Black Cab

INDGÅENDE OPKALD PATRICK

- Hallo? - Jeg har ringet siden klokken fire.

Ja, undskyld. Jeg faldt i søvn.

- Du kommer i aften, ikke? - Selvfølgelig. Jeg kommer stadig.

Jeg ved, hvor det er.

- Skal jeg hente dig klokken otte? - Jeg finder selv derhen.

- Skal vi fortælle dem det? - Nej, jeg har ikke overvejet det endnu.

- Hvorfor ikke? - Fordi jeg ikke føler mig klar.

- Bliver du nogensinde klar? - Ja, bare ikke i aften. Okay?

- Jeg tager med og overnatter. - Udmærket. Så gør det.

Er du så glad?

- Det var ikke en god joke. - Vent, jeg har en historie.

Det her skete for min ven i Nevada, på hovedvej 50.

- Det er mit alvor. - Sig frem.

- Min ven Ash og jeg kørte gennem USA. - Det har du da aldrig sagt.

Hold kæft. En aften kørte vi fra Vegas til Palm Springs.

- Han nævnte noget, hans søster kom ud for. - Er hun lækker?

- Hun arbejder for et lokalt advokatfirma. - Hold op med at afbryde, Ryan!

Wilmer og Blaylock, familieadvokater. Tjek hjemmesiden.

- Du har vel hørt den 117 gange. - Ja, men den er god.

Tak. Nå, men hans søster arbejder sent på kontoret en aften.

- Alene? - Alene, ja.

- Hun tjekker telefonen. Den er over 23. - Om aftenen?

Ja, dit fjols. Ikke alle er bange for hårdt arbejde, Jen.

- Hold kæft. - Nå, hun vil gerne hjem.

Hun låser kontoret og krydser den tomme parkeringsplads til sin bil.

Hun kører væk og bemærker, at en anden bil kører ud lige bag hende.

Den følger efter hende. Hun gasser op, drejer, men kan ikke ryste den af sig.

Åh gud, hvor skræmmende.

Så begynder den at køre tæt på, blinke med lygterne og dytte.

Hun går i panik og ringer til Ash. Han er heldigvis vågen og tager telefonen.

Han siger, at hun skal køre direkte hen til ham.

Hun gasser op, og bilen følger efter, forbi rødt lys, stopskilte, alt.

Hun stopper uden for Ash.

Han suser ud af hoveddøren og vifter med sin onkels pistol.

Hans søster løber skrigende ud af bilen og ind i huset.

Så standser bilen, som har fulgt efter hende.

Føreren hopper ud og råber, at Ash skal rette pistolen mod sin søsters bil.

Ash spørger hvorfor. Fyren siger, han så en mand, der sad på hug på hendes bagsæde.

Begge går hen og åbner bagdøren.

Der sad en fyr med en hobbykniv og ventede på at skære halsen over på hende.

Hold nu op!

- Må man ryge herinde? - Nej da! Læg den væk. Din tosse.

Ja. Drik ud. Jeg har bestilt champagne.

Patrick, det er for meget.

Det er ikke for din skyld. Vi har noget at fortælle.

- Forsøg ikke at afbryde. - Jeg vil ikke.

Godt. Har alle en drink?

- Jeg flytter ind hos Anne igen. - Fedt. Så kan du ikke nasse på os mere.

Og... Og!

Vi skal giftes.

Tillykke! Godt gået. Vidunderligt!

Jessica.

- Jessica! - Hun har ikke sagt noget.

- Det ville jeg have gjort. - Ville du?

- Skat? - Hvorfor har hun ikke sagt det?

Anne!

- Hvad handlede det om? - Det ved jeg sgu ikke.

Er du derinde? Anne.

- Anne? - Hvad?

- Er alt i orden nu? - Ja, alt er i orden.

Men det er det ikke, vel?

I kan ikke fortsætte som før.

- Siger hvem? - Han ændrer sig ikke, Anne.

Er du gravid?

Nej.

Hvad?

- Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det. - Så lad være.

- Betalte jeg ikke sidst? - Drop det, champagne-dreng.

Anne, vi deler regningen. Anne?

- Hvad er der med hende? - Betal regningen.

- Hvad er der galt? Du ryster. - Jeg er bare meget træt.

Jeg tager med dig hjem. Kun os to. Det bliver som i gamle dage.

- Nej tak, ikke i aften. - Nuvel.

Jeg... Det føles, som om der vil ske noget slemt.

Så tag ikke Patrick med hjem.

- Hvor skal vi så hen? - Hjem. Fortsæt, hvis I vil.

- Skal jeg hjælpe dig ind? - Jeg klarer det. Det bliver kun os to.

- Hop ind. Jeg sover hos hende. - Ikke i nat.

- Det sagde du jo. - Lad dem være.

- Hun vil ikke. - Bland dig udenom for en gangs skyld.

Kom nu. Ind!

- Hvad fanden sagde du til hende? - Ikke noget!

Patrick. Patrick, døren er låst!

- Patrick! - Okay. Flyt dig.

Flyt dig.

- Godt. - Nej, jeg skal...

Anne? Ruden er tonet.

- Jeg kan ikke se hende. - Godaften.

Den nævenyttige sæk.

- Hvor skal vi hen? - Bare kør. Jeg siger til, når jeg ved det.

Det er jo dine penge.

Hvad har jeg nu gjort? Ikke en skid, som sædvanlig.

Jeg sagde jo, jeg havde brug for mere tid.

- Jeg flyttede ud. Det ønskede du. - Ja, af gode grunde.

Herligt. Det sædvanlige. Hvor længe vil du straffe mig?

Må jeg komme med og sove på sofaen?

- Ikke i aften. - Glimrende.

