Nøddebo Præstegaard

højt fra træets grønne top

stråler juleglansen

spillemand spil lystigt op

nu begynder dansen

læg nu smukt din hånd i min

ikke rør ved den rosin

først skal træet vises

siden skal det spises

se børnlil' nu går det godt

I forstår at trave

lad den lille Sine blot

få sin julegave

løs kun selv det røde bånd

hvor du ryster på din hånd

når du strammer garnet

kvæler du jo barnet

Peter har den gren så kær

hvorpå trommen hænger

hver gang han den kommer nær

vil han ikke længer

hvad du ønsker skal du få

når jeg blot tør stole på

at du ej vil tromme

før min sang er omme

børn nu er jeg bleven træt

og I får ej mere

moder er i køkkenet

nu skal hun traktere

derfor får hun denne pung

løft engang hvor den er tung

julen varer længe

koster mange penge

Lad være!

Lad være med den sne!

Jeg skal give dig sne. Kan du så vågne, dit snorketræ?

Nå, er det bare dig?

Se nu at komme op. Du skal efter morgenbrød og fløde.

Næ, Frederik, det er dig. Din uge begynder i dag.

Se nu at komme op.

Du skal lægge i kakkelovnen, og det kan du jo ikke gøre i sengen.

- Så er det op, Nicolaj. - Lad være, Frederik.

Jeg lå lige så... Du kan ikke være det bekendt.

- Jeg kan være alting bekendt. - Jeg drømte så dejligt.

Hvad drømte Nicolaj?

Om nisser og et stort dejligt juletræ.

Ja, jeg skal nisse dig.

Så så så!

Vil I nu holde fred, I brushaner?

Åh ja...

Godmorgen, Nicolaj.

Nå... Gamle. Allerede i gang med bøgerne, hvad?

Ja, jeg skal igennem et stort pensum i juleferien.

Og jeg skal pløje hele Christian 5.

Det var godt, vi sagde nej til at komme til Nøddebo i år.

Ja...

- Men der er nu dejligt dernede. - Ja, vist er der dejligt i Nøddebo.

Ja, derfor har jeg også tænkt på at tage derned og holde jul.

- Hvad har du? - Ja, det har jeg.

- Det kan der ikke være tale om. - Jeg gør, hvad jeg vil.

Din vilje sidder i vores portemonnæ.

Der er vist også god plads.

Men nu skal jeg sige dig en ting...

Av, han havde nær revet mit øre af.

Frederik, nu skal du være rolig.

- Så går jeg ned og henter fløde. - Så snakker jeg med Nicolaj.

Kom herhen, Nicolaj.

Jeg vil ikke sidde på det her rådne kvistkammer hele julen.

Rådne kvistkammer? Hvad er det for en jargon?

I har jo selv lovet at tage mig med til Nøddebo.

Ja, det har vi måske. Men når vi nu ikke selv tager derned.

Du, der ikke har været der før.

Hvordan er de, Gamle?

- Hvem? - Præstens døtre, selvfølgelig.

- Er de søde? - Du må hellere lægge i kakkelovnen.

Det bliver, som jeg har sagt.

Vi bliver herhjemme og holder jul alle tre.

Se så at få fyret... fyrbøder.

Skal han efter fløde, den lille flødebolle?

Skal han efter fløde?

Hør, skulle De ikke kunne tage at sige mig, om...

Nå, det var nok en døvstum.

Næ...

Det er faen til himmelfart.

K-a siger Ka.

S-t-r-u-p siger strup.

Siger Kastrup.

Kastrup, ja. Jo, det er helt rigtigt.

Var der nogen, der sagde kom ind?

Hvad vil De?

- Jeg vil gerne ind i stuen. - Ja, værsgo.

- Goddag. - Goddag.

- Det er kanske hr. Gamle? - Nej, det er det ikke.

- Så er det da hr. Corpus Juris? - Nej, heller ikke.

Ja, så er det dælendunseme da også den tredje.

Ja, det er det. Men hvem er De?

Ja, jeg kommer jo fra pastor Blichers nede i Nøddebo.

- Jeg er den nye karl, Lars. - Kommer De fra Nøddebo?

Velkommen til byen, Lars. Vil De ikke sidde ned?

Jo tak.

Er det tilladt at lette lidt på emballagen?

Det var jo en hel karruseltur.

- Må jeg lette lidt mere? - Ja, nu skal jeg hjælpe.

Jeg kan da selv. Jeg er gammel nok til det.

Sid ned, Lars.

Tak for venligheden. Jeg skal nemlig sige Dem, at...

Pas nu på.

Hvad er det?

Jeg kom måske for yderligt på den.

Det må De undskylde.

Først får De mig i karrusel og så bagefter i gynge.

