A Perfectly Normal Family (En helt almindelig familie)

Sådan.

Den er zoomet helt ind her.

Der var du.

Der var du. Hej, Emma.

Hej, Emma. Hej, min skat.

Var du der?

Hvad? Var du der?

Der er din mor. Din søde mor.

Og din søde storesøster, Caro.

Hun skal sove nu. Vi går ned og ser fodbold.

I dag spiller Danmark fodboldkamp.

Skal du være med til at se den sammen med far?

- Hvad? Skal du det? - Danskerne spiller helt i rødt.

Sådan.

- Hej. - Og nu landenes nationalmelodier.

Hej, du. Er du en lille fodboldpige?

Hvad? Jo, du er en lille fodboldpige.

Det gik rigtig godt i første halvleg. Vi var foran.

Og lige så snart der blev scoret, glemmer I alle aftaler og giver op.

Det går bare ikke, piger. I skal blive ved og ved og ved.

Ikke? Hører I overhovedet, hvad jeg siger til jer?

I skal blive ved, lige indtil der bliver fløjtet af. Okay?

- Ja. - Ja! Sådan, piger. I er pissegode.

Tusind tak for i dag. Vi ses på tirsdag.

Kan du skyde endnu hårdere? Må jeg se?

Ved du, hvem der kommer nu? Michael Laudrup, han skyder.

Nej, han venter. Det er genialt, det der.

- Skal du være så pinlig? - Synes du, jeg er pinlig?

Så kom. Så tag den. Tag... Hey.

- Er du klar, skat? - Ja.

Vi ses. Hej. Hej hej.

Vi skal hente Caro og mor. De var ikke klar til at køre.

Det siger du ikke?

- Jeres nye træner virker da sød. - Ja, men hun er ret dårlig.

- Hvorfor? - Så du udskiftningen til sidst?

Sally, der blev skiftet ind, er lige startet til fodbold.

Åndssvagt at sætte hende ind, når vi var bagud.

- Det handler ikke kun om at vinde. - Det gør det da.

Det gør det da ikke. I skal også lære at spille sammen og fungere som hold.

Og det er trænerens ansvar at få jer til det.

- Hej, Emma. Hvordan gik det? - Vi tabte.

- Ærgerligt. Vi ses. - Vi ses.

Vi havde lige sat os et mål med Kenneth inden sommerferien -

om at komme i mesterrækken.

Det er sikkert også det, som Naja prøver at gøre, ikke også?

Hun har ikke rigtig styr på det.

- Man må ikke skue hunden på hårene. - Hvad betyder det?

Man ved ikke, hvad folk har at byde på, før man lærer dem at kende.

Ej, hvor er han sød!

- Har I haft hund før? - Nej. Det er så spændende.

Pigerne har plaget om det i årevis.

De er klar til at forstå det ansvar, det jo er at få en hund.

Det er et stort ansvar. Man skal være klar til det.

Vi lægger stor vægt på at finde gode familier til vores hunde.

Han får det godt hos os. Vi har købt kurven, madskålen og pibelegetøjet.

Vi har fundet et rigtig godt sted til hundetræning.

- Han sover. - I får foder med til den første uge.

Nej, hvor er han sød. Hej med dig.

- Hold da op, hvor er den sød. - Må jeg godt holde den?

- Han er sød nok. - Og han er øretatoveret.

Og han har fået den første ormekur. I skal bare selv give den næste kur.

- Ja, det gør man bare selv? - Tal med dyrlægen omkring det.

Han er sød, hvad?

Jeg ser lige til hende. Jeg ved ikke, om hun lige fik det lidt dårligt.

Hvor er du nuttet.

- Far? - Han gik lige ud.

Thomas, lad være.

- Far? Skal vi ikke kalde den Raúl? - Ikke lige nu, skat.

Vi kører hjem nu. Kom, nu kører vi hjem.

Vi bliver nødt til at køre nu desværre. Så...

- Okay. - Ja. Caroline...

Caroline, kom.

For helvede!

Ja, slap af.

- Caroline, kommer du ned? - Far er der jo ikke endnu.

Jo, han er.

Hvis vi ikke får en hund, vil jeg aldrig mere gå i skole.

- Selvfølgelig skal du gå i skole. - Jeg nægter at gå i skole.

- Caroline! - Hej.

- Så er der pizza. - Caroline!

- Ad. Er det gorgonzola? - Ja, den der er med gorgonzola.

Og den der er med pepperoni til dig.

- Hvad er der ellers? - Så har vi...

Hawaii.

Kommer du ikke over, Helle?

Far og jeg skal skilles.

Hvad?

Det var da noget mærkeligt noget at stå og sige.

