Haywire

I sommeren 1939 kastede ondskaben sin skygge over Europa.

En monstrøs, ustoppelig maskine begyndte sin voldsomme kamp

og mejede alt og alle på dens vej ned.

Jeg var en ung mand, klar til at udforske verden og finde et sted for mig selv.

Så blev jeg indkaldt.

Nogle af os var ikke engang gamle nok til

at kende en kvindes berøring, smagen af djævelens sved.

Vi kunne knap nok holde en riffel eller affyre den.

Vi opdagede snart, at der var ringe chance for, at vi ville vende hjem.

Unge mænd blev kastet ud i et helvede, de ikke kunne forestille sig.

År med smerte, år med overvældende frygt,

år med at tælle sekunderne, fordi det er alt, man kan regne med.

Minutter, timer... De virkede som et helt liv.

Jeg så mit hjem igen, men det var ikke det hjem, jeg forlod.

Alt ændrede sig, og intet var det samme igen.

Jeg har båret på denne byrde, uden at kunne ryste mørket af mig.

Uanset hvordan jeg prøver, uanset hvad jeg gør.

Krigen sluttede aldrig for mig. Jeg er der stadig, fortabt i en tunnel.

Lyset for enden af den flytter sig længere væk, jo nærmere jeg kommer.

Hvis der er en grund til ikke at eksistere, er jeg den.

Jeg håber, det evige mørke er mindre smertefuldt end mit mørke gennem 56 år.

Rør, soldat.

-Ved du, hvor mange jeg har under mig? -Nej, sir.

-Hvorfor har jeg dig altid foran mig? -Det ved jeg ikke, sir.

-Jeg tror, du er ret opfarende. -Det tror jeg ikke, sir.

Okay. Da jeg først hørte, du kom hertil, havde jeg mine forbehold.

Din adfærd er blevet bekræftet af politiet.

-Er du utilfreds med hæren? -Nej, sir.

Du forventer vist noget af os, som vi ikke kan levere.

Lyder det rigtigt, sergent?

-Må jeg være ærlig, sir? -Værsgo.

Den amerikanske hær skylder mig ikke noget, sir.

Hvorfor så? Ud med det!

Jeg har set mænd komme og gå. Forstærkningerne forsvinder hurtigt.

Ja, men sådan er kendsgerningerne.

-Er du ulykkelig? -Nej, sir.

Det her er krig, sergent. Man kan ikke vælge og vrage. Forstår du det?

Det var ikke det, jeg mente, sir.

Du har ikke debriefet mig om din tilfangetagelse?

Det kommer, sir.

Mændene må ikke få den forkerte opfattelse af SS.

Hvis de finder ud af, at disse SS er mennesker, kan moralen falde.

Disse mænd skal være sultne efter blod.

En ting plager mig. Jeg forstår ikke omstændighederne omkring din flugt.

-De lod mig gå, sir. -De lod dig gå...

-Det har ikke gjort dig blød, vel? -Nej, sir.

Vi er befriere. Vi er få øjeblikke fra at besejre tyranni i Europa.

-Jeg vil ikke se nogen uheld. -Der vil ikke ske uheld, sir.

Jeg har en ny mission til dig.

Der ligger en gård mod syd, som vi bruger som strategisk base.

Det er meget vigtigt for krigen, at den fungerer som et materielcenter.

Du og din gruppe skal spejde der og rapportere

hvis tyskerne planlægger en modoffensiv.

Undskyld, men det er noget vås.

Sergent, du taler til en officer.

Jeg er kampvognschef. Du gemmer mig i en blindgyde.

Vi blev trænet til at slå Rommel i Afrika.

Frontoffensiven har sit eget momentum lige nu.

Jeg vil ikke holde øje med dig, mens vi går ind i Tyskland.

Du er en god kampvognschef, men uden for køretøjet er du en byrde.

Jeg sørger for, at du får dine ordrer.

Nu lykkes det.

