Jeg er faret vild. - Jeg er ikke noget hittegodskontor.

- Farvel. - Nej! Vent!

Jeg ved ikke, hvor min mor er.

- Lad os se... Stor, grå, lang snabel? - Ja!

- Desværre. Farvel. - Vent! Du må ikke efterlade mig.

Din familie kommer nok snart. Hvad er det, du har i øjet?

Ikke noget. Men hun... lovede at komme tilbage.

Går du nu og græder? Det er det værste, jeg ved.

Jeg græder ikke. Det gør jeg aldrig.

- Jeg græder ikke! - Godt. Så er jeg smuttet.

- Jo, jeg græder faktisk. - Jeg er ligeglad.

Bliv nu bare her. Din mor finder dig. Hej hej!

Hvis jeg ser din familie, siger jeg, du venter ved tredje palme til venstre.

- Hvorfor råber du? - Hvad laver du her?

- Jeg følger efter dig hen til mor. - Ved du ikke, hvad "nej" betyder?

Lov nu bare, at du hjælper med at finde min mor.

- Ja, ja. Jeg skal nok hjælpe dig. - Tak.

- Men nu ikke flere spørgsmål. - Okay.

Hvorfor har du alle de rynker på rumpen?

Jeg satte mig på en nysgerrig unge.

- Nej tak. Jeg ville blive knust. - Hvorfor skaber de sig sådan?

I kan bare lugte tagerne. De er her ikke. Ingen panik!

Tagerne er onde. Vi må væk. Løb for livet!

- Ja, det er de. Løb for livet! - Tagerne!

- Hvad er der galt? - Ikke nu. Vi må væk!

Lad mig komme igennem.

Hvem er du?

Nej! Hjælp!

Lige et øjeblik! Jeg har brug for hjælp!

Stop og tag jer sammen! Jeg sagde jo, at tagerne er væk.

Lidt værdighed, om jeg må be'. Følg trop i formation.

Hold lige mandtal over flokken.

Princess?

- Tak skæbne! Ikke nu igen! - Princess!

Det her er en nødsituation. Op med snablerne!

Jeg kan ikke lugte noget. Allergi... Det ved I alt om.

- Hold på det! - Søg dækning!

Tusind tak. Skynd jer at sprøjte mig ren?

Hold op med det pjat. Hvor er mit barn?

- Led videre. - Jeg kan lugte hende... derhenne.

Hvem sagde det? Hvor kom du fra?

Jeg fulgte efter damen med en rille i tænderne.

Medmindre det var et vortesvin, vi væltede, så er hun derhenne.

Hvor? Nå, der.

Hallo! Jeg faldt, og jeg kan ikke komme op.

Hvor er det pinligt. Vil I ikke nok hjælpe mig?

- Jeg kommer nu, Princess. - Det var også på tide.

- Mor! - Åh, Princess! Du gjorde os bange.

- Vi var så urolige. - Og trætte af det.

- Jeg trænger til noget at drikke. - Det gør jeg også.

- Er alt i orden, skat? - Nej, det er det ikke.

- Du ved, hvor let jeg vælter. - Ja, du er så skrøbelig.

Har Princess det godt?

- Hun har det aldrig godt. - Det tør siges.

Hvem er lilleputten?

Hvor er stødtænderne? Du er den mest tandløse elefant, jeg har set.

Tak for oplysningen.

- Hvor er du nuttet. - Hej, Bedste. Sætter du dig på børn?

Nej, men jeg har været babysitter.

- Du skulle passe på Princess! - Få snablen væk fra mit ansigt.

Sidste advarsel, Groove.

- Lækkert græs. - Mor!

- Tak til kokken. - Man taler ikke med mad i munden.

Spis du bare lidt, og så må du videre.

- Ja, rul snablen sammen og forduft. - Jeg er lige kommet.

- Har jeg noget i ansigtet? Det kilder. - Tag dig ikke af det.

- Prøv at kalde på din familie. - Jeg skal gøre et forsøg.

Hvad var det?

Det lød som en loppebøvs. Det er ikke så sært, du er faret vild.

Vent nu lidt.

Det er det værste, jeg har hørt. Jeg tror, han skal hedde Whispers.

Nej, jeg hedder... aner det ikke.

Jeg var god til at trompetere, indtil tagerne kom.

Han nævnte tagerne. Hvad sagde jeg?

Nå, det var en frø, jeg havde i ansigtet.

Hør efter, folkens! Tagerne er her. Vi går op til den store flod nordpå.

Det bliver hårdt og tørt, men vi skal nok klare det.

Javel, fru kaptajn.

Nej... Hvad med ungen, som ikke kan trompetere?

- Han er en klods om benet. - Nej, jeg er hurtig som lynet.

Hvor er det typisk! Hvis ikke det er lille Princess, så er du ligeglad.

Så er det godt, Groove!

- Jeg tager ikke imod flere ordrer. - Du gør, som jeg siger!

Sikke en tosset familie.

I hvilken retning ligger den store flod?

Hold så op, Tuskless. Det er noget værre pjat.

Jeg er træt af at blive ignoreret og af at kede mig, så nu går jeg.

Vær nu ikke dum. Elefanter går ikke alene.

Det gør jeg, Søs. Lige med det samme.

Skal vi... Hallo.

Du ender som Tuskless. Da hun kom tilbage, var hun en skør kule.

Det passer ikke. Jeg ledte efter romantik, kærlighed og eventyr.

Og derefter blev jeg småskør.

Groove! Vent!

Hvor er du på vej hen?

Du lovede at hjælpe med at finde min mor. Kan du ikke huske det?

Jeg var sarkastisk. Det kender du godt, ikke?

Jo, det betyder, at du hjælper med at finde mor.

Det her skal nok gå galt.

Øj! Det kalder jeg at være grim!

Du der! Øf! Øf!

- Hør! Der er krokodiller i vandet. - Du prøver bare at gøre mig bange.

- Det er stadig i orden at vende om. - Hej, krokodille.

Du tager livet af mig, knægt.

- Du sagde det bare for sjovs skyld. - Nej, jeg håbede på det.