ആദ്യത്തെ 200 വരികൾ.
For en time siden gik en stor skare ind ad personaleindgangen.
Det var Jayne Mansfield.
Men her er hun, den dejlige Jayne Mansfield.
Jeg har det som Gåsemor. Jeg har så mange børn.
Hvad er det nu, de hedder?
Det er Miklos.
Hej, Miklos.
- Og... - Maria.
Undskyld? Hvem er du?
Hvad hedder den lille gut?
- Hvad hedder du? - Zolie.
- Hvad? - Zolie!
Få dit eget show, knægt!
Hvad hedder du?
Maria.
Maria.
Når man får børn, er man frem for alt forpligtet over for dem.
Om man er filmstjerne eller opvasker.
Lider min karriere skade,
forulykker jeg, beskadiger jeg mit ansigt eller mister mine ben...
Sker der et uheld,
vil der altid blive sørget for mine børn.
JEG SAVNER DIG, MOR
Jeg var tre år, da min mor døde.
Jeg har stort set ingen minder om hende.
Jeg kan huske, at jeg engang spiste en skål morgenknas.
Hun rørte ved mit hår,
men jeg ved ikke, om det skete, eller om det er noget jeg finder på,
fordi jeg ville ønske, at det skete.
Efter hun døde,
husker jeg specielt øjeblikket, hvor jeg fandt min babybog.
Alle mine søskende havde en...
Mickey Jr.'s BABYBOG
...men da jeg kiggede min igennem, var den stort set tom.
Så jeg havde ingen minder
og følte et endnu større tab.
Det var som et hul i hjertet.
Da jeg blev ældre, sagde min far:
"Læs ikke bøgerne om din mor.
"Du behøver ikke læse bøgerne."
Han sagde, at de var fyldt med løgne og sladder.
Jeg skulle ikke konfronteres med det.
Jeg gjorde, som han sagde. Jeg læste aldrig bøgerne.
På et tidspunkt begyndte jeg at føle skam
over hendes image som sexsymbol.
Og alle de valg, der fulgte med.
Jeg skubbede min mor længere og længere væk fra mit liv.
Men min karriere voksede, og jeg begyndte at få fanbreve fra folk, der vidste,
at jeg var Jayne Mansfields datter.
Måske kendte de hende eller havde et foto.
Det var bare meget.
"Kære frk. Hargitay, jeg har et program
"fra Gentlemen foretrækker blondiner, som din mor var med i."
"Jeg kendte dine forældre."
"Hej, Mariska. Jayne var min nabo og øvede sig på violin hver eftermiddag."
"Kære frk. Hargitay. Du skal have dette minde om din mor.
"Det er blandt andet din fødselsmeddelelse."
Jayne og Mickey Hargitay meddeler med glæde fødslen af Mariska Magdolno
Jeg beholdt alt, der blev sendt, og det var begyndelsen.
Jeg begyndte at tænke mere og mere på min mor.
Under pandemien holdt jeg tilmed hendes fødselsdag.
Tillykke med fødselsdagen Kære Jayne
Ikke mange holder fødselsdagsfest for deres afdøde mor,
men der var en slags magi over det.
Det var på det tidspunkt, at jeg ønskede at lære hende at kende.
Ikke som sexsymbolet Jayne Mansfield,
men bare som Jayne.
Min mor Jayne.
Min far, som var min klippe,
døde i 2006.
Der er så mange spørgsmål, som jeg aldrig fik stillet ham.
Jeg har heller aldrig talt med mine søskende om deres oplevelser.
Men jeg ønsker at forstå hende nu.
For det er en del af mit liv og af mig,
som altid har været gemt væk.
LOS ANGELES, CALIFORNIEN
Zoltan Hargitay MIN BROR
Jeg kan lide træet øverst.
Klar?
Jeg går herhen.
Jayne Marie Mansfield MIN SØSTER
Vi kysser som Danmama.
Sådan kyssede bedste.
Klar?
Mickey Hargitay Jr. MIN BROR
Klar?
Jeg mener...
- Så klar, som vi kan være. - Så klar...
Jeg ved ikke, hvordan du fik mig til det.
Jeg vil gøre dig til en stor stjerne
med de blå øjne.
Det sker ikke.
Så...
- Så sidder vi her. - Klar?
Ja. Det gør vi.
Jeg har ventet længe på denne dag.
Først vil jeg takke dig for at gøre det,
og jeg er nervøs lige nu,
for jeg ved, du ikke bryder dig om at tale om de ting.
