The Beast Within

"Der lever to ulve i os alle... de er altid i krig." - Ordsprog

William!

William!

William!

William?

Ja, det er rotter.

Jeg vidste det sgu. Okay.

Jeg køber nogle fælder i byen.

Skatter.

Jeg må tage far med.

Jeg er tilbage, før det bliver mørkt.

Godt. Kom så.

Du kender reglerne, min pige.

- Men det er ikke mørkt endnu. - Kom, vi går.

- Hvor blev du af? - Flytter du dig?

Jeg bliver ikke ved med at se passivt til. Nok er nok.

...det bedste for jer begge. Synes du ikke det?

Ikke nu igen.

Hun er ved at blive voksen, Imogen. Hun er ikke et barn længere.

Hvad vil du gøre, når hun opdager sandheden?

Det gør hun ikke.

Hvor ser du godt ud. Middagen er klar.

- Kom nu, skat, spis. - Det smager godt.

Spis op, ellers bliver det koldt.

Willow, kom nu. En bid, for mor.

Tak, min skat.

- Er alle dyrene i folden? - Ja.

Jeg dobbelttjekker det lige.

Det er bare ræve.

Hvor skal du altid hen?

Far?

Far?

Far, vågn op!

Hvad fanden er der sket med ham?

Han er...

Jeg har ham.

- Kom nu. - Han får det værre.

- Mor? - Ja, søde skat?

- Hvorfor skjuler du det? - Skjuler hvad, søde skat?

Gider du række mig den tallerken?

Det er ikke noget.

Hvis det ikke er noget, hvorfor skjuler du det så?

Han er vågen.

Han er din far. Tør nu af.

Hvorfor kommer han altid hjem på den måde?

Mor? Mor, jeg stiller dig et spørgsmål.

Bare gå. Gå ud og fodr Winnie, så bliver jeg færdig her.

Gå nu!

Jeg ved det godt. Det er okay. Det er okay.

Kom så. Vær nu stille. Det skal nok gå.

Kom nu, læg dig ned. Læg dig ned, Noah. Kom nu.

Han har ret. Jeg får det værre.

- Se, hvad jeg gør ved dig. - Hvil dig.

- Mit iltapparat er halvfyldt. - Så må vi hellere slukke for det.

Brug ikke dem alle på én gang.

- Er du klar, lille abe? - Klar.

Hvad er det, vi skal?

Mor?

Hvad laver du?

To sekunder.

Du kender ikke tilfældigvis nogen dygtige chauffører her omkring, vel?

Gør du det?

Mig? Jeg kan køre.

Medmindre du vil tage en slurk af ilten først.

Du er den eneste, der får brug for en slurk af den ilt.

Godt...

Du ser smuk ud.

Vores lille hemmelighed.

- Godt. Er du klar? - Ja.

- Den sidder fast. - Lad mig se på det.

Hvor mange gange har jeg bedt din far om at ordne det her?

Okay, sådan. Tag det roligt med koblingen.

Langsomt og støt er vejen frem. Vis, hvad du kan, chauffør.

Okay. Bliver du siddende i bilen, mus?

Will?

Nå... hvad synes du?

Jeg synes, jeg ser ret godt ud.

Det gør du. Rigtig meget endda.

Jeg har savnet mine piger. Især den lille.

Hvad er det her?

Jeg vidste ikke, jeg fik en gave.

- Kom og tag den. - Hey, den er min.

Kom og tag den!

Kom her.

I må aldrig forlade mig igen.

Kom.

Skatter, det er mig.

Vil du ikke nok åbne døren, skat?

Din favorit er på komfuret.

Der er også nok til morfar, hvis du vil det.

Okay?

- Godt. - Og hvor skal du hen?

Jeg er tilbage før mørket.

Det er tæt på.

- Intet ændrer sig. - Intet ændrer sig.

Willow!

Willow! Stop, stop! Willow! Willow, du må ikke gå derned.

Willow, hør på mig. Hør på mig.

Willow!

Willow! Willow!

Kom nu, skat.

Kom nu, skat. Træk vejret for mor. Træk vejret.

Tag en dyb indånding. Træk vejret. Kom nu, træk vejret. Jeg beder dig, skat.

Træk vejret.

Kom nu.

