If I Had Legs I'd Kick You

Mor er strækbar.

Hvad mener du med "strækbar"?

Far er hård. Man kan ikke røre ham. Han bliver vred, og så er det bare det.

Mor bliver også vred, men hun er mere som modellervoks.

Hun bliver også ked af det. Det er, når der strækkes mest.

Modellervoks. Hvordan strækker du hende?

- Man skal bare... - Må jeg tale nu?

- Må mor tale? - Ja.

- Jeg er ikke strækbart ler. - Sådan oplever hun dig.

Det passer ikke. Jeg gør mit bedste for at kontrollere hende.

- Jeg kunne lige så godt ikke være der. - Oplevelse er virkelighed, så...

- Jeg bliver heller ikke ked af det. - Du virker trist lige nu.

- Du virker trist nu. - Vi skal hjælpe dig, ikke tale om mig.

- Jeg må godt være ked af det, ikke? - Jo, selvfølgelig, men...

- Det hele hænger sammen, det ved du godt. - Ja, det ved jeg, men...

Det her er ikke den rigtige måde at gøre alt bedre på.

- Søde mor, græd ikke. - Det skal nok gå, skat.

- Vi vil fjerne slangen, og så... - Nej, så dør jeg!

Hun gør ikke det, hun skal, for hun ved, at hun har et sikkerhedsnet.

- Det er ikke stabilt nok. - Vi har forskellige mål.

Du vil have, at hun får det bedre, før vi fjerner slangen. Den skal væk.

Alle har det samme mål her.

Men det, jeg indser, når vi taler sammen, er, at vi to må tale sammen alene.

Uden at hun er her, så vi kan tale om alvorlige problemer.

Du må begynde at fodre hende via slangen om aftenen, og du må begynde...

- Tog du den uden ost? - De griner ad mig og kalder det brød.

Jeg fjerner osten derhjemme.

- Er saucen med sort og grønt i? - Det er den samme slags, vi altid tager.

Den slags har noget i saucen, jeg kan ikke spise det. Kan du skrabe...

Vil du fjerne slangen, eller er det bare mig? Du skal...

Altså.

Du fik din vilje. Ingen ost. Skabte du den hændelse?

Er du en heks eller hvad?

Direkte hen til bordet. Nej, vask hænder først.

- Jeg skal ikke på toilettet. - Nej, men vask hænder som altid.

- Kommer far? Hvor er far? - Måske ved sengetid, sagde han.

- Hvornår rejser han igen? - Han er lige kommet tilbage. To måneder?

- Mor, jeg skulle på toilettet. - Det er okay.

Det kan tage sin tid.

Okay.

- Mor? - Ja.

Der er vand på badeværelset.

- Okay, det er da godt. - Nej, på gulvet.

Kom hurtigt!

Kommer du? Mor!

Åh gud. Hvad? Hvorfor sagde du det ikke, da du kom ind?

Jeg har lige opdaget det. Jeg skulle virkelig tisse.

Jeg kan ikke lide, hvordan det føles mod sokkerne. Hvor kommer det fra?

Hvor dybt er det? Skal vi dø? Falder huset sammen over os?

Mor, kan du løfte mig og bære mig ud?

- Bliv der. Vent. - Hvorfor går du fra mig? Hvor skal du hen?

Bliv på toilettet, okay?

Hold da op.

Hold da kæft.

Mor, du fortæller mig ikke, hvad det er!

Hvad sker der? Hvad sker der, mor? Skal vi dø?

- Hej. - Vi er lige kommet hjem. Du vil ikke tro.

Hold da op! Hold da op!

Nej, bliv væk! Gå ikke herind! Gå ikke herind!

Nu! Skynd dig! Skynd dig!

Intet føles bekendt eller virkeligt, nogensinde.

Hver gang det sker, føler jeg mig længere væk fra mig selv,

som om jeg ikke kan komme tilbage.

- Hvordan ser du det, når du tænker på tid? - Hvordan jeg ser på tid?

Tiden er en række ting, man skal igennem.

Hvert mål er en klippevæg, og der er intet hinsides.

Man kommer op, og der er kun en ny klippevæg.

