Omni Loop

Du kommer til at udrette utrolige ting en dag, Zoya Lowe.

Du kommer til at ændre verden.

- Og hvad betyder det så? - Tja, det... det betyder netop det.

Hun har et sort hul, der vokser inde i hendes krop.

Et sort hul?

Ja, et lille et,

på størrelse med en jordnød, mellem lungerne.

Vi har en pjece, hvis du...

- Så hvad gør vi? Hvad sker der nu? - Altså, det er...

Jeg beklager.

Der er ikke meget, vi kan gøre for hende. Lige nu er mit råd at tage hende hjem.

Prøv at aflede hendes tanker. Prøv at holde hende distraheret, positiv.

Bare gør hende det behageligt.

- Behageligt? - Hvor længe har hun igen?

Det er svært at sige. Vi ved det ærligt talt ikke.

Fortsætter det i dette tempo, ville jeg...

ville jeg sige nok en uge mere.

Jeg beklager. De ser kampen.

Hej Mor. Hvordan har du det?

Det ser ud til, at vi får lov at tage dig hjem i dag.

Det bliver rart.

Ja.

Det er fantastisk.

Pas på fødderne!

Der står her, at det sker hyppigst for astronauter,

og folk, der har været udsat for intens stråling i langvarige perioder.

Behøver vi læse det lige nu?

Mor, oplever du nogen symptomer endnu?

Der står, at det kan forårsage tarmblokering, men også diarré.

Jeg har købt en ny cd. Soldiers of de Riddem .

Sådan, ja.

Det er OK. Jeg behøver ingen kørestol.

Er du sikker? Jeg har den lige her. Pokkers! Giv mig lige et øjeblik.

Forbandet ting.

Er du okay?

Ja. Jeg har bare ikke lyst til at tage til forlaget i morgen.

De vil gerne se dig.

De er sikkert meget begejstrede over det sidste kapitel, vi sendte.

Hvad har du der?

Ikke noget.

MODERNE VERDENSHISTORIE

Selvfølgelig. Altså, vi vil ikke skynde på dig.

Sidste kapitel, I sendte, var jo...

I skal nok klare det her. Det ved jeg, at I vil.

- Jeg kender Zoya. Hun er en fighter. - Ja, tak.

Helt sikkert. Vi sørger for, at den gøres færdig.

Vi har sågar et udkast til omslaget.

EN INTRODUKTION TIL MODERNE FYSIK

Og du ikke ville lave nogen ændringer, korrekt?

- Ja. - Godt så.

Så må du gerne underskrive her og her

og også her.

ARVELADERS SIGNATUR

- Tusind tak. - Ingen årsag. Det er vores job.

Det vigtigste er, at I slapper af

og nyder kvalitetstiden med familien.

Ja.

Tak.

Det vil jeg.

Så er vi her igen.

- Var det din mor? - Ja.

Bekymr dig ikke for meget om hende. Sådan er hun altid.

Det ved jeg godt.

- Må jeg sætte mig her? - Ja, selvfølgelig.

- Men vær forsigtig. - Hvad mener du med det?

Åh, du godeste.

Nå, men tak skal du have!

Hvordan vidste du det?

Vil du høre en hemmelighed?

- Selvfølgelig. - Jeg har gjort det her før.

Hvad mener du med det?

Jeg tager en pille. I morgen aften tager jeg en pille og går tilbage en uge.

- Tilbage? - Tilbage til hospitalet.

Alt dette er sket før.

- Så mange gange før. - Hvad er det, du siger?

Jeg siger, at jeg har gennemlevet denne uge før.

Jeg ved, hvad der vil ske i hvert sekund af hvert øjeblik af hver dag,

fordi jeg har set det hele før.

Fra opvågningen til forlaget til advokaterne og stranden.

Min mor. Min fødselsdag.

Det hele.

- Fra fuglelorten til bocciaen. - Bocciaen?

Hvem vil gerne spille boccia?

Det er altid det samme.

Har vi... Har vi haft denne samtale før?

Ja. Faktisk, nej.

Normalt taler vi om, at du ser de samme mennesker hver dag,

at du har været her i otte år og om, hvor hurtigt tiden går.

Hvem er du?

Det er ligegyldigt. Det er ligegyldigt, for du vil ikke huske det.

Du vil ikke huske noget af det, jeg siger.

For i morgen aften vil jeg få næseblod, og jeg vil låse mig inde på badeværelset.

Så tager jeg endnu pille og går en uge tilbage.

Så ses vi da, og jeg vil sige...

- Vær forsigtig. - Åh, du godeste.

Tak skal du have!

- Hvordan vidste du det? - Et heldigt gæt.

- Meget heldigt, må jeg sige. Tak. - Det var så lidt.

Det er svært.

- Jeg ser frem til at se, hvad du udretter! - a

TILLYKKE MED DIMISSIONEN

Har jeg virkelig aldrig set dette før?

- Det har du. Du husker det bare ikke. - Hold da op! Er det professor Dulseberg?

- Ja. Sure, gamle Dulseberg. - Du godeste.