Vi får se, hvor det fører hen, og vil du ikke tale om det, så lad være.
Tak, fordi du spørger mig, Marish.
Det er klart en ære,
og jeg vil selvfølgelig svare på dine spørgsmål.
Tak.
Først vil jeg spørge lidt om vores barndom.
For du har alle de minder, som jeg er jaloux på.
Jeg har ingen minder.
Du...
Kan vi holde en pause?
Mere end minder
kan jeg snarere huske en substans.
Som en nuance af en person, hvis det giver mening.
Jeg kan huske hendes tilstedeværelse
og nogle af følelserne fra dengang.
Jeg skal grave dybt ned for at finde dem.
Men den generelle følelse
var god i begyndelsen.
Dengang boede vi i Texas,
og det var bare mig og hende.
Jayne Marie TRE ÅR
Jeg kan se hende for mig...
Mor 19 ÅR
...fordi hun var så ung.
Min far hed Paul Mansfield.
På det tidspunkt var de gift.
Som barn kan jeg huske, at hun var optaget
af filmstjerner og gik i biografen hele tiden.
Det delte hun med mig.
Hun havde sine idoler.
Og hun ville være en af de stjerner.
Paul Mansfield var fra Texas og kirkegænger.
Det var ikke hans kop te.
Men hun var bidt af det.
Hun tog dramatimer.
Hun ville være en seriøs skuespiller.
Hun var fast besluttet på at blive det.
Hun bestemte sig for at tage til Californien.
Paul Mansfield tog med os.
Men han indså, at hun ville blive.
Så han tog afsted, og hun og jeg blev.
I begyndelsen accepterede hun alt.
Hun var model.
Hun underviste i dans.
Hun solgte slik i Wilton-biografen.
Alt for at blive bemærket.
Og hun tog mig med overalt.
Jeg har mange minder fra den periode. Jeg havde hende for mig selv.
Men så blev hun opdaget af en agent.
Hun fik auditions.
Da du først tog til Hollywood, forsøgte du at få rollen som Jeanne d'Arc.
Jeg forsøgte ikke at få rollen.
Jeg opførte en monolog fra Jeanne d'Arc for Milton Lewis,
som var castingchef for Paramount Studios, med henblik på en audition.
Han syntes vist bare, at jeg spildte mine åbenlyse talenter.
Han afblegede mit hår
og strammede mine kjoler ind. Her er resultatet.
Vi boede i en lejlighed i Los Angeles og fik det til at løbe rundt.
Og så pludselig begyndte hun at få roller.
Du giver ballade, Al.
Men jeg kommer med for at gøre gengæld.
Hvem stod bag?
Ray Borden.
Er du sikker?
Absolut, han sagde sit navn. Han var i øvrigt meget uhøflig.
Vi talte om dit og dat, og så sagde hun, hun var vild med John Facenda.
John Facenda?
Han er nyhedsoplæser på tv hver aften.
Klokken 23 i 15 minutter.
Hvornår forstod du, hvad der foregik?
Jeg må have været fem, seks år.
Hun var 22 år og var på Broadway.
ROLLELISTE
Stykket Will Success Spoil Rock Hunter?
Gjorde hende kendt.
BROADWAYS KLOGESTE DUMME BLONDINE
Vi boede på Plaza Hotel.
En påske var hun og jeg alene, og hun sagde:
"Jeg har en overraskelse i badeværelset."
Jeg åbnede døren,
og der var hundredvis af kyllinger.
Vi satte os bare på gulvet og grinede.
Jeg bliver rørt.
For jeg kan mærke hende holde om mig og grine.
LOS ANGELES, CALIFORNIEN
Efter min mor døde som 34-årig,
havde vores familie meget at tage sig af.
Hun havde intet testamente.
Så staten solgte hendes ejendele for at betale hendes gæld.
Der var kun en håndfuld ting, som mine søskende og jeg kunne beholde.
Jeg har hendes babysko.
Åh gud.
- Og de er slidte. - Skønt.
Se lige.
De er vidunderlige.
- De er smukke. - Ja.
For mig handler det meget om at genvinde det tabte.
Selv fysiske ting.
Så jeg besluttede endelig at gennemgå familiens lagerrum,
for ingen havde åbnet kasserne siden 1969.
DALLAS' MANSFIELD NU EN STJERNE
No comments yet. Be the first to leave one.