Jeg er så vred på dig!

FLOWFEJL

Fandens.

Kender du holotropisk vejrtrækning? Det er fedt.

Man narrer hjernen til at tro, den er død, og så ser man hele universet.

Man føler ikke paranoia eller skyld, eller at noget er galt.

- Min ven laver reiki og den slags. - Nej, det er ligesom at hyperventilere.

Når man dør, frigøres der et stof, som også frigøres, når man drømmer.

Noget i den stil. Hjernen tror, den er død, men hjernedøde lever stadig.

- Holografisk åndedræt? - Holotropisk.

Er det rigtigt? Det med den døde hjerne?

Ja, for fanden. Alt kan vel være virkeligt.

Alt kan også være løgn, hvis du forstår, hvad jeg mener.

Men du ved, den følelse, når man ikke er...

Ja.

- Du tager pis på mig. - Dame, jeg kender dig ikke engang.

Ja til dem, men ikke til vinen.

Hvorfor?

Loven forbyder mig at sælge vin til dig lige nu.

- Klokken er ikke 2 endnu. - Klokken er 1.58.

- Ja, men... - Når jeg har slået dem ind, er den over 2.

- Sæt slikket på mit værelse. - Javel.

Jeg kan ikke tale om det mere.

Vi må lytte til dr. Spring.

Der er intet vi. Det er kun mig. Det er ikke fair.

Fair? Jeg arbejder, okay? Jeg slås med en masse røvhuller. Du skulle bare vide!

Jeg kan ikke ordne det, der sker der, herfra, så vi må være et team.

Du må tage derhen i dag, tjekke ind og sige, at hele...

Problemet med den logik er, at jeg ikke er husmor. Jeg arbejder også.

- Mor, motellet har elendig mad. - Godmorgen.

Det er ulækkert.

- I ligner tvillinger, ved I godt det? - Det er kun dig, der har bemærket det.

- Det siger alle. - Hej, skat. Vil du se et trick?

Ja. Hvordan gjorde du det?

- Mor? - Tag den. Hun spiser den aldrig.

- Okay. - Kaster jeg op nu?

- Ja? - Du lagde på. Jeg ved, du har travlt.

Hun får det bedre, resten er midlertidigt. Taget bliver lavet. Det lover jeg.

- Himlen falder ikke ned. Jeg elsker dig. - Undskyld. Jeg elsker også dig.

Hvad er der galt med hoteller? Nyd poolen så længe. De har vel en pool?

Du har altid ønsket dig en pool. Nu har du en. Svøm nogle baner.

Slap af. Find noget at flyde på.

Vidste du, at man kan træne hamstere til at elske en?

- Nej. - Man kan træne dem til at elske en.

Jeg ville elske, hvis du spiste din bacon. Så kan jeg sige, du spiste al morgenmaden.

Når de elsker en, kan man få dem til alt, også tricks.

Begynd med en bid.

Bliver parkeringsfyren vred igen?

Dobbeltparkering! Dobbeltparkering!

Okay, vi må skynde os. Du ved, hvad der skete sidst.

I er gået glip af de sidste ugers familieterapi.

Ja.

Jeg har fortalt, hvad der skete. Taget styrtede sammen, og vi bor på motel.

Vi må planlægge noget snarest muligt, så vi kan tale om hendes sag.

Ja, selvfølgelig. Okay.

Mener du nu? Okay.

Lad mig tjekke min kalender, det skal nok gå...

Du må ikke lade skyldfølelser og kontrol

over sygdommen og behandlingen påvirke dig. Det er ingens skyld.

- Det har jeg hørt. - Du må begynde at passe på dig selv.

Ja, jeg tager min egen iltmaske på først.

Jeg må være direkte. Hun skal nå sit vægtmål inden for næste uge.

Gør hun det, kan vi skrive, at hun skal have fjernet slangen og udskrives.

Hvis hun ikke gør det, må jeg revurdere hendes behandling.

Der er noget, der ikke fungerer, og vi må tale om det.

- Hvornår kan vi tage et ordentligt møde? - Den 7. september.

- Det er den 15. september. - Den 20. september.