- Bliver det to ture? - Tænk ikke på det.

- Taxameteret tæller jo. - Tak. Det vidste jeg ikke.

- Til mig først, tak. Så til ham. - Nej, kør videre. Vi er ikke færdige her.

- Skal jeg smide ham ud, min ven? - Hvad?

Du fletter sgu bare næbbet, makker.

Frøken?

Nej.

Jeg kan få en anden taxa til at køre ham hjem og køre dig direkte hjem.

- Nej, jeg er sikker. Tak. - Okay.

Jeg har kørt dig før, ikke?

Det tror jeg ikke. Det ville jeg kunne huske.

Jeg har en fremragende hukommelse. Jeg skal nok komme i tanke om det.

Halløj. Den har jeg ikke hørt længe. Ja, mand!

Kender du den?

Gider du skrue ned?

Dickey Lee skrev den sang. Det er en spøgelseshistorie.

- En fyr har prøvet at kneppe et spøgelse. - Den er gammel.

- Jeg talte ikke til dig, makker. - Så siger vi det.

Ryan. Bare se.

- Ian. - Hvad?

Jeg troede, du talte til mig. Jeg hedder Ian. Hvad hedder du?

- Hr. Kunde. - Han hedder Patrick. Jeg hedder Anne.

Hvor hyggeligt. Så er vi venner.

Et personligt spørgsmål: Er I gift? Det lyder fandeme sådan.

Forlovet, faktisk.

Anne, jeg ville hoppe ud ved næste lyskryds og løbe for livet.

Ægteskab er en lang vej. En forbandet lang vej.

Lige når man tror, man har styr på det, så kommer der børn.

Nu husker jeg, hvor jeg hentede dig. Hospitalet.

- Hospitalet? - Nej, du gjorde ej.

Jo. Fødeafdelingen.

Jeg sagde, at da min kone ventede vores barn, var hun rundt på gulvet.

Især i starten. Hun sagde, at det var som at blive ramt af en lastbil.

- Hvordan kunne hun vide det? - Hvad taler han om?

Sikke en rejse I skal ud på. Hvordan har du det? Kan man se det?

- Se det? - Se det!

Hvad fanden... Han ved det ikke, vel? Pis.

Er du gravid? Kig på mig!

- Er det sådan, jeg finder ud af det? - Du skulle have kørt hende på hospitalet.

- Anne ville have værdsat støtten. - Rend mig, Ian!

Det er skræmmende at have ansvaret for et barn.

- Koster din rådgivning ekstra? - Nej, den er gratis.

Jeg missede aldrig en ultralydsscanning og deltog i fødselsforberedelser.

Sådan er jeg bare. Men jeg forstår det godt, Anne.

Det er lettere at gøre det alene end med en emotionelt retarderet idiot.

Hvem fanden tror du, du er?

Nu hidser vi os ned. Tag det roligt. Fem minutters pause.

Jeg skal alligevel ringe. Lad os se.

Tager han pis på os? Du godeste.

Det tager ikke lang tid. Jeg ringer til hende indenfor som en god ægtemand.

- Det er mine penge! Stop taxameteret! - Narrøv.

Narrøv?

Nå?

- Ville du fortælle mig det? - Det ved jeg ikke.

- Det er ikke det bedste tidspunkt. - Jeg har ret til at vide det.

- Det ved jeg nu ikke. - Hvad Jessica end har sagt, så lyver hun.

Det er dig, der har hemmeligheder, ikke mig.

Hvordan ved jeg, at det er mit? Du har måske været utro.

Ved du hvad? Jeg kan ikke klare det her mere.

- Herligt. - Ja, nu skal du blive og snakke.

Okay, farvel.

- Undskyld, min dreng har det ikke godt. - Åbner du? Jeg vil tage en anden taxa.

Ja, den kommende far lader sin gravide forlovede blaffe hjem om natten.

Mere, du vil bruge imod mig i fremtiden.

- Min lille dreng er altså syg. - Det vil jeg da skide på!

- Pat. - Hvad? Bare kør hende hjem.

- Det er nummer 67 på Park... - Parkfield Road. Det husker jeg godt.

- Jeg hentede hende på hospitalet. - Ja, det sagde du.

Okay. Jeg henter kortet.

- Kortet? - Jeg er gammeldags.

Sådan en skide klovn.

Han henter faktisk kortet.

En skide taxachauffør, der ikke kan finde vej.

Jeg stiger ud. Min er stadig låst.

- Ja, også min. - Fister, lås dørene op!

- Vi står af her. - Den går ikke.

- Hvad fanden laver du? - Hold kæft! Ellers får du også et!

Sikke en skiderik.

- Er han død? - Jeg er sgu da ikke læge.

- Hjælp! - Godt forsøgt. Tror du, jeg er født i går?

Hør godt efter.

Hvis du prøver at flygte igen, steger jeg fyrens hjerne.

Forstået?

- Er det forstået, for satan? - Ja.

Jeg holder øje med dig.

Pis.

Lad være. Hey! Jeg advarede dig fandengaleme.

Læg den skide telefon. Læg den.

- Læg den tilbage i tasken. - Okay, okay.

Hvad laver du? Er du sindssyg?

Vend dig om.

Den anden vej! Giv mig din hånd. Og den anden.

Du kan få mine penge. Du får, hvad du vil have.

Penge? Har jeg brug for penge? Læn dig tilbage!

Sådan. Sådan. Sikkerhed frem for alt.

- Hvor er din telefon? - I tasken.

Hvad har du?

- Hvad? - Hvilken udbyder har du?

Jeg overvejer at skifte. Forbindelsen er elendig her.

Ja, de er fandeme ødelagt.

Læn dig tilbage.

Pis!