Jeg sagde det jo. Hit med dem.

-Spiller I? -Undskyld, sir.

-Hvilket spil spiller I? -Craps, sir.

-Hvor meget har du tabt? -Jeg taber ikke med mine terninger.

Lykken varer ikke evigt.

-Vi spiller ikke om penge. -Vi spiller om cigaretter.

Hvis man ikke spiller om noget meningsfuldt, er det ikke et spil.

Pak jeres grej. Vi tager afsted om to timer.

-Hvorhen? -Mod syd.

-Til fronten? -Til en strategisk base.

Det er noget gylle... sir.

Hvordan kommer vi frem? Til fods? Vi har ingen kampvogn.

Jeg ved det ikke. Noget nyt, de har udviklet.

-Chauffør? -En af jer får opgaven.

Lav en opgørelse og saml, hvad I kan.

-Sir, må jeg stille et spørgsmål? -Værsgo.

Hvad gjorde du helt præcist, siden vi fik denne opgave?

Intet du ikke allerede ved.

-Er det et trick? -Hvad mener du?

-Vi gør det ikke. -Jeg aner ikke, hvad du taler om.

Hvad mener du? Jeg ved ikke.

-Hvad fanden er det? -Hvad er det?

-M8 Greyhound. -Det er ikke en kampvogn.

Den er pansret.

-Ikke meget. -En halv tomme tyk.

-Det stopper ikke en Panzer. -Vi har hurtigheden på vores side.

Jeg vil ikke gå ind i den. Det føles som en degradering.

Hurtighed, siger du. Hvor hurtig?

Op til 65 km/t, sir. 80, hvis jeg presser den.

-Er du min nye chauffør? -Korrekt, sir. Milton Bailey, sir.

-Hvor gammel er du? -Gammel nok til at barbere mig.

Barbere hvad? Du har ikke skæg.

-Hvor meget kamp har du set? -Ingen, sir.

Det er endnu en grund til, at jeg ikke går ind i den.

Jeg har kørt, siden jeg var 13. Den er ikke større end min onkels traktorer.

-Skød tyskerne efter dig på vej hertil? -Nej.

Så ved du ikke, hvad du taler om.

Sir, hvis jeg må... Som jeg forstår det, har du brug for en chauffør.

Jeg har ingen kamperfaring, men jeg kan køre.

Jeg er uddannet. Hun kan flytte sig, når det går vildt for sig.

-Vildt? -Når tingene kommer ud af kontrol.

Er det rigtigt?

Jeg forlanger ikke meget af mine mænd. Kun at de ikke får mig dræbt.

-Jeg gør det samme til gengæld. -Absolut, sir.

Nu ingen numre. Jeg er den sidste, du vil tage røven på.

Giver jeg dig en ordre, adlyder du. Jeg er din mor, far, præst, rabbiner.

Gør, som jeg siger, så slipper vi måske ud af det her i live.

-Siger du, at du kan køre den? -Ja, sir.

-Godt... Ved du, hvad vores mission er? -Nej, sir.

Vi tager afsted om 10 minutter.

Er han altid så imødekommende?

Hør her. Indtil du har set en mand blive sprængt i luften foran dig...

Hans indvolde ud over dig.

Indtil da, hold øjnene på vejen.

Tag dig ikke af dem. Vi har mistet vores chauffør. Det er derfor.

Ingen af os tog det pænt.

-Undskyld. -Bare sørg for at holde os i live.

-Sidder du godt deroppe? -Så godt, som man nu kan.

-Jeg håber, du ved, hvad du laver. -Det er nemt nok.

-Er alle klar? -Aye, aye, kaptajn.

Aye, aye. Det er et flådeudtryk, ikke?

Min far var i flåden. Har du noget at klage over?

-Nej, sir. -Så letter vi anker.

-Hvilken retning skal vi? -Du skal kun at vide det vigtigste.

-Hvilken vej? -Venstre.

-Den belgiske front? -Vi skal ikke helt til fronten.

