Ice Road Rescue

Hey...

Langsomt fremad.

Når du har en chauffør som denne,

skal du altid være forsigtig,

For du kan miste en finger.

De norske veje er

nogen af Europas farligste.

Uanset, om det er vildmarken i nord

eller fjordene i syd,

står chauffører ansigt til ansigt for ugæstfrie omgivelser.

Stop, stop!

Folk er sindssyge!

Det er nok til at sende selv de bedste ud over kanten.

Over hele Norge

holder en elitestyrke af redningsfolk

landet i gang.

I den koldeste vinter i 10 år.

Det er en vinterstorm.

Dejlig sommerferie.

Nej det er ikke.

De står ansigt til ansigt med nye farer.

Bjørn og jeg kan ikke lide konkurrence.

Kæmper nye kampe.

Jeg er nu tilbage og klar til kamp.

Og udgør den næste generation af kæmpere på vejene.

Du har et fantastisk syn.

Til at holde tilisede veje åbne.

Hey! Hey! Hey!

Vi ønsker ikke at dø her.

Hey!

Gud velsigne vinteren.

Hej. Velkommen til Norges vinter igen.

Den her vinter bliver sindssyg, Men jeg er klar til kamp.

VINTERVEJENS HELTE

THORDS VÆRKSTED

I det sydlige Norge, i Odda,

driver Thord Paulsen en rednings-og reparationsvirksomhed

med 35 ansatte

og en flåde på 20 redningskøretøjer.

Vi skal kontrollere bjergene.

Det er et stort team,

som dækker et territorie på over 4.300 kvadratkilometer.

Nu er min virksomhed ved at vokse sig stor,

så vi har masser af vej at tage os af.

THORD CHEFEN

På Thords næste job skal han til Sowda.

En køretur på 150 kilometer.

Vi tager telefonen, og de fortæller os, at vi er nødt til

at komme, fordi der er en lastbil

med affald, som har brug for hjælp.

En 25 tons tung skraldebil arbejdede på

en smal bjergvej, men da den ramte isen, mistede den grebet

og gled tilbage ind i en dyb grøft.

Det er en udfordrende redningsaktion, så Thord tilkalder Andrzej,

som har arbejdet for ham i over 13 år.

Andrzej og jeg arbejder altid godt sammen.

Vi tænker over alt.

Vi ønsker ikke at udføre dårligt arbejde for nogen.

De er et førsteklasses team,

men først skal de derhen.

Så langt, så godt.

Hvis du kører derude,

er det muligvis det sidste, du gør.

Efter to timers svær kørsel

ankommer de.

Jeg har en lille udfordring.

Chaufføren fortæller Thord, hvad der er sket.

Ingen vej i nærheden. Nej.

Skraldebilen blokerer en enkeltsporet vej

som fører til nogle bjerghytter.

Det er den eneste adgangsrute med stejle sider, som kan resultere i,

at lastbilen vælter.

Nu, hvor jeg er her,

kan jeg se, at der ikke er mulighed for at passere ham.

Thord havde håbet at få sit slæbetov om foran,

men nu, går hans første plan i vasken,

så han må genoverveje hvordan han redder

skraldebilen.

OVERHALLA

1.000 kilometer mod nord i Overhalla

befinder 24-årige Ole Henrik,

en fjerde-generations redningsarbejder sig.

Sammen med sin far Jo Roger, kontrollerer han et område, som dækker

1.700 kilometer vej.

Og at være foran konkurrenterne betyder

at investere i det bedste udstyr

inklusive deres roterende lastbil til 110.000 euro

med fire-hjuls-træk

og den nyeste svingende trækspil.

Vi er stærkere end nogensinde.

JO ROGERS VÆRKSTED

Det er sent om eftermiddagen, og Ole Henrik overvåger

nødopkaldene.

Jeg fik et opkald om, at et læssefartøj har forsøgt

at køre op ad bakke, men skred ud...

OLE HENRIK KRANBILFØRER

...og begyndte at glide baglæns.

En fuldt ladet kranbil var på

en sidevej, hvor den leverede hø til en gård,

og klarede ikke bakken.

Den mistede grebet på den ubehandlede overflade,

gled baglæns, på tværs,

og kørte ind i vejspærringen.

