The Last Outlaw

Borgerkrigen forandrede alt.

Før slaget ved Bull Run var jeg en dreng. Før Gettysburg -

- var jeg en mand med håb. Før Appomattox var jeg soldat.

Så kom nederlaget, så vi ramte yankeerne, hvor det gjorde ondt.

Vi røvede deres banker og blev jagtet som lovløse.

Jeg var stadig soldat og kæmpede for vores sag.

Jeg fulgte oberst Graff. Han førte os fremad -

- når det var for pinefuldt at se tilbage.

Så kom dagen, hvor jeg indså, at Graff ingen grænser havde.

Hele verden var hans fjende, og vi var fanger i Graffs døde sjæl.

Da jeg havde indset det, så forstod jeg, at jeg måtte vælge.

Og at myrderierne...

...kun lige var begyndt.

- De er her. - Op på taget på siden af banken.

Hold hovederne nede og klap i.

Grubb, jeg skyder først. Vi skyder, hvis de sidder af deres heste.

I to tager den anden side af gaden.

Hold hovedet nede.

- Sig til, når alle er på plads. - De må gøre noget.

- Det gælder penge og liv. - Vi skyder, når de sidder af.

Der kommer de.

En fod i stigbøjlen, en på jorden.

Skyd ikke.

Pis.

- Hvor mange er der udenfor? - Jeg ved intet om dem... sir.

Hvad fanden er det?

Bind ham ved vinduet.

- Fart på. - Sørg for, at deres ansigter ses.

Slå alle bjælker ned og fjern hegnet.

Der er ingen bagdør.

Bras, bras.

Træk!

Nu har vi fået det hele.

- Dynamit, min ven. - Dynamit?

Hvad fanden laver du, Graff?

Gå om bagved.

- Op på hesten. - Vil du lade dem brænde?

Modsig mig aldrig, knægt.

Op på hesten.

- Kom ud! - Dynamit.

Skyd ikke! Han har dynamit!

Så smutter vi!

- Philo! - Vi skal have kassererne ud.

Loomis er ramt.

Der fik du den, din satan.

Dynamit. Ned!

De slipper væk.

- Du lader dem slippe væk, Sharp. - Ikke ret længe.

Fuldtræffer.

Kom så!

Fart på!

Forfølgerne er efter os. Det kan jeg lugte. Mønstring.

- Ramt. Kuglen gik lige gennem. - To ribben er brækket.

Ramt i benet, intet brækket. Men jeg har jo en hest at ride på.

- Må jeg se dit ben, knægt. - Det er bare en skramme.

- Skal vi efterlade dig? - Nej. Jeg kan ride, Graff.

- Jeg kan ride. Det går fint. - Ammunition?

- 11 styks 36. og 23 styks 4540. - 16 12. og 18 4540.

- 9 45. og 23 styks 4570. - 31 styks 4540. og min kniv.

Jeg har en håndfuld kugler. Cirka 30 styks.

Potts...

Tæl dem.

Jeg har 20 styks 4540. og 8 styks 4440.

- Det er to mindre end 30. - Jeg har 12 styks 4544.

- Eustis, giv Loomis 20 kugler. - Loomis blev slemt medtaget.

- Vi bør tilse hans sår. - Bliver vi her, så dør vi.

Hvis vi bliver, så kan vi også pleje dit sår.

Pleje? Jeg skal vise dig, hvordan man plejer sår.

Kom så.

Op med dig. Op!

Her er kuglerne.

- Du efterlader mig da ikke? - Nej.

Jeg kan se, at du har ondt, men jeg har ikke tid til at se på dit ben nu.

Vær ikke urolig. Jeg efterlader dig ikke.

- Jeg kan klare det, Eustis. - Kom så.

Der kommer ingen forfølgere.

Jeg kan ingen se.

- Hvad kan I se? - Der kommer ingen forfølgere.

- Det ved vi alle. - Graff siger, at de kommer.

Vi ved, at det er noget ævl. Der er intet spor af forfølgere.

Graff har altid ret. Han redder os, som han lige gjorde i byen.

Han sagde, at banken var ubevogtet og et let bytte.

Vi red i mere end to dage, og så lå de i baghold.

- Han er ikke en god leder, Eustis. - Han fik os ud.

Han fik os ind.

Vi bankede livet af forfølgerne.

Der er ingen forfølgere. Hvad tror du, Lovecraft?

Jeg tror, hvad jeg tror. Og I tror, hvad I tror.

Graff er lederen, sådan er det bare. Vi gør, som han siger.

- Du har et hul der... - Hvad? Du er også såret.

Hvis vi bare kunne stoppe lidt og tilse vores sår.

Hvad gør vi med Loomis?

- Vi skal have plejet skaderne. - Det ved jeg.

- Jeg har ingen forfølgere set. - Det har jeg heller ikke.

De kan stadig være der.

- Vi er nødt til at hvile. - Snart vender folkene sig til dig.

- Tror du det? - Uanset hvad... så støtter jeg dig.

- Hvad fanden er det? - Det er en sang.

