ആദ്യത്തെ 200 വരികൾ.
I begyndelsen var der kun mørke.
Og i mørket fødtes dæmonen Zaal, -
Zakidernes hersker -
og menneskets undertrykker.
Men ud fra skyggerne trådte Kran, krigeren over alle krigere -
og bærer af Gudernes Sværd.
Han befriede mennesket -
og ledte dem til sejr.
Men sejrens pris var høj.
Thi Kran fik et sår gennem hjertet, -
- der blødte i syv dage og syv nætter.
Og hundrede krigere drak af hans blod.
Og optog hans styrke.
Og Kran så på dem og så, at det var godt.
Og så døde han.
Således skabtes barbarerne, -
Sønner af Kran.
Oh, yeah.
Yes.
Hør her, folkens. Styrke! Mod! Frygtløshed!
Det er det, der var Krans gave til vort folk.
I tusindvis af slægtled, generation efter generation, -
- har hans blod bruset ufortyndet i vores årer.
Det er det, vi fejrer hvert år, inden vi drager på togt.
Men først og fremmest er det Krans blod, der gør, -
- at vi barbarer er de største krigere i hele Metalonien.
Okay, Ronal, så er det din tur.
Ronal er syg...
Ronal er syg i dag.
Ronal!
Kan I ikke springe mig over? Jeg har ondt i albuen.
Måske er jeg ved at få senehinde... skede...
- Skinnebensbetændelse. - For helvede, Ronal.
Læg al din kraft i slaget.
Det glæder jeg mig eddermaneme til at se.
Ej, for satan, Ronal, mand.
Én til.
Kan...
...ik'...
...mere!
Du må holde dig i form inden togtet.
En barbar, der ikke kan svinge en økse, er... øh...
I hvert fald ikke nogen rigtig barbar.
Hvad skal jeg på togt for? Jeg går i vejen.
- Kan jeg ikke hænge ud her? - Du er søn af Kran.
En søn af Kran drager på togt og dræber monstre og vender hjem i ære.
- Det er essensen af at være barbar. - Onkel, se på mig.
Hvad skal jeg gøre mod monstre? Spænde muskeldragten og håbe, de dør af grin?
Hvad så, Ronal? Har du fået dig nogen muller?
Skidesjovt. Har du fået dig nogen hjerneceller?
Hvad? Hvor? Hvis der er en på ryggen, gider du så presse den ud?
Hør her, knægt. Når man går på togt, gælder det mere om store nosser -
end overarme. Heltemod.
Når du har fattet det, er det intet problem at knuse fjenden.
Jeg har bare svært ved at overse, at man ligesom kan dø af det!
Hold nu bare kæft og træn.
Hvad er det?
Alarmen. Alle mand til våben! På jeres pladser! Af sted!
- Hop, hop! - Ja ja!
Barrikadér porten!
Kom så! Hiv til!
Op på barrikaderne, I lusepustere!
Rolig.
Rolig.
Vent.
Vent.
Rolig!
Hvem der?
Vær hilset, ædle barbarer. Vi er Mester Florian, -
kvadskriver og skjald.
Vi ønsker blot, mod ydmyg betaling naturligvis, -
- at berige Eders banquet du muscles spectaculaires -
- med ædle sonater om Eders fordums helte og heltinder.
Angrib!
- Sange. De synger sange til fester. - Fester?
Prøv for eksempel at tjekke deres utrolig farlige tuba på taget.
Så smut ind.
- Ej! - Fandens.
Det er fandeme hundrede år siden, jeg sidst flækkede en pandeskalle.
Hvordan fanden skulle jeg vide, det var en tuba?
Yo, tøser. Hvad siger I til at vaske min sygt virile, -
spændstige, møgbeskidte -
firstrengede lut?
Der skal øves kvad, ikke fjantes, unge Alibert. Kunsten kalder.
Vi skal være klar.
Er der ikke bare en lille smule tid til at gå rundt og kigge?
En rigtig skjald skal huske alle kvad perfekt.
Hvor perfekt behøver det være? Skal vi ikke på togt?
Barbarerne skal af sted i morgen. Vi kunne tage med.
Svinge med ørerne. Jeg skal møde tøser, mand.
Jeg mener, skrive nogle heltekvad.
Eller sådan noget der, du ved, med de der vers.
Åh, unge Alibert. Først når du kan alle kvad, -
der er digtet, kan du den slags.
- Hvad? Det kommer til at tage 100 år. - Sludder. Så lang tid tager det ikke.
Jeg var kun 57, før jeg var færdigudlært. Det er ingen alder.
Av! Fucking stram.
ka' Rikke ka' Rikke ka' Rikke drikke øl?
ka' Rikke ka' Rikke ka' Rikke drikke øl?
Åh, den er god, mand.
Er der en af jer pattebørn, der kan bælle en fræk fadøl?