Det, som gør en allerede udfordrende redningsaktion kompliceret, er,

at anhængeren hælderi en 30-graders vinkel

tæt på et elkabel.

Det er en opgave for to lastbiler,

og Christoffer slutter sig til Ole Henrik.

Han er det nyeste medlem af Overhalla-mandskabet

med otte års erfaring

som mekaniker og vejredder.

Det er godt at være tilbage og køre kranbil.

Jeg har gjort dette i mange år tidligere.

CHRISTOFFER KRANBILFØRER

Christoffer tager den røde redningsbil

med to trækspil, der kan slæbe 40 tons last ud.

Men fordi denne redningsaktion kan være svær at tilgå,

tager Ole Henrik af sted i den roterende lastbil.

De mødes på stedet

og tilgår sidevejen fra begge sider

for at få kranbilerne på plads.

Da vi ankommer, ser jeg, at lastbilen

og anhængeren er saksede.

Det er autoværnet, som holder anhængeren.

Ole Henrik ser et andet problem.

Kranliften er i fare for at blive knust under redningsaktionen.

Jeg kan med det samme se,

at det bliver en stor udfordring.

Det er et stort problem, at vi ikke har så meget plads at arbejde på.

Jeg er nødt til at finde ud af, Hvordan jeg kan få rotatoren til at stå

der, hvor jeg ønsker det.

Ole Henrik har nu et valg.

Mulighed nummer et er at placere den roterende lastbil længere væk

på en gård, som løber parallelt med vejen.

Der er en vej længere oppe,

men det er usikkert, om jeg kan bruge den med

længden på wiren.

Trækspilswirerne kan måske ikke nå.

Og selv, hvis de kan,

er længere wirer svære at kontrollere.

Mulighed nummer to er at komme helt tæt på.

Ved at satse på at køre den roterende lastbil

op på den bløde yderrabat,

som måske ikke kan klare vægten.

Jeg synes ikke, det er et problem.

Jeg kan komme derhen.

Men jeg har brug for noget hastighed.

Han vælger løsning to.

Jeg placerer lastbilen,

Så jeg kan holde der under hele opgaven.

Fra positionen i nærheden

vil Ole Henrik køre en wire til at spænde rundt om

anhængeren for at stabilisere den.

Den røde kranbil vil fastgøre en wire til det forreste af førerhuset.

Mens den røde lastbil trækkes fremover,

vil rotatoren trække anhængeren væk fra vejspærringen

og rette lastbilen med hø ud og op på vejen.

Men først skal Ole Henrik få den roterende lastbil på plads.

Jeg har brug for noget hastighed til at få denne lastbil ud på marken.

Han gør et højhastighedstilløb.

Hvad f...(bip)?

Under sneen er en dyb grøft skjult.

Den 20 ton tunge roterende lastbil rammer den hårdt

med over 30 kilometer i timen.

Det føltes et øjeblik som om, jeg fløj,

og alt blev sort.

Lastbilen virker ok,

men han har stadig problemer.

Nu sidder jeg fast.

Ole Henrik forsøger at køre ud.

Men hjulene spinner bare i den dybe sne.

Jeg sidder fast, så jeg har brug for hjælp.

Vi prøver med den tunge kranbil,

men det er op ad bakke.

Ole Henrik starter den røde lastbil.

Han er nødt til at flytte den

for at få en bedre vinkel på trækspillet.

Det bagerste af den røde lastbil er gledet ud i rabatten.

Nu sidder begge redningskøretøjer fast.

Alt skal være svært i dag.

Det er fredag den 13.

Jeg har en lille udfordring.

I de høje bjerge,

150 kilometer fra Odda,

er en 25 tons skraldebil forulykket i grøften

på en isglat bjergvej.

Ingen vej i nærheden. Nej.

Thord og Andrzej planlagde at køre op foran

og trække skraldebilen ud forlæns,

men vejen er smal med stejle sider.

Vi har ingen chance for at gøre det,

fordi vi ikke har plads nok.

Så vi kan ikke gøre det på den måde.

For at få opgaven tilbage på sporet

har Thord brug for en ny plan.

Den er lille, tror jeg.

Jeg går op og under for at se.

Han begynder at se sig omkring efter inspiration.

Jeg kan se et stort træ heroppe.

Det er stort, og jeg tror, det er stort nok.