Kalak

Jan?

Jan?

Jeg tror vist, du har haft en våd drøm.

Tænk, at noget kan være så hårdt og blødt på én gang.

Er det dejligt?

Ja.

Uaajeerneq.

Maskedans var oprindelig et frugtbarhedsritual.

En taksigelse til ånderne og vores forfædre.

Masken er inspireret af den østgrønlandske træmaske.

I Uaajeerneq arbejder man med tre elementer:

Klovneri...

...det seksuelle...

...og åndernes verden.

Masken har tre farver. Rødt, som symboliserer blodet.

Livet.

Sort...

...som symboliserer åndernes verden.

Det ukendte.

Hvidt, knoglerne.

En påmindelse om vores forfædre.

1,5 kg.

Det lokale jægermarked er billigere end købmanden.

Her er der hvalskind. Det spises råt.

- Tør nogen smage? - Nej, nej.

Det er ikke så slemt. Smagen er ret blød og lidt mudret.

Okay.

- Er det sæl? - Ringsæl.

- Vil du have lidt? - Ja.

1,5 kg.

Tak.

- Hej. - Hej.

Undskyld, det roder.

- Til sælsuppe. - Ja, ja.

Ungerne kan godt lide det.

Kære min søn. Jeg skriver til dig på tværs af et stort hav.

Ligesom de tidligere opdagelsesrejsende, soldaterne i krig -

- og tilflytterne i Den Nye Verden med det håndskrevne ord.

Bliv nu ikke forskrækket. Jeg har fået kræft.

Det hedder kræft, fordi Hippokrates sammenlignede svulsten og dens vener -

med en krabbes vidtforgrenede lemmer.

Krabben sidder på min hals og klamrer sig til livet -

- uden at vide, man prøver at dræbe den med midler, der kunne dræbe værten.

Altså mig.

Så fik jeg lyst til at skrive til dig, min kære søn.

Breve frem og tilbage over det store, sorte, kolde Atlanterhav.

Du er i Grønland med dine interessante oplevelser der.

Jeg er i København i min rodede lejlighed -

med mine minder og min læsning -

- og en gradvis nedgang i kræftens ni kredse.

Så lad os skrive, hudløst ærligt -

om vrede, had, kærlighed, sex.

Intet skjult. Du vil sikkert have stor terapeutisk glæde af det.

Og jeg vil få et glimt af min søn igen.

Ham, som så grusomt har forladt mig til verdens bogstavelige ende -

det tilfrosne, ufrugtbare Jotunheim.

Skriv snart og fortæl mig, hvad du tænker om dette.

Og vær nu ikke bekymret. Jeg er ikke spor bange.

Jeg har det faktisk bedre, end jeg har haft det i årevis.

Hils familien. Kærlige hilsener, papa.

Så er der post.

Jeg vil ud et sted. Sidste gang her kom jeg aldrig ud.

- Jan. - Vi tog på en tur.

Men jeg skulle tidligt tilbage til morgenvagten.

Derfor skulle jeg også af sted.

Vi var ude til omkring kl. 19.

Det lyder vidunderligt.

- Vi havde morgenvagten næste dag. - Vi gik tidligt i seng.

"Rensdyret går op ad bakken."

"Fåret går ned ad bakken."

"Hvem går ned ad bakken?"

"Fåret..."

Står du der og spionerer på mig?

"Rensdyret går op ad bakken."

"Hvem går op ad bakken?"

- "Rensdyret går op ad bakken." - Ja. Fint.

"Fåret går ned ad bakken."

"Går rensdyret ned..." Det er fra farfar.

- Skal vi åbne den? - Ikke nu.

Se her. "Går fåret op ad bakken?"

Jeg er alligevel bedre end dig.

- Hvad? - Jeg er bedre til grønlandsk end dig.

Ja, det er du. Du er så dygtig!

Min datter.

Det er tid til vejret på havet omkring Grønland.

Lokalt er klokken 18.30 her i Grønland -

mandag den 21. november.

- Hallo, Jan. - Hallo.

- Er I snart færdige? - Om cirka tre kvarter.

Må Pipaluk og Naja spise med?

Det går vist fint.

- Vil du hjælpe mig med at dække bord? - Ej, jeg gider ikke.

