The Bondsman

Og det, der gør det så forskruet,

er det faktum, at Kayla og jeg har kendt hinanden, siden vi var fem.

At blive mobbet af en tilfældig er én ting,

men af sin bedste veninde siden børnehaven?

Og hun ved det.

Hun kender til mine madproblemer,

for hun besøgte mig på intensiv, da jeg var ved at dø.

Så hun ved, hvad det kan medføre, når hun siger, jeg har taget på.

Virkelig, Kayla?

Over en dreng?

Ønsker du, at jeg bliver syg igen? At jeg dør?

Jeg er et menneske, okay? Så hold nu op.

Hold da kæft, bitch. Du er god til at lyve.

Ret god, ikke?

Jeg ved, du lyver, men jeg troede på det.

Se lige kommentarerne. Kaylas liv er slut.

Du har ret.

Når Greg dropper hende og kommer tilbage til mig,

er selvmord vist hendes eneste udvej.

Dean...

...du bruger ikke mit badeværelse, din taber.

Dean? Mor?

Jeg troede, I var gået.

Mor!

Der er ikke behov for at holde op med at ryge nu, vel?

Hub.

Okay.

Tillykke med at have fuldført din første arbejdsopgave.

Den næste opgave kommer snart.

Lad os jagte regnbuen sammen.

Dæmoner, rigtige dæmoner.

Og min søn, en ansat dæmonjæger.

Jeg så ikke rigtig mig selv som ansat,

men... det er vel djævelens værk.

Det, jeg ikke forstår, er den anden fyr.

Jeg mener, pastor Ron, ja.

Men hvad med hans offer?

Fyren, der hang fra loftet, som han korsfæstede.

Det ved jeg ikke, mor.

Måske gjorde Ron det, fordi han var en dæmon.

Du er vred på mig, fordi jeg sagde det om dit hovmod.

Nej, jeg forstår det godt.

Jeg opper mig.

Der er mange dødssynder.

Spøg ikke.

Måske er det din udvej.

Det smuthul, du leder efter.

Hvordan det?

Måske handler det ikke kun om at dræbe dæmoner,

men måske

at du bliver mindre foragtelig.

Okay.

Gør mig en tjeneste.

Hold øje med faxen.

Den næste kunne komme når som helst.

-Hvor skal du hen? -Ud.

Jeg er snart tilbage.

Du kan ikke selv bestemme arbejdstiden nu.

Måske.

Og måske har jeg flere kort på hånden, end vi troede.

Havde de en, der kunne klare arbejdet bedre end mig,

så var jeg her ikke, vel?

Hub.

Ring, når faxen kommer.

Jeg har et udestående at gøre op.

Jeg klarer det.

Hej, er alt okay?

Jeg ville køre knægten i skole.

Jeg troede, vi byttede dage, efter jeg underskrev,

siden du tager ham med på Nashville-turen.

Okay.

Hvad?

Du har aldrig kørt ham før, så...

Er det forkert at ville være sammen med min søn?

Vi ved ikke, om du ved, hvilken skole

-eller klasse... -Ved du hvad?

Selvfølgelig.

Det ville hjælpe os meget.

Der er meget at gøre.

Fantastisk. Kom, knægt.

Tag dine ting. Kom nu.

Kender han overhovedet til trafikcirklen?

-Skat. -De kan godt være lidt pernitne med det.

Mor jer godt.

Ja. Okay.

Flytter røvhullet sig?

Kør udenom.

Sig til Lucky, han skal rense tagrender.

Ja, det er et skodsted.

Hvor skal du hen?

Hvad?

Du kører.

Virkelig?

Kan du køre Kubotaen, kan du køre dette bæst.

Kom så. Lad os se, hvad du kan.

Hvordan med bandet?

Vi er opløst.

Shit. Det er jeg ked af at høre.

Du spiller stadig, ikke?

Ikke meget.

Giv ikke op.

Som du gjorde.

Det er fair.

Du er begyndt på kørekort, ikke?

Nej.

Lucky siger, man skal være 16 i Mass,

så det er sikrere at vente.

Skal jeg holde ind?

Hvad? Nej.

Bare hold øje med bremsen.

Denne skat bliver din en dag.

Du skal prøvekøre den på et tidspunkt.

Virkelig?

Ja.

Du ser godt ud i den.

Min søn er voksen.

Hvor sejt er det?

Hør, knægt...

Jeg siger ikke, jeg er perfekt,

eller at jeg ikke har begået fejl,

og det handler heller ikke om det,

men du er ældre nu.

Og der er nogle ting, som...

...du fortjener at vide.

Lucky er ikke den, du tror, han er.

Manddrab, indbrud, afpresning.

Han blev ikke dømt, men...

Pas på.

Far.

Han var kriminel.

Han narrer din mor.

Jeg forsøgte at vise hende det,

men hun ville ikke lytte,

så nu fortæller jeg dig det.

-Far. -Lyt til mig.

Folk ændrer sig ikke efter sådanne ting.

Man kan ikke feje det ind under gulvtæppet med åndedrætsøvelser.

Jeg ved det godt.

OPKALD MOR

Ikke det hele, okay?

Ikke detaljerne eller afpresningen,

men ja.

Mor kan lide ødelagte mænd.

Og denne mand

virker okay.

Han gør hende glad.

De har datet i ni måneder.

Han har allerede købt os et hus.

Så...

...hvis hele det her kørehalløj,

huset og band-lortet

var for, at jeg splitter mor og Lucky,

så kør du, for jeg gør det ikke.

Okay. Vent lige.

Du må stole på mig.

Kom nu.

Disse ting, synder

som disse,

de kommer tilbage.

Man kan ikke bare dreje rundt

og leve lykkeligt bagefter.

Jeg ved, du mener, du er sej,

men det skal du og din mor ikke skulle bevise,

hvis en fra Luckys fortid kommer forbi.

Svarer du den?

Hej, mor, hvad så?

Okay. Shit. Jeg gør det nu.

Drej til venstre heroppe, og kør til. Vi dropper skolen.

Hvad? Hvorfor?

Fordi din far sagde det.

Sænk farten. Det er vist heroppe.

Hej, mor, hvad leder jeg efter?

Det er næste gade.

Nej. Det var bare radioen.

Sig frem.

Den hedder en Marphos.

"Menes at stamme fra Egypten.

Eksempler kan findes i nordiske søfartskulturer

og vandvæsner af overvældende kraft."

Står der noget nyttigt, der kan hjælpe mig?

Hold den væk fra vand.

Forstået.

Den ser slem ud.

Husk, jeg elsker dig.

Tak for opmuntringen.

Jeg er her. Jeg smutter.

Skal Lucky hente mig?

Hvad? Nej, jeg har brug for dig.

Ja ja.

Jeg laver mine spansk-lektier.

Ingen spansk-lektier.

Du skal holde udkik.

Du husker det, ikke?

Jo, selvfølgelig.

Ligesom dommeren, der gav mor ret.

Hun skider grise, hvis hun opdager det.

Så sig det ikke.

Husk blinklyset,

og ingen lektier.