-Hvor...? -Dit job er at køre.

Hans opgave er sige hvorhen. Ingen spørgsmål.

Hold os væk fra hovedvejene.

-Hvor meget kamp har du set? -Det er et personligt spørgsmål.

-Undskyld, det var ikke sådan ment. -Hvor meget kamp har vi set, chef?

Mellem Afrika og Frankrig, mere end jeg kan redegøre for.

-Har I været sammen siden Afrika? -Bobby kom med i Frankrig.

-Fungerer han godt? -Vi tog ham, fordi ingen andre ville.

Han har været igennem meget. Han var med til D-dag.

-Landgangen? -Han var en af de første.

Du kan ikke forestille dig det, hvis du ikke var der.

Han taler ikke om det, men jeg har det fra andre.

De få, der overlevede.

Man ved ikke, hvad man skal tro, men noget bliver nævnt tit.

Det var en katastrofe.

Så skete der noget, da de kom længere inde i landet.

Han siger ikke hvad, men det rystede ham virkelig.

Han har ikke været den samme siden.

Jeg kan ikke lide det her. Jeg føler mig overvåget.

Bare hold lav profil.

Jeg ser noget på jorden... til venstre for træerne.

-Hvad er det? -Aner det ikke.

-Hvor skal du hen? -Bliv her. Hvis der sker noget... kør.

Hvis du ser noget, så skyd først.

-Hvad helvede? -Hvad er der, Charles?

Jeg ved det ikke rigtig.

Bliv her. Hører du noget, så kør.

Forlad mig ikke.

Hør efter! Hør efter!

-Bare bliv her. -Kør!

Giv agt!

-Giv agt. -Nej. Det gør vi ikke mere.

-Hvad er det her? -Aner det ikke.

Modstandsfolk eller fjender af den tyske hær.

-Men... de er civile. -Det er de ligeglade med.

SS?

Det ser sådan ud.

-Det er vi nødt til at anmelde. -Nej, nogen vil finde det.

-Hvad? -Vi har vores mission.

Dette er vores mission. Vi kan ikke bare forlade dem.

Charles har ret.

Hvis vi rapporterer det, sidder vi fast her. Det forsinker vores mission.

Det er utroligt.

Det her er krig. Du vil se meget mere af den slags.

-Du er skør. -Hvad sagde jeg?

Hvis du ikke adlyder, sender jeg dig til England, hvor du skal rense toiletter.

Det er måske bedre end at lytte til dit lort.

Jeg siger kun det her én gang.

Hvis jeg beder dig om at hoppe, så hopper du.

Det kan være forskellen på at leve eller dø.

-Det er ikke rigtigt. -Intet af det her er rigtigt.

-Det er langt fra rigtigt. -De er døde.

Uanset om vi melder det eller ej, bliver de ikke levende igen.

-Det kan vi ikke. Der er regler. -Regler for hvem?

Tror du, de følger reglerne? Order, måske, men regler...

-De er udyr. Det er vi ikke. -Er vi ikke?

Du er ny her. Vi har også gjort nogle grimme ting.

De skriver ikke om den slags. Den hvide middelklasse vil ikke høre,

hvad deres drenge laver, mens de selv spiser morgenmad.

-Hvis vi ikke gør noget... -Vi gør noget.

Hver dag kommer vi tættere på Berlin. Vi kvæler SS langsomt.

En dag vil vi udrydde fascisterne.

Indtil da vil vi se mere af det her. Flere lig, flere grave, mere blodsudgydelse.

-Jeg melder det nu. -Det tillader jeg ikke.

Lad mig gå!

-Jeg beordrer dig. -Hvad er det her? Hvorfor gør vi det?

Jeg siger det kun en gang til!

De er børn.

Kvinder og børn betyder intet for dem.

Hvorfor?

Hvordan kan nogen gøre sådan mod andre?

Jeg forstår det bare ikke. En hel landsby udslettet.