Alibert!
Så var jeg på jagt, -
- og så ser man lige mig rende ind i en orkbørnehave. Hopla.
- Værsgo, skatter. Den skal du have. - Ej, hvor nuttet.
Ja, den fremhæver dine øjne. Den her skal I også lige se.
Det er sådan en rigtig usynlighedsbodylotion.
Jeg brugte den, da jeg sneg mig ind i et harem.
Sejt, ikke? Total listepik.
Så kan man slet ikke se, hvem der angriber.
Hvad er det? Hov, der var det igen. Og nu stoppede det.
- Nu kom det igen. - Av, Gorak. lad nu være.
- Det vil slet ikke stoppe. - For satan i helvede, din fede nar!
Åh, Ronal, for helvede mand.
Alle Krans Sønner er samlet, fyrst Volcazar.
Så er det tid.
- Kan jeg ikke tage vagten lidt? - Hvad så med festen?
Jeg er bare sådan... lidt træt.
Okay, da. Husk at blæse i hornet, hvis du ser noget mistænkeligt.
- Tror du, du kan klare det? - Det er sgu da røvligemeget.
- Jeg vil være alene. - Det er et stort horn.
Husk, træk vejret ind. Dybt ned i maven. Og så...
For helvede, onkel. Hvem skulle angribe os?
Vi er fucking barbarer. Vi har smadret alt.
- Vi er aldrig blevet angrebet. - Det kan godt være.
Men det er princippet i det, som er vigtigt.
Den dreng tager livet af mig en dag.
TOGT-MAGASINET
Fucking barbarer, mand.
Hvad fanden er nu det?
Vi bliver angrebet? Vi bliver angrebet!
Tag jeres våben!
Nej, nej!
- Vi lytter og lyder! - Lad helvede regne ned.
Fuck! Fuck!
Fyr!
Til angreb! Vis ingen svaghed!
- Se! Fyrværkeri! - Har vi bestilt det?
Vi bliver angrebet! Barbarer, forsvar jer!
Hop, hop, hop!
Åh, himlen være lovet. De er reddet.
Er du gal en fucking syg party, mand.
- Øv! - Nej!
Hjælp! Hjælp!
Dush! Smæld!
Bash! Muskler!
Nu tror jeg ikke, der er flere tilbage.
Fuck, fuck, fuck, fuck.
Han er min.
Vi er løbet over ende. Hvorfor blæste du ikke?
- Jeg prøvede! - Du prøvede?
"Prøver" er bare ikke godt nok, Ronal.
Hop op. Vi må redde de andre.
De berømte Sønner af Kran.
Hvor patetisk.
Læg dem i lænker. Ingen må efterlades.
Vi barbarer underkaster os aldrig!
Alle skal adlyde mig...
Nej!
...eller dø!
Nej!
- Før dem bort. - I hørte fyrst Volcazar!
Få de sidste barbarer i vognen. Kom så!
Ind med ham! Af sted!
- Kom her! - Jamen jeg vil ikke...
- Ind med dem! - Hvad fanden?
Husk jeres sko og tasker... økser!
Vi kommer ikke tilbage og henter dem!
General? Den her fange passer ikke til lænkerne.
- Skal jeg bare smide ham væk? - Det der, det er ikke en barbar.
- Træk ham ud bagved og afliv lortet. - Årh, tusind tak.
- Heldige skiderik. - Det er altid ham, der får lov.
- lædertøj det føles godt - lædertøj det føles godt
- som bonus er det rigtig flot - som bonus er det rigtig flot
sidder godt føles godt
Nej, jeg vil ikke. Hjælp! Hjælp!
Hold kæft, jeg får stådreng af det her.
Årh, mand. Shit, en nat, mand.
Mit hoved, mand. Byen er pænt smadret, hvad?
Hvor er alle de andre henne?
Er de taget til afterparty? Hallo, vent, dig!
Ro... Ronal.
Onkel. Du lever.
Ikke længe endnu.
Kran... kalder mig hjem.
Nej, onkel, det er sikkert bare et... kødsår.
Ronal, da dine forældre døde, svor jeg at tage mig af dig.
Og det løfte har jeg holdt. Men nu er det din tur til at love noget.
Lov mig, at du vil redde de andre. Det skylder du dem.
- Hvad? Nej, men det kan jeg jo ikke. - Lov mig det!
- Men... - Rejs mod nord til oraklet.
- Han vil hjælpe dig. - Oraklet? Hvordan?
Du er det eneste håb, Ronal.
Den eneste barbar, der er tilbage.
Onkel? Onkel?
Onkel?
Goraks usynlighedscreme.
Yo.
- Hvad sker der? Skal du på togt? - Øh, nej. Jeg skal finde de andre.
Nå, okay.
No comments yet. Be the first to leave one.