Human Planet

Kun én skabning har tilpasset sig

hvert eneste habitat på Jorden.

Den skabning er os.

Vi bruger stadig vores opfindsomhed

for at overleve i den vilde natur.

Langt fra byens lys, ansigt

til ansigt med den barske natur.

Det her er "Menneskets Planet".

På alle Jordens vilde steder har vi

taget naturens udfordring op.

Vi har skabt vores drømmes habitat.

Designet af os, til os.

Højdepunktet af menneskets

fantasi og opfindsomhed.

Her mener vi mennesker,

at vi har overherredømmet.

Vi fordriver den natur,

vi ikke vil have.

Åh nej!

Og importerer den, vi vil have.

Men naturens verden

er ikke let at kontrollere.

Kan vi virkelig overvinde naturen

i asfaltjunglen?

Og er det klogt at prøve?

BYER

OVERLEVELSE I ASFALTJUNGLEN

Dubai er den ultimative

moderne storby.

Ordentlig, funklende

og skinnende ren.

Et tempel for vores opfindsomhed

rejser sig i ørkenen.

Men der er en plage i luften.

Duer.

Tusindvis af dem sviner byen til,

og det kan Dubai ikke lide.

En mand kan hjælpe.

Araberne kalder ham Al Hurr.

Han hedder David Stead.

Han skal holde Dubai

fri for duer ved hjælp af falke.

En ældgammel, arabisk løsning

på et moderne, urbant problem.

Rovfugle er jagtfugle, og falken er

specialist i at jage fugle.

De lever af andre fugle.

Derfor er duerne mere bange for

falke end for nogen andre rovfugle.

Selv en due,

som aldrig har set en falk-

har en genetisk indbygget frygt

for silhuetten af en falk.

Han arbejder for Dubais fineste

hoteller med vandrefalken Nimr.

Nimr er tre år gammel.

De er voksne, når de er et år.

Så den er en voksen falk,

men den har stadig meget at lære.

Den er nok

den mest arrogante i flokken.

Den er stædig og ved,

hvem der bestemmer.

Og det er bestemt ikke os.

Duerne ødelægger bygningerne.

Fuglemøg nedbryder krom og sten.

Og hver fugl kan producere

12 kg fuglemøg om året.

Men Davids mål er ikke

at dræbe eller fange dem.

Han håber at kunne skræmme

dem væk. Og Nimr elsker jagten.

Den er jo en vandrefalk,

det hurtigste væsen på himlen.

Den kan styrtdykke med 280 km/t.

Når den har jaget dem væk, skal den

lokkes tilbage, og det er svært.

Den er ekstremt nysgerrig,

og det er frustrerende-

for jeg mister kontrollen over

den, når den ser noget spændende.

Men der er en sikker vej til et

Kylling til frokost.

Takket være David og Nimr

er Dubais hoteller fri for duer.

Ingen vil jo have deres dyre udsigt

ødelagt af fugleklatter.

Af og til må der moderne midler til

for at jage vilde dyr ud af byen.

Politibetjent Stan Schumaker

har en mission.

Han arbejder i Estes Park

i Colorado.

Hver dag patruljerer han

på et usædvanligt politi-køretøj.

En Segway scooter.

Han skal sørge for fred og ro

i gaderne.

Men her forstyrres freden

af noget stort og spidst.

Kronhjortene laver ravage i byen-

helt fra juni

til begyndelsen af oktober.

Hver sommer invaderes byen

af kronhjorte.

Schumaker sørger for,

at folks dagligdag ikke forstyrres.

Det kan være svært på den årstid.

De ser rolige ud.

Men de vejer 300 kg, er tre meter

høje, og geviret er livsfarligt.

De er overalt i byen.

Dalen er fyldt med kronhjorte.

Der kan være

et sted mellem fem og 1.500 af dem.

Hinderne elsker byens græsplæner.

De lever her året rundt.

Vi har to golfbaner. Græsset

er golfgræs, og det elsker de.

Bukkene er kun på besøg,

men ikke for at spille golf.

Gutterne er tilbage i byen

af en eneste grund...

Der skal festes.

På denne årstid slås bukkene om

hinderne, og de kan være farlige.

Men byen har andre problemer.

Schumaker er også nødt til

at styre turisterne.

Mange turister ved ikke,

at dyrene er vilde.

Af en eller anden grund tror de,

at dyrene er tamme.

Man skal ikke drille

en sur kronhjort.

I det 21. århundredes Vilde Vesten-

er sheriffens hvide hest

udskiftet med en kæmpe scooter.

De kan ikke lide Segwayen.

Måske er det bevægelsen-

for jeg går ikke

som andre mennesker.

Jeg kommer hurtigere rundt,

og det kan de ikke lide.

I dag er en god dag for Schumaker.

Han har jaget ballademagerne

ud af byen.

Men ikke alle indtrængende i byerne

lader sig så let jage væk.

Nogle byer plages af dyr, som er

lige så snu og storbyvante som os.

Jaipur. En af Indiens

hurtigst voksende byer.

Her er røverier

og tyverier hverdagskost.

Shakuntla er sælger på markedet

og generes af bander.

Og det er ikke de lokale gutter.

De er ligeglade med andre.

De er meget aggressive.

Vi er bange for dem.

Hun må slås med dem hver dag.

Det er en frygtindgydende flok.

Makakaberne holder til

på hustagene.

Et bid af de her hjørnetænder

kan gøre stor skade.

Aberne angreb en dame.

Hun måtte på sygehuset.

Jeg ved ikke, om hun overlevede.

Livet er lettere for aberne i

asfaltjunglen end i den ægte.

De kan være smarte

og opfindsomme som os.

I Jaipurs templer og gader vrimler

det med lommer, man kan tømme.

Og deres yndlingssted

er madmarkedet.

Spørgsmålet er, om Shakuntlas bod

kan modstå aberne.

Angrebet anføres af bandelederen,

en alfahan.

Makakkerne arbejder hold,

mens de dukker sig og flygter.

De angriber fra alle sider.

De mindste afleder Shakuntla.

Og de modige hanner tager byttet.

Livet i Jaipurs gader er hårdt nok.

Og når fjenden er beskyttet

af guderne, er det håbløst.

Disse aber er hellige

for Abeguden Hanuman.

Hanuman er vores Gud.

Han er en Gud,

og de er Hans skabninger.

Han siger, at de skal spise.

Og så må jeg gå tomhændet hjem.

Aber kan være en plage

på markedet.

Men der raser en større krig