- Den kan vel nok tage det. - Bare rolig, så går det.

Jo, nu går det.

Man havde været med på den, der vipper før i dag.

Hvad har De så på hjerte?

Jeg skulle hilse dernedefra og sige, at det gik aldeles ikke an.

- Hvad? - At De ikke kom derned.

- Til Nøddebo? - Det gik ikke an, sagde pastoren.

Det synes jeg heller ikke, men mine to brødre vil ikke.

- Dem skal jeg sgu nok ordne. - Vil De, Lars?

- De er en dejlig mand. - Ja, det er jeg sgu.

- Vil De ikke have en bajer? - Jo, det vil jeg rigtignok gerne.

Jeg skal nemlig sige Dem, at man bliver lidt mat i sokkerne.

Man har jo trisset om hele dagen -

- med en bunke konfirmationer for præsten.

Konfirmationer? Nå, kommissioner.

Og det tager jo på et menneske.

Den gled nok godt ned, hvad, Lars?

- Dejligt. - Kan De tage flere af dem?

- Må jeg så tale med brødrene? - Ja, nu skal jeg være der.

Lars... er det ganske sikkert, at jeg skulle med?

Det er så sikkert som amen i kirken, -

- for frøken Andrea Margrethe skreg efter vognen: Husk den tredje!

Skreg hun det? Den søde pige.

Gamle, skynd dig at komme.

Hvad er der?

Goddag.

Jo, det er bare mig.

Goddag.

Vil du tænke dig, pastor Blicher...

- Er De fra Nøddebo? - Ja.

- Det er måske den nye karl? - Ja, det stemmer.

Goddag.

Jeg må ikke køre hjem uden at have jer om bord.

Og jeg skal med.

Så så, Nicolaj.

Ja, Christopher, jeg ved ærlig talt ikke...

Det var jo overordentlig elskværdigt af pastor Blicher, -

- men det lader sig desværre ikke gøre.

Nicolaj! Han tåler ikke kild!

Selvfølgelig lader det sig ikke gøre.

- Vil De ikke have en kop te? - Te?

Æggene!

- Hvorfor skal jeg? - Nicolaj!

I misbruger jeres lillebror. Læg mærke til det, Lars.

Vil De ikke sidde ned?

De brødre, de brødre.

De går mig snart på nerverne.

Det var trist, at De ikke kunne komme derned, -

- for jeg skulle sige til Dem fra frøken Andrea Margrethe, -

- at hun ville savne Dem så grusomt.

Andrea Margrethe? Næ, så var det mig.

Ja, det er nok muligt.

Men samme besked skulle jeg sige til hr. Gamle fra frøken Emmy.

- Sagde frøken Emmy virkelig det? - Ja, det var de rørende enige om.

Og så havde hr. Gamle da også lovet pastoren -

- at komme ned og prædike i kirken her i helligdagene.

- Har du virkelig lovet det, Gamle? - Ja, det har jeg... sikkert.

Jamen så er vi jo nødt til at tage derned.

- Mener du det, Frederik? - Du kan da ikke bryde dit ord.

Nej, for fanden da! En vordende præstemand.

Næ, selvfølgelig.

Jamen så er der jo ikke andet for. Så må vi jo tage derned.

Tage derned? Til Nøddebo? Hurra!

vejen går til Nøddebo ned til pastor Blicher

han af døtre ejer to mit hjerte dikke-dikker

men husk på hvad vi har sagt du skal vise du har takt

jeg har takt du har takt jeg har takt

skønt det er forbandet skal jeg være dannet

vejen går til Nøddebo hist ved Isefjorden

det er hvis jeg jer kan tro det bedste sted på jorden

men husk på hvad vi har sagt du skal vise du har takt

jeg har takt du har takt jeg har takt

skønt det er forbandet skal jeg være dannet

- Her er de sidste klejner, mor. - Tak, Andrea Margrethe.

Bare der nu er nok. Ja, jeg mener for drengenes skyld.

Jeg tror såmænd slet ikke, de kommer, mor.

Nå, det er derfor, du har sat fletningerne så fint om hovedet?

Mor.

Mor, jeg mangler en hovedpude til Nicolaj.

Du kan tage hestehårspuden og komme et betræk på.

Den er vist lidt hård, men det går jo nok i den alder.

Jeg tror såmænd slet ikke, de kommer, mor.

Nå, Emmy. Det er altså derfor, du har taget den nye krave på?

Andrea Margrethe!

Du er en drillepind.

Bare jeg havde nogle kristtjørn til krukken i dagligstuen.

Jeg så de yndigste kristtjørn i skoven.

Vil du gå over og hente nogle?

Det har vi ikke tid til.

Tak, Henrik. Hvordan går det med Sidse?