LOUDER: The Soundtrack of Change

Så I skal gentage efter mig.

Vi er her!

Vi er her!

Kvinder har brugt deres musik som modstand i årtier.

De har løbet en risiko.

Og vi skammer os over, at USA's præsident er fra Texas.

At synge sandheden, selv når verden beder dig holde kæft.

Musik er en af de stærkeste måder at sprede et budskab på.

Musik kan omgå denne hjerne.

Musikken rammer lige her.

Og når noget siger de ting, som du måske ikke selv kan udtrykke-

bliver det som en del af dig.

Musik er stærkere nu end nogensinde-

- fordi det er der, hvor folk finder sammen.

Vi har en mulighed i dag, som mange kvinder før os banede vejen for.

Og det er at være så højlydte og stolte som muligt.

På tre. En, to, tre.

Til helvede med højesteret!

Stilhed er nogle gange sin egen protest.

Men den kommer af ikke at tro, at dine ord betyder noget.

Der bliver protestmusik og sangene og lyrikken så vigtige.

Gud anbragte dig her, fordi du har noget at tilbyde.

Om de kan lide det eller ej, skylder du det.

Hvis du brænder for noget, så mød op.

Stilheden er vores fjende. Lyden er vores våben.

Når alt er så desperat, når hver dag handler om overlevelse-

- kan man ikke undgå at være involveret.

Stat for stat, med et voksende antal, der presser på for et totalt forbud.

Vi vil skabe og forme dette land. Jeg vil ikke skabes og formes mere.

Så jeg har ikke noget valg.

Hvordan kan man være kunstner uden at reflektere tiden?

Godt.

GRAMMY- OG PULITZERPRISVINDENDE KUNSTNER

Musik i sig selv er en god måde at tale om emnet-

- om den historie, vi har fået fortalt om Amerika-

på en måde, som folk kan høre.

Da jeg begyndte at tænke på at lave musik som karriere-

- troede jeg ikke, at jeg ville være aktivist.

Jeg gik på en klassisk musikskole-

- og lærte at være sopran, og jeg følte mig lidt hul.

"Hvad laver jeg her, som en million andre sopraner ikke kan?"

Så jeg tog hjem til North Carolina og begyndte at høre banjospil.

Den store opdagelse, der gjorde mig interesseret i-

- hvordan aktivismens historie og musikken kombineres.

Jeg opdagede, at banjoen blev opfundet af afrikanske bosættere.

Og jeg tænkte: Hvad?

Det var øjeblikket, hvor jeg tænkte:

Hvis jeg ikke ved det, hvor meget andet ved jeg så heller ikke?

Jeg er fra en lang række af kvinder, der starter deromkring.

Jeg sidder her og har haft et pokkers godt liv.

Og hvad skylder jeg mine forfædre?

Hvad skylder jeg kvinderne, der kom før mig?

Jeg mener, at vi har et ansvar.

Vi kan ikke skrive lovene, men måske kan vi inspirere dem, der gør.

Ikke kirken, ikke staten! Kvinders skæbne er deres valg!

En omfattende, dybt betydningsfuld beslutning fra højesteret-

som har omstødt Roe v. Wade.

Ingen troede at det kunne ske.

Vi har stadig ikke bearbejdet, at det kan ske, og at det sker.

Det er raseriets sommer. Og vi vil kæmpe!

Grunden til, at så mange store kunstnere-

- talte om forplantningsmæssige rettigheder-

- var, fordi det var et chokerende øjeblik.

I ved, at det ikke ville være mig-

- hvis jeg ikke brugte et øjeblik på at udpege de dumme mænd.

Jeg har brug for, at alle i publikum skal sige: Min krop, mit skide valg!

Min krop, mit skide valg!

En gang til! Min krop, mit skide valg.

Min krop, mit skide valg!

Kom så med det, J Bone.

Jeg er så fandens træt-

af gamle mænd.

Det har været opmuntrende at se mange Gen Z-popstjerner være åbenhjertige.

Så mange kvinder og piger vil dø på grund af det her.

Mod denne meget regressive patriarkalske bølge.

Det er aldrig at lade en mand bestemme over min krop.

Det virker skørt for mig. Jeg kan ikke forestille mig nogen-

- træffe en beslutning for en kvinde, der ikke er hende selv.

Det er, som om vi er rejst tilbage i tiden.

Jeg kan ikke bare læne mig tilbage og sige: "Jeg siger ikke noget."

Jeg måtte finde måder at være en del af det på-

- uden at folk kaster sig over mig og siger: "Hvad ved du om det?"

Jeg er faktisk en kvinde. Jeg ved mere, end du tror.

Selena!

Jeg begyndte at indse, at min platform betød noget, da jeg var 16.

En enlig mor kom hen til mig, som var latinamerikaner.

Hun græd og sagde: Mange tak for at være en, min datter kan se op til-

- som ligner hende. Det gav mig noget ansvar.

Og i 2020 følte jeg, at jeg burde involvere mig politisk.

Det var et valgår, og jeg ville give min platform til andre.

Så endte jeg med at interviewe Stacey.

MØD STACEY ABRAMS...

- Stacey. - Hej.

Jeg følte straks, at hun var en ven for livet.

Og jeg tror, at vi tror på de samme ting.

Tag fat i nogle venner og stem tidligt.

Hvis der er valg, hvor I bor-

- så mød op for at stemme. Jeres stemme betyder noget.

Min mission og arbejde er at forstærke stemmer, der er udstødte-

- og styrke folk til at organisere sig omkring deres tro.

Musik kan gøre det samme.

De kampe, vi udkæmper, kan være overvældende, og vi mister tråden.

Musik lader os finde den igen.