Kom nu. Vær sød at trække vejret.

Kom nu, skat, bare... Kom nu!

Du må ikke forlade mig! Bare træk vejret!

Sådan. Sådan, ja. Sådan, skat. Sådan.

Du kan ikke holde hende fanget derinde for evigt.

- Fanget? - Ja.

Okay, morgenmaden er klar, så hun er nødt til at komme hjem nu.

Det barn har været fanget hele sit forbandede liv.

- Hold nu op. - Hun kom til mig...

- Okay. - ...skræmt fra vid og sans.

Jeg vil gerne se hende.

- Hun vil ikke se jer. - Vi er hendes forældre, Waylon.

- Du holder mund! - Så!

Slip ham! Slip ham!

Skat. Det er helt i orden. Så. Så, så, så. Kom her.

Jeg elsker dig, når du er sådan her.

- Kom. - Morfar.

Vi tager af sted. Hent dine ting.

Din skiderik! Kom ud af bilen! Hvad fanden er der galt med dig?

- Hvor skal du hen, Waylon? - Her kommer han. Dagens mand.

- Noah, går du ind igen? - Ja, god idé.

- Gå hjem. - Drop det!

- Du skal følge med din mor og mig. - Slip mig!

- Tag det roligt! Tag det... - Dit skide monster!

- Nu! - Jeg hader dig!

Waylon, hold op! Bliv der.

Waylon, hold op! Nej! Hold op!

Far!

Mor fandt sig i dig, men det gør jeg ikke! Du skal være væk i morgen tidlig!

Dig!

Det er dig, der er monsteret.

- Kom så! - Nej.

- Stig ud af bilen. - Nej!

- Hold op! Jeg hader dig! Jeg hader dig! - Det er helt i orden.

Det er helt i orden, men jeg er din mor! Jeg er din mor!

Jeg er din mor.

Lad os køre en tur.

Nu!

Vil du gerne vide, hvad "det" er?

Det er okay.

Det er okay, du skal ikke være bange.

Din morfar Waylon er en god mand.

Ikke alle er så heldige.

Jeg har aldrig mødt min bedstefar.

Jeg har hørt historierne.

Han var for det meste en venlig mand. Han havde venlige øjne.

Min bedstemor faldt for hans øjne, lidt ligesom din mor med mig.

Han var en fantastisk historiefortæller. Han fortalte de vildeste historier.

Han var fiks på fingrene. Bomstærk. Der var ikke det, han ikke kunne ordne.

Bortset fra én ting.

En gang om måneden, når fuldmånen stod op, forandredes han.

Så hver måned tog han af sted,

så langt væk fra bedstemor som muligt.

Langt, langt ind i skoven.

Og når han var der, helt alene, begyndte hans knogler at brække og knække.

Hans rygsøjle strakte sig, hans fingre delte sig og voksede.

Og smerten...

Smerten, når hans sjæl forlod kroppen, fik ham til at hyle.

Ægte smerte. Men rigtig smerte kommer af at skjule det.

Han skjulte det for at beskytte min bedstemor. For at prøve...

prøve at passe på hende.

Men alle hemmeligheder kommer for dagens lys.

Min bedstemor var ikke dum.

I årevis havde hun vidst, at der var noget galt.

Hun tilskrev det en anden kvinde.

Men fulgte hun efter ham...

langt ind i skoven.

Og hun så, hvad han var.

Og han så hende.

Solen stod op...

Bedstefar blev sig selv igen og så sin misgerning.

Mod sin kone.

Han løb hjem...

han tog sin pistol...

og alle historierne sluttede.

Min far fortalte mig den historie.

Min far var en grusom mand.

Jeg ønskede ikke dette her, denne familieforbandelse.

Denne... sygdom.

Jeg er en kujon...

og jeg er et monster.

Fordi jeg...

Jeg kunne ikke tage af sted.

Jeg kunne ikke...

ikke forestille mig mit liv.

Jeg kunne ikke...

Jeg kunne ikke forestille mig mit liv.

Jeg elsker dig, når du er sådan her.

Hvad mener du med det?

Når jeg er sådan her?

Jeg efterlod mit kære barn liggende der

Liggende der

Liggende der

Jeg efterlod mit kære barn liggende der

For at plukke brombær