ആദ്യത്തെ 200 വരികൾ.
I 1985, ønskede lille John Bennett ved et stjerneskud,
at hans bamse ville komme til live.
Det skete på magisk vis. Ted blev et verdensomspændende fænomen.
Men nu er det 1993.
Og som med alle fænomener er alle ligeglade.
TRYK PÅ START
Pis, det virker ikke. Lad mig prøve noget.
- Du skal puste i den. - Det er det, jeg gør.
Nej, du skal puste i den. Her.
Du vil gøre en fyr meget glad en dag.
- Rend mig. - Prøv igen med øjenkontakt.
Rend mig.
Lad os se, om det virker.
Hej.
Okay, Mushroom Kingdom.
- Har nogen set mine bilnøgler? - Ja, de lå på gulvet.
- Far trådte på dem og blev sur. - Hvad gjorde han med dem?
- Jeg tror, han smed dem. - Pis.
Er Mario og Luigi dværge?
- Hvad mener du? - De er vildt lave.
Er det en del af karakteren, at de er dværge?
Jøsses. Seriøst?
- Hvad? - Små mennesker.
Ja, derfor spørger jeg. Er de dværge?
Du siger ikke dværge. Du siger små mennesker. Det er uhøfligt.
- Hvorfor er det uhøfligt? - Det er det bare.
Det er et sygt ord.
Hvad hvis du var lille,
og nogen sagde det?
- Teknisk set, du ved - Det er ikke det samme.
- Hvorfor ikke? - Du er en bamse.
Og hvad så? Det er lige meget. Ja, ved du hvad?
Jeg er en dværg, og jeg vil takke dig for ikke at fortælle vores samfund,
hvordan vi bruger vores ord.
- Godt gået, Teddy. - Tak.
- Susan, bare sig det én gang. - Nej.
- Bare én gang. - Nej.
- Det sker ikke. - Kom nu.
- Bare et fuck. - Hun vil ikke i helvede.
Kom nu, Susan.
Jeg kan udtrykke mig selv uden det sprog.
- Tak. - Kom nu. Vi har et væddemål.
- Bare én gang. - Hvad er væddemålet?
At Ted kan få mor til at bande.
- Så voksen. - Hej.
- Vi er til middag. - Bare sig lort.
- Pokkers. - Bare giv os fingeren.
Der er din finger.
- Sig polak. - Ted, virkelig?
Det er ikke en race. Sig det.
Det er bare nogle fyre.
- Spis nu bare jeres aftensmad. - Hun bander ikke. Jeg vinder.
- Fuck. - Betal.
- Okay. - Tak.
Vent, du har ikke bukser på. Hvor har du dem fra?
Tænk ikke på, hvor jeg gemmer dem.
- Matty, skat, det er din fjerde øl. - Ja.
- Jeg har haft en lortedag. - Ja, fire er som én i Boston.
- Han er okay. - Jeg er ked af, din dag var hård, skat.
- Det reparerer ikke bilen. - Hvad skete der med bilen, far?
Hele bagskærmen er smadret.
- Hvor slemt er det? - Mindst 400 dollars.
- Hvem ramte den? - Det så jeg ikke.
Men jeg holdt uden for Hongkong Buffet,
så regn det selv ud.
Undskyld. Hvad?
Siger det bare.
- Det er noget værre pis. - Hej.
- Vi er til middag. - Ja, og det er en stereotyp.
Sig det til min bil.
Jeg sværger, hele huset er så skide langt ude.
Ted har brugt to nedsættende udtryk i dag.
Og så slutter han af med den uvidende kommentar.
- Jeg sagde dværg. Hvad ellers? - Pas.
Du bor i mit hus med min familie, spiser vores mad og drikker vores mælk.
- Ærgerligt, hvis du er utilfreds. - Det er godt.
Jeg er glad for, du ikke regner mig som en del af familien, onkel Matty.
- Måske polak? - Nej, det kan ikke passe. Det er fint.
Blaire, du er et medlem af familien.
- Matty, sig undskyld. - Selvfølgelig ikke.
For så ville han indrømme, jeg har ret og dermed,
at han er en klassisk Boston-racist.
Jeg er ikke racist. Min yndlingsfilm er Rocky.
Hvorfor er du så ikke racist?
- Apollo Creed er med i filmen. - Og?
Så han er en sort fyr, der vinder over en hvid fyr.
- Du godeste. - Hvis man går ud fra,
man tæller italienere som hvide, hvilket jeg gør.
De var ikke hvide før 1960'erne.
De rykkede op efter Korea. Og det var ikke fordi, de blev mere hvide.
Cubanerne blev sortere. Men det var også fint med mig.
Fik den tale ikke smidt dig ud fra Ronnys bryllup?
Jeg forklarede, hvorfor det var okay, han giftede sig med en italiener.
Jøsses, du beviser min pointe.
- Du er en skide racist. - Hej! Vi er til middag.
For at være ærlig, Blaire, så kan du også være racist.
Hvad? Nej, jeg er ej.