Jeg mener... Den 20. september.

Hey!

- Jeg sagde det sidste gang, jeg anmelder. - Du har ingen beføjelser.

- Du bliver bortvist og slæbt væk. - Ring. De når ikke engang frem.

Fint. Røvhul.

Lejligheden er en halv time væk, men kunne ligge på Mars. Jeg kan ikke...

Hver gang jeg tjekker, ser den værre ud, og jeg har ingen kontrol.

Har du drøftet et kompromis med udlejeren? De kan spærre rummet af med hullet.

I kan bo i resten af lejligheden.

Bo? Med asbest, 100 år gammelt støv og skimmelsporer?

- Er det dit råd? - Det er ikke et råd, men et spørgsmål.

Jeg burde virkelig vise dig hullet.

Jeg har et mareridt i loftet.

- Hvornår kommer Charles tilbage? - Det er uge tre af otte.

Det bør du vide. Skriver du ikke ned? Det er dit job at huske mine detaljer.

- Vi må stoppe. Den næste patient kommer. - Lige nu? Hvad med timinuttersadvarslen?

- Jeg holdt ikke øje. - Du har ikke svaret på mailen om min drøm.

Jeg svarer ikke på patienters drømmemails.

Hvis du ikke nævner det, hvad er så pointen?

Okay, der fik du mig.

Jeg skal tale om min drøm, men jeg havde ikke tid, fordi du ikke advarede mig.

Vi kan snakke om den drøm, du mailede om, til vores næste samtale.

- Det var en anden drøm. - Jeg...

- Okay, skynd dig. - Jeg var i opholdsstuen på hospitalet.

Min datter var også på hospitalet, men langt væk i en anden del.

Det var ikke hospitalet fra sidste år, hvor det hele skete. Det var sært.

Jeg ventede på, at Charles skulle komme og hente os, men i stedet var du der.

Du ville sidde helt tæt på mig, og jeg rykkede mig væk fra dig på bænken.

Du rykkede dig tættere på.

Jeg ville sms'e Charles, for han kunne jo komme og se det.

Så prøvede du at tage telefonen fra mig og begyndte at kilde mig.

Du prøvede at få mig til at tabe den, og jeg...

Jeg nød det, men jeg var bange for, at Charles ville komme ind og se det.

Godt så.

- Okay? - Godt så.

Du har fået lov at fortælle. Vi taler om det næste gang, okay?

Det gør vi ikke.

Det ved jeg. Der er ingen tråd. Slet ingen tråd.

Ja, hvad nu?

Ja, goddag. Jeg er ked af det, men jeg må stoppe med at arbejde.

- Hvad? - Mor døde, så jeg må gå.

- Okay, bare... - Jeg er straks tilbage.

Hvad er problemet? Det tager så lang tid. Skal jeg skaffe en anden håndværker?

Det har spredt sig helt ud. Det er svært at forklare. Det er ikke mit sprog.

Jeg taler spansk. Forklar det på dit sprog.

Jeg forstår ikke de ord.

- Hvor længe vil du sørge over din mor? - Det kan jeg ikke sige.

Giv mig en dato. Det skal repareres. Giv mig en dato, min mand og jeg...

Jeg er tilbage om en uge.

Okay, jeg tager derhen og ser, hvad du har lavet, og tager billeder.

Rend mig, dit svin.

Jeg kan tage imod dig nu.

Jeg lader dig gerne sidde i stilhed,

men jeg er som altid nysgerrig efter at vide, hvad du tænker på.

Riley.

Jeg kan ikke tænke på andet.

Fortæl mig, hvad der sker.

Som jeg har sagt til dig igen og igen, og som jeg siger til hans læge,

han smiler ikke, han ser underligt på mig,

og han har det skidt hele tiden, og ingen gør noget ved det.

Det ville være en stor hjælp, hvis du kom til samtaler uden Riley.

Jeg ved, du ikke tror, du kan, men hvis du finder en babysitter, du stoler på...

Hørte du om babyen i New York?

Moren kom hjem, og babysitteren havde stukket begge hendes børn ihjel.

I badekarret.

Det er virkelighed. Det er sket.