ആദ്യത്തെ 108 വരികൾ.
EN DOKUMENTARSERIE FRA NETFLIX
I udkanten af Okavangodeltaet i Botswana
lærer en ny generation om deres verden.
Disse små ballademagere er ti uger gamle vildhundehvalpe.
Duma er den mest selvsikre af dem.
Hun er altid på udkig efter eventyr
og vil gerne være en fremtidig leder.
Hvalpenes forældre er alfaerne.
Men alle de voksne arbejder lige hårdt for at opfostre denne familie.
Mens flokken er på jagt,
holder fætter Bamba vagt ved hulen.
Dette sammentømrede hold har et af de stærkeste bånd i naturen.
Bånd, som hvalpene opbygger
og som snart vil afgøre Dumas fremtid.
TÆTTE BÅND
For mange vilde dyreunger kan en tæt familie
være forskellen på liv og død.
MWEYA-HALVØEN
Disse fire unger er zebramanguster.
Tre modige piger
og deres generte bror, Quito.
Efter fire uger i deres hule
får de deres første glimt af verden.
De har en stor familie på 35, der passer på dem.
Men ungerne er nemme mål for rovdyr.
Quito og hans søstre har kun halvtreds procent chance for
at overleve de næste par måneder.
For at forbedre deres odds må hver unge finde sammen med en voksen,
der kan lære dem de færdigheder, de har brug for ude i verden.
Quitos mor vil fortsat give dem mælk,
men den daglige børnepasning er et familieanliggende.
Jo stærkere et bånd de har med deres værge,
jo bedre er deres chancer.
Alle ungerne har fået en makker.
Alle undtagen Quito.
Han er ikke påtrængende nok til at overtale en voksen.
Så lige nu er han alene.
Pigerne lærer allerede, hvad de skal spise.
Termitter...
...tusindben, biller
og selv små slanger står på menuen.
Men mens hans søstre bliver mætte,
bliver stakkels Quito mere sulten.
Han tager mod til sig og nærmer sig sin storebror, Quboua.
Men teenageren har ingen interesse i at være babysitter.
Hvis han ikke snart finder sammen med en voksen,
er Quitos fremtid langt fra sikker.
Mens nogle af de små kæmper for at knytte bånd...
...er der i Alaskas iskolde vand
en baby og en hengiven mor, der ikke kan vristes fra hinanden.
Denne lille havodder hedder Kesari.
Hun er fire uger gammel og hele sin mors verden.
Hun er blevet båret rundt af sin enlige mor
hver dag den sidste måned.
Selv om hun er født i vandet,
har Kesari ikke koordinationen til at kunne svømme.
De andre unger på hendes alder begynder at få svømmetimer.
Og det burde Kesari også.
Men med gratis transport fra mor er hun glad, hvor hun er.
Hun er virkelig en forkælet unge,
men det er vigtigt at blive soigneret.
Hun pjusker Kesaris pels, så luft bliver fanget ved hendes hud
og giver hende livsvigtig isolering mod gletsjervandet.
Hun ville ikke holde en dag uden det.
Alle Kesaris behov bliver dækket,
og der er nærende mælk på hanen.
Der går fem måneder, før Kesari er fravænnet modermælken.
Det tager meget af hendes mors energi,
og hun har virkelig brug for noget at spise.
Men hvis hun dykker efter mad,
må hun lade sin datter være alene og ubeskyttet.
Hun kan ikke efterlade Kesari på land.
Den nærmeste ø er allerede optaget.
Og kysten er et klart nej.
Hendes mors eneste mulighed er at efterlade sin datter på overfladen.
Men det er risikabelt.
Hvidhovede havørne kommer her for at fiske,
men de tager gerne en ubevogtet odderunge.
På trods af farerne
tager Kesaris mor en chance, mens hun sover.
En søstjerne er lige det måltid, hun har brug for.
Hun ser hurtigt til sin datter
og dykker ned efter en portion mere.
Tidevandet skifter hurtigt ved denne del af kysten.
På få minutter
flyder Kesari over 100 meter væk fra, hvor hendes mor efterlod hende.
Kesaris mors dyrebare baby er væk, da hun kommer tilbage.
Selv med verdens mest hengivne forældre
er det meget farligt at vokse op i naturen.
Især for mangusten Quito,
der stadig prøver at finde nogen, der vil tage imod ham.
Forholdet mellem hans søstre og deres mentorer
bliver stærkere for hver dag.
De får også mere og mere selvtillid.
Ved at slås for sjov lærer de selvforsvar...
...og Quito går glip af det.
Han lister sig hen til Quboua,
men endnu en gang bliver han afvist.
Quito mangler andet end bare lektioner.
Mentorer er også livvagter.
En marabustork kan sluge en unge i én bid.
Og rovdyr er ikke den eneste trussel mod Quito.
Når aftenen nærmer sig, opstår der en endnu større fare.
Familien har fået færten af noget få meter fra hulen.
En rivaliserende bande manguster er kommet ind på deres territorium.
Bandekrige er brutale...
...og hvis familien bliver angrebet, overlever ungerne måske ikke.
Der er ingen tid at spilde.
No comments yet. Be the first to leave one.