Han var endnu ældre, end jeg huskede.

Det var den sidste dag på IGE, før de rejste til Europa.

Ja, se lige der, du har også Mark med i det.

- Hold nu op. - Hvad er der?

Lad ikke, som om du ikke havde andre kærester.

- Det havde jeg ikke. Jeg havde dates. - Ja...

- Middagsaftaler. - Selvfølgelig.

Måske en film.

- Er det en af dine gamle lærebøger? - Ja, Kemi.

Hvor er det sødt. Du skrev altid dit navn i dem.

Du passede altid så godt på dine bøger.

Ja. De er sikkert alle sammen forældede nu.

GRUNDLÆGGENDE KEMI

- Hurra! - Hold da op! Hvor uventet.

Ja, vi er lidt tidlige,

men vi tænkte, det kunne være en overraskelse.

- Absolut. - Og vi købte gaver.

- Ja! Hent dem. - Vent lige!

- Hun skal puste lysene ud. - Ja. Pust lysene ud.

Hurra!

- Ønskede du dig noget? - Ja, ønsk dig noget.

Jeg ville ønske, vi kunne gøre noget andet.

- Hvad mener du med det? - Min næse begynder snart at bløde.

Er du okay?

- Jeg er OK. - Hvad sker der?

Ingenting. Jeg smutter lige på badeværelset. Jeg er straks tilbage.

Så tager jeg endnu en omgang.

Hej Mor. Hvordan har du det?

- Vi har godt nyt. - Ja.

- De lader mig tage hjem, ikke? - Ja, det gør de. Er det ikke dejligt?

Pas på fødderne!

Det kan forårsage tarmblokering, men også diarré.

Hvad kigger du på?

- Det var lidt uslebent. - Kvalitetstid med familien.

- Har du nogensinde fået massage før? - I sidste uge.

Fantastisk. Hvordan var det?

Jeg kunne ikke lide musikken og dine hænder var kolde.

Han kom til Miami i sidste uge.

Det er her, de holder ham, når han er bag kulisserne.

Derefter går turen til Tampa, Sarasota, stort set overalt.

Folk får én sidste chance for at se dette prægtige dyr,

før den forsvinder for altid. Jeg talte med...

Vil du høre en spoiler?

Næsehornet dør i denne uge.

Var det din mor?

Bekymr dig ikke for meget om hende. Sådan er hun altid.

Må jeg sætte mig her?

Du godeste. Disse fugle skider altid.

Det er svært, så du ved det.

At se de samme folk hver dag. Jeg har været her i otte år.

Man glemmer at se på omgivelserne.

Man ved ikke rigtig... Hvad er der?

- Jeg... Jeg kan ikke. - Kan ikke hvad?

- Jeg kan ikke. Jeg kan ikke. - Er du okay?

- Har du brug for hjælp? - Jøsses!

Det må du undskylde. Ja. Det må du virkelig undskylde. Det...

- Undskyld. - Nej!

Nej, jeg så mig slet ikke for. Det er min skyld.

Det er helt i orden... Tak.

- Hvorfor har du denne bog? - Jeg valgte den.

Jeg har aldrig set dig her før.

Hvor fik du bogen fra?

Nå, men her er det.

Jeg kom herind for et par måneder siden.

Jeg tog den. Jeg troede ikke, at nogen ville savne den.

Jeg vidste ikke engang, at det var her.

Altså, folk kommer sjældent herind.

Det gjorde jeg hele tiden med min bedstemor, da hun flyttede ind.

- Disse bøger var vist mine engang. - Ja, det giver mening.

Meget af det er beboerdonationer.

Altså, der er fyldt med skrammel ovenpå.

- Hvorfor valgte du denne bog? - Det ved jeg ikke. Jeg prøver at studere.

Jeg studerer på MDC, universitetet. Jeg arbejder i et laboratorium.

- Ja. - Et laboratorium?

Ja, jeg arbejder for en fyr, Professor Handel.

Kender du ham?

Han er en af dem, der skabte maskinen, der krympede ham fyren,

den... den nanoskopiske mand.

Ja, så...

- Arbejder du på laboratoriet? - Ja, det gør jeg.

Selvfølgelig ikke på det der. Jeg udfører bare rutinearbejde.

Men ja, jeg... Jeg studerer faktisk tid.

- Tid? - Ja. Hvordan den... Hvordan den fungerer.

Mest hvordan den bevæger sig, hvis det giver mening.

- "Paula Campos?" - Ja, det er mit navn. Hvad hedder du?

Zoya, der er du. Jeg har... Jeg har ledt efter dig overalt.

Er du klar?

EN INTRODUKTION TIL KVANTEMEKANIK

- Jeg kvajede mig. - Jeg synes, den var ret god.

Nej, det er bare den første del, der er ret vanskelig.

Hvad tænker du på?

Hvad nu, hvis der var et svar?

Hvad nu, hvis der var en løsning for mig?

- Ville det ikke være et forsøg værd? - Hvad mener du med det?

Jeg har bare tænkt på det arbejde, som jeg udførte på Princeton,

- og al min forskning, og... - Zoya.