- Vil du smage? - Ja tak.

Værsgo.

- Mere salt. - Altid mere salt.

- Hov! Hvor blev De af? - Her er jeg.

Nej, nej!

- Sådan ser hun ud, det fjollehoved. - Må jeg så komme ned?

- De bliver her. - Til dommedag?

- Til De kommer til fornuft igen. - Ja, ja.

- Fortæl os det hele. - Hold mund.

Ingen har gidet høre på mig i tre stive år. Nu kan det være det samme.

Må vi så være fri!

Jeg kunne ikke lade hende blive derovre, vel?

Vil I adoptere mig?

- Nogen tager sig af forvildede piger. - På Hovedbanegården.

- Hvad foregår der? - Det kommer ikke den sag ved.

Måske skulle jeg passe lidt på jer.

- Hvordan det? - Det skal jeg vise jer.

Hej.

Hej.

Hej. En Tuborg, tak.

- Glas? - Ellers tak.

30 kroner.

- Hej, Jan. - Hej, Karina.

Jan er sygeplejerske på Sana.

- Skar de hans pik af? - Det må jeg vel finde ud af.

Kalak!

Hvad betyder det?

- Takki. - Jan.

Sid ned.

- Værsgo. - Tak.

Det var så lidt.

Hvad betyder det egentlig? Kalak?

"Kalak" betyder "din skide grønlænder".

Det kan være godt, og det kan være skidt. Forstår du?

Ja. Det tror jeg.

Skål!

Lad os kissemisse.

Du har kone og børn, ikke?

Jo.

- Hallo. - Halløj.

Hallo.

Undskyld!

- Er du genert på grund af børnene? - Lidt.

Vi skal nok ned under dynen.

Hvor har du været?

Hjemme hos en.

En pige?

Ja.

Nå.

Ja.

Og så har min far kræft.

Undskyld! Undskyld.

Nej, nej, nej...

Er det alvorligt?

Jeg aner det ikke. Strubekræft.

Shit.

Jeg kommer nok til at se hende igen.

Jeg kan ikke stoppe det. Jeg vil ikke.

Jeg vil ikke bede om din tilgivelse eller tilladelse.

Men det her er noget, jeg er nødt til.

Jeg ved ikke hvorfor.

Jesus, Jan!

Det må jeg lige tænke over.

Selvfølgelig.

Jan?

Jan.

Der var du!

- Vil du have en pære? - Nej, jeg kan ikke lide pærer.

Jamen så kunne du... Hej. Hvordan gik det?

Godt.

Skal I så ses igen?

Ja.

Det er jeg bange for.

Du burde have dit eget harem.

Nogle gange drømmer jeg om en stor familie.

Mænd og kvinder, der lever sammen. Masser af børn.

- Her? I Grønland? - Måske.

I et hus ved en fjord et sted.

Vil du have, jeg rejser hjem?

Nej.

Nej, det ville jeg blive meget ked af.

Hvor skulle jeg overhovedet tage hen?

Jeg har jo kun jer.

Jeg skal i hvert fald ikke tilbage til det der Lolland-luderhelvede.

Der falder ro over tingene snart.

Jeg har brug for ligesom at gå linen ud.

Har det noget med din far at gøre?

Nej.

Det har jeg aldrig tænkt på.

Nej. Jeg tænker bare...

Hvis nu det var en slags oprør mod ham eller et eller andet.

Det håber jeg ikke. Næh...

Tak.

- Vil du have noget kaffe? - Ja tak.

- Far? - Ja.

Skal vi ikke flytte herud? Der er ingen dumme mennesker.

- I kan sejle ind med båden om morgenen. - Det bliver nok lidt svært.

- I har jo også skolen, ikke? - Jo.

Vi kan godt komme herud lidt oftere, når nu vi har en båd, vi kan låne.

- Vil du have kaffe? - Ja tak.

Nej, ellers tak.

Så mødes vi endelig.

- Hvor bor I egentlig? - Millionærbarakken.

- Det er meget eksklusivt. - Ja, luksus.

- Hvad laver du? - Jeg har dagplejebørn.

- Hvad med dig? - Jeg vasker gulv på hospitalet.

- Er det godt? - Godt?

Altså er det et godt arbejde?