Hvis vi arbejder, hvis vi kæmper, hvis vi gør modstand, kan vi få mere.

Og denne musik minder kvinder om, at vi har været her før-

- vi har kæmpet os igennem, og vi vil gøre det igen.

Befri vores søstre, befri os selv!

Status quo udfordres af kvindefrigørelsesbevægelsen.

I dag er det stadig mændenes verden.

Og se den bare.

Kvinder fik i gennemsnit 59 cent for hver dollar, en mand tjente.

I nogle stater kan kvinder ikke eje ejendom i deres eget navn.

Kvinder opdrages til at tro-

- at deres sande rolle er som hustru og mor.

Men nogle kvinder tvivler på, at det passer.

Loretta Lynn var en elsket populær musiker.

Hun havde vundet flere priser, haft tophits-

- og dengang var countrymusik mest kendt for at være konservativ.

Hun udgav en sang om p-pillen. Det var ret skandaløst.

Det var en slagsang om en kvinde, der tog kontrol-

- ikke kun over sin krop, men også sin fremtid.

Sangen blev bandlyst fra countryradiostationer.

Hvad med kvinder, Loretta?

Har de sagt, at det er på tide, at nogen siger noget?

Kvinderne tager p-piller. Jeg vil sige 90 procent af alle kvinder.

På radiostationer og på tv var p-pillen et stort hit.

Det chokerer mig stadig, at hun kunne gøre det.

Med den ene sang ændrede Loretta det-

- der var acceptabelt for kvinder at synge om.

Og hun gjorde det så oprigtigt, at hun åbnede døre for andre kvinder.

Tak.

Frigørelsen er her.

Intet område af mandsdomineret amerikansk kultur skånes.

Kvinder ville deltage i samfundet på lige fod med mænd.

Jeg vil ikke sidde stille længere!

Og en stor del af det betød at ændre, hvad en kvindes rolle var-

og hvordan hun blev opfattet.

En koalition af befrielsesgrupper invaderede The Ladies' Home Journal.

Vi kræver, at bladet ophører med at udgive reklamer, der nedgør kvinder.

Her er en. "Lavet til en kvindes ekstra følelser."

"Hemmelig deodorant."

Kvinder får så meget at vide. De overdænges af reklamer-

- og de generelle holdninger fra familie, venner og samfundet.

Generelt er man svag, man er underlegen.

Og hvad er de vigtigste ting, du ønsker lighed i?

De grundlæggende ting.

Bare en generel holdningsændring over for kvinder generelt-

og fra kvinderne selv.

Din sang "I Am Woman" antyder en hårdhed, næsten en aggression.

- "Jeg er stærk, jeg er..." - Det er en positiv udtalelse.

Sange som "I Am Woman" giver genlyd, fordi de hylder det at være kvinde.

Og hun opfordrer andre kvinder til at vedkende sig deres magt.

Idéen føres videre til den næste generation af kvindelige kunstnere-

- som er større og modigere til at se, hvem de er, og hvad de vil.

Musikindustrien er designet til at være simplificerende.

Så kvinder skal arbejde hårdt for at bryde ud af det.

Og en del af det er iver efter at udtrykke, at kvinder har mange sider.

Det krævede en indsats, revolution og anderledes tænkemåder-

- at præsentere denne virkelighed eller sandhed, at vi ikke er én ting.

Og vi er ikke engang to ting. Vi er en million ting.

Jeg er meget omhyggelig-

med min selvudfoldelse og min kunst.

Jeg gør meget for, at resultatet gavner mig.

Jeg boede i New York. Det var i 80'erne.

Valerie Simpson og Nick Ashford sagde:

"Vi skriver de sange til dig." Og det gjorde det.

Den første sang, de skrev til mig, var "I'm Every Woman."

Da jeg lyttede til teksten, sagde jeg: "Du godeste."

Jeg var så selvbevidst. Jeg tænkte: "Jeg er ikke alle kvinder."

Hvor vover jeg at sige, at jeg er alle kvinder? Det er jeg ikke.

Jeg havde det dårligt med at synge den sang i mange år.

Men jeg havde på fornemmelsen, at det var større end mig.

Chaka Khan satte scenen. Hun var grundtegningen.

Og man så selvtilliden, ikke kun i musikken-

men i den æras optrædener.

Som Tina Turner med "You Better Be Good to Me".

Diana Ross: "I'm Coming Out".

Donna Summer rykkede virkelig på noget med videoer som-

"She Works Hard for the Money".

Jeg mener, at musik er den reneste form for identitet, man kan udtrykke.

Og disse selvejede hymner hyldede, hvad kvinder havde vundet-

mens de krævede meget mere.

Meget af kampen om mere foregik på arbejdspladsen.

Dolly skrev "9 to 5" som temasang til en film af samme navn-

- som var satiren om tre sekretærer-

- der planlagde hævn over deres chauvinistiske chef.

Han ville drive sin egen forretning.

Hun har fået ham lagt ned.

Når jeg ikke skulle filme, var jeg der hver dag-

- og jeg var sådan... For jeg kunne ikke få en guitar.

Så man skal have akrylnegle for at lave den slagtøjslyd.

Men jeg syntes, det lød som en skrivemaskine. Kan du høre det?

Med "9 to 5" gjorde Dolly et ægte emne let, tilgængeligt og sjovt.

Det var sådan, hun greb mange ting an.

Synger du i badet?

Om jeg synger i badet? Nej, men jeg vasker mig heller ikke på scenen.

Dolly Parton er i sig selv en revolutionær handling.

Jeg vil ikke møde en masse berømtheder.

Jeg er ikke interesseret. Jeg vil gerne møde hende.

Bare for at sige: "Bare giv den gas."