Kan du huske, da du var lille,
klippede du håret af dine Barbier?
Ja.
Du klippede den sorte Barbies hår først for at se, hvordan det så ud.
- Kom nu. Mener du det? - Og
Og hvis du kunne lide det, klippede du den hvide Barbies hår.
- Så du er også lidt racistisk, Blaire. - Wow.
Det er sært nok meget mere belastende end noget andet i dag.
Det begyndte, da hun var meget ung.
Mener I det?
Det er noget sygt nazilæge-pis.
- Gjorde du? - Hvad?
Klippede du den sorte Barbies hår først?
Fint. Ja. Godt. Jeg klippede den sorte Barbies hår.
Ja. Jeg var otte år, okay?
Jeg vidste ikke bedre.
Hvad hed den sorte Barbie?
- Det kan jeg ikke huske. - Åh gud!
- Det bliver værre! - Hun kan ikke huske dens navn.
- Jeg elskede begge Barbier lige højt. - Og hver for sig?
Hvordan var springvandet i drømmehuset?
Var der en særlig indgang til den sorte Barbie?
- Hør - Kaldte du det
- "Jeg har et drømmehus?" - Godt. Jeg var et skide barn.
Okay? I det mindste har jeg den undskyldning.
I er voksne. Ved I, hvad problemet er?
Uddannelse.
Der er slet ingen uddannelse i denne familie.
- Det passer ikke, jeg går i skole. - Jeg tager keramik-timer.
Hvad med Ted? Hvad?
Han har aldrig haft en uddannelse i sit liv, og det kan ses.
- Han bruger ord som polak. - Det var polak.
Læreren siger, mit askebæger er lovende.
Du burde gå i skole med John hver dag.
Du ville lære noget og måske ikke lave ignorante kommentarer.
- Nej tak. - Hvorfor ikke?
Fordi. TV.
Tante Suse, hjælp mig.
Det kunne være sjovt, Ted.
John ville elske at have dig med.
Nej, det ville ikke være sjovt.
Og The Price is Right er på kl. 10, og jeg ville misse Plinko.
Johnny respekterer mig for meget til at ønske det.
Ja. Jeg respekterer ham.
Han fortæller mig alt om Plinko efter skole.
En dårlig undskyldning.
Jeg bevogter huset, når I er ude.
- Det gør du ikke. - Jo, jeg gør.
Hvordan? Hvis nogen brød ind,
- hvad ville du så gøre? - Jeg
Jeg ville sige, de gode ting er i baghaven,
og så ville jeg låse døren efter dem.
Glem det. Jeg har planer med Sarah.
- Plinko var vidunderlig i dag. - Det er det bedste Price is Right-spil.
Det er det. Vi lever i en særlig tid.
1.000 dollars indtil videre.
- Den tredje - Åh gud.
- Fuck. - vil være
- Ja! - Fem
Åh gud! Jeg vil sige det til nogen.
Nej, det er okay.
- Det bliver mit øjeblik. - Chip!
- Chip - Godt så.
Endnu en dag med huset for mig selv.
Hvad er sjovt? Hvad er sjovt? Hvad er sjovt?
Lad os se, om vi kan finde, hvor Matty gemmer sin porno.
Jøsses, har han ingenting? Tyve års ægteskab og ingen porno.
Jeg ville skyde mig selv. Så er det nu.
Der kan man tale om retten til at bære våben. Ja.
Bamsen bærer våben, ikke?
Alle går glip af alle de gode ting.
Vent. Jeg ved, hvad vi gør med den.
Fedt! Godt, jeg prøvede det derhjemme.
Hvad fanden var det?
Det er okay, fru Fechko, det er bare et eksperiment.
Er det et gevær?
Det er én funktion. Ja.
- Hvad skyder du på? - Ikke noget.
Er du sikker?
- Ja. - Okay.
Pis.
Den russiske bokser har al den teknologi, ikke?
Men Rocky er helt oppe i bjergene.
Han har kun træstammer.
Det er ujævnt, for russerne havde maskiner
til hele Dragos krop.
Men ved du, hvilken del de ikke har en maskine til?
Ham her. Lige her.
- Du skulle se det. - Det kan jeg stadig.
Det lyder, som om de filmede det.
Hvordan begyndte vi med abort og endte her?
- Jeg skal ikke hente dig i morgen? - Nej, jeg har lejet den. Hvad fanden?
Hej, Matty.
- Hej, Blaire. - Hvad fanden er det?
Det er Cupcake, Peaches og Beef Stroganoff.
- Hej. - Hvad er der sket med tv'et?
Jeg kom til at skyde det.
- Skød du det? - Ja, og jeg havde det skidt med det.
Og så sagde jeg: "Hey, Ted, det var et uheld."
Vær ikke så hård ved dig selv.
Det er slemt nok, at det skete. Det hjælper ikke, at du har det skidt.
Jeg ringede til damerne, fordi jeg ville få det bedre.
Og det får jeg. Jeg har det bedre.
No comments yet. Be the first to leave one.