- Hvad laver vi, løjtnant? - Vi synger, Potts.

Jeg vil ikke synge den sang.

- Du må gøre noget. - Ti stille, Potts.

Jeg er fuld af huller, Eustis. Kom nu.

De døde af Sydens feber af Sydens stål og krudt

Hellere tre millioner end trehundredtusind blot

Kom så, Buck.

Loomis.

Buck... Rolig.

- Lad ham ligge. - Eustis.

Han er færdig.

Rolig.

Graff siger, at vi skal efterlade ham, Eustis.

Få fart på.

Hvad synes du, Lovecraft?

At Graff og Eustis ikke trækker på samme hammel.

Klar?

Fandens!

Loomis. Jeg kan hjælpe dig, men du skal ride. Okay?

Eustis...

Rid nu.

Smøl ikke. Kom nu.

Kom.

Hold fast, Loomis.

En soldat adlyder...

...ellers dør han. Men jeg kunne ikke svigte Loomis.

Da jeg red hen for at hjælpe ham -

- så vidste jeg, at det ikke var Loomis' liv, jeg prøvede at redde.

Det var mit eget.

Går det godt, Loomis?

- Jeg sagde, at vi efterlod ham. - Vi efterlader aldrig nogen. Aldrig.

Så lad mig gøre det lettere.

Graff, han er en af vores. Vi kan ikke efterlade ham.

Graff...

Du kan jo ikke ride, knægt.

Han var rig engang.

Graff havde en plantage i Mississippi.

Kone og tre døtre.

Blåfrakkerne kom, mens han kæmpede med Forrests kavaleri.

De brændte stedet ned.

De voldtog konen og døtrene og skød dem bagefter.

Jeg var der, da han fik beskeden.

Det var aftenen før slaget om Atlanta.

Jeg så hans øjne. Noget...

Noget døde i dem, drenge.

Han brød ikke sammen. Han anførte slaget, der var krigens blodigste.

Han har lært mig alt.

Nu vil jeg prøve at få jer til Mexico uden problemer.

Som han ville have gjort.

Og så er jeg fri.

Ingen har vovet noget for min skyld før.

Det er alt, jeg kan gøre.

Vi forlader dig ikke, men jeg håber, at vi ikke skal forlade benet.

- Tak, Eustis. - Du bør måske ride med mig.

- Nej, jeg klarer mig fint. - Ikke så fint.

Jeg havde samlet 30 mand, og vi skulle ud og lede efter jer.

Vi regnede med en måned, men du kom til os. Mange tak.

- Hvor er pengene, Graff? - Har nogen en cigaret?

- Jeg vil dræbe ham nu. - Jeg er så smøgtrængende.

Giv ham en cigaret, for guds skyld.

I har hugget tusinder af dollar fra min bank. Nu skal du tale.

- Din skiderik. - Sharp.

- Skyd. - Gerne for mig.

Sharp!

Du skal tale, trommeslager. I har dræbt ti af mine folk.

Og nu har jeg dig. Nu vil jeg have Eustis og Philo -

og alle de andre.

- Det vil jeg måske også. - Vi får intet ud af ham.

Han opholder os, mens de andre slipper væk.

Lad os sende ham til helvede! Vi har ingen gavn af ham.

Det har I da. Jeg ved, hvor pengene og mine mænd er.

Siger du, at du vil opspore dem for os?

- Hvorfor skulle jeg stole på dig? - Mine drenge skød mig.

Vrøvl. Det var mig, der skød dig.

På næsten 400 meters afstand. Alle så det.

Gør, som du vil, knægt. Skyd mig.

- Men gør det ordentligt. - Vi tager ham med os.

Han kan blive nyttig. Han kan leve eller dø. Pengene er det vigtige.

- Du kan skyde ham senere. - Det bliver en sand fornøjelse.

En sand fornøjelse.

Den mexicanske grænse ligger 80 km sydpå.

Den indlysende vej er gennem Texas ned til Rio Grande.

Det er den logiske vej, men den er måske for logisk.

- Hvad hvis vi bliver forfulgt. - Det gør vi ikke.

Det ved vi alle sammen. Sådan er det bare.

- Der er ingen forfølgere. - Nogen vil jagte os.

Hvad med Canada? Siger knoglerne noget om Canada?

Hvad er der galt i det?

- Hvad siger du, Eustis? - Jeg synes, at vi bør ride østpå.

Nej. Østpå ligger New Jersey. Vi kan ikke ride østpå.

- New Jersey? Det lyder godt. - Jeg rider ikke østpå.

Vi rider mod øst for at slippe væk og så sydpå.

Der er en udpost og en bar, hvor vi kan vande hestene.

Vi rider østpå.

- Pjat. - Hvad siger du, Lovecraft?

- Det lyder ikke fornuftigt. - Nemlig.

Derfor er det fornuftigt.

- Pjat. Det er ikke fornuftigt. - Er du enig med mig?

Philo?

- Tror du, at det er det bedste? - Hvad synes du?

Er du enig med mig eller ej?

Du er en idiot, Potts.