- Mor og jeg skal snakke om det. - Nej, vi har snakket sammen.

- Du vil ikke høre, hvad jeg siger! - Du har jo truffet din beslutning!

Vil du selv fortælle dem det?

Vi skal skilles, fordi... far gerne vil være en kvinde.

Hvad mener du?

Far vil gerne skifte køn, fordi han føler sig som en kvinde.

- Det kan man da ikke selv bestemme. - Det kan man så lidt alligevel.

Far har gået til udredning på Rigshospitalet siden september.

- Nu tager han så kønshormoner... - Helle.

Hvad? Er det ikke rigtigt? Er du også allerede blevet opereret?

Nej, selvfølgelig er jeg ikke det.

- Er det en sygdom? - Nej.

Hvorfor har du så været på hospitalet?

- Det er bare sådan, det er. - Skal vi så flytte?

- Vi skal finde ud af, hvad vi gør. - Kan I ikke lige tage det roligt?

- Hvad så med min konfirmation? - Det ved jeg ikke lige, Caroline.

- Vi kan ikke bare aflyse den. - Det er ikke det, det handler om nu!

Undskyld.

Emma, jeg ville ønske, det ikke var sådan her.

Det har ikke noget med jer at gøre.

Jeg har altid haft det sådan her.

Hvorfor fik du så overhovedet børn?

- Jeg har fundet en. - Super.

Påskehare, hvor har du lagt påskeæggene?

- Emma, har du fundet et? - Lige der.

Jeg har kun fundet to.

Der er et til. Jeg har lige fundet et i græsset.

Der er også nogle herovre. I kan dele dem, ikke også?

Prøv at se hernede på jorden.

- Nej, det andet er til mig. - Er der et? Må jeg se?

- Hvor er det fint. Er der flere? - Ja.

- Gider du ikke være med? - Det er da en sød påskehare.

- Den må have haft travlt. - Gider du ikke komme og være med?

- I stedet for at filme. - Jo.

- Hej, Helle. - Hej.

Hej, Caroline. Hej, Emma. Hvor er det dejligt, at du er med i dag.

- Må jeg tale med dig et øjeblik? - Ja.

- Har du talt med Thomas i dag? - Nej.

Han ringede før og sagde, at han kommer i kvindetøj.

Han har lovet, at hvis Emma kom, så ville han komme som Thomas.

- Velkommen til. - Tak.

Det er dejligt at se, at I er her alle sammen.

Jeg har aftalt med Helle og Thomas, at vi i dag snakker om, -

- hvad du, Caroline, og du, Emma, har brug for i den her proces.

Så I kan have jer selv med i det, der sker med jeres far for tiden.

Det er vigtigt, at vi aftaler, at der ikke er nogen, der går.

Hvis I har brug for en pause, er det selvfølgelig helt okay.

I skal bare sige til, så det ikke går op i hat og briller.

- Må jeg sige en lille ting? - Er du sød at vente et øjeblik?

Er der noget, som du, Caroline, eller du, Emma, vil begynde med at sige?

Nej.

- Godt. Ja, Helle? - Tak.

Jeg synes, det er rigtig svært, når Thomas ikke overholder aftalerne.

Altså i dag. Emma har ikke villet se sin far siden august.

Det var en kamp for mig at få hende med.

Og så dukker han op og ser sådan ud.

Som om han er ligeglad med, hvordan pigerne har det.

- Det passer ikke. - Det er vigtigt at huske på...

Må jeg lige spørge om én ting?

Hvorfor sagde Thomas, at hvis Emma kom i dag, kom han ikke som kvinde?

Det har jeg heller ikke sagt. Det var din betingelse.

- Så det er min skyld? - Nej.

Men jeg har været i hormonbehandling i seks måneder.

- Det er mærkeligt at lade som om. - Nu er det mærkeligt at lade som om?

Det er virkelig vigtigt, at det her ikke bare bliver til beskyldninger.

Ja.

Godt. Helle, kan du formulere, hvad du tror, Emma har brug for?

Så kan Emma nikke, hvis hun synes, det er rigtigt.

Jeg tror simpelthen bare, at det går alt for hurtigt for hende.

Alt det med Thomas, vi står midt i en skilsmisse, vi har solgt huset.

- Det var dig, der ville skilles. - Thomas, vent et øjeblik, ikke?

Helle skal formulere, hvad hun tror, Emma har brug for.

- Ja. - Godt. Ja.

Jeg tror, Emma har brug for, Thomas venter med at tage til Thailand.

- Du ved, hvor svært det er for mig. - Hvorfor har du så travlt?

Caroline og Emma, jeg elsker jer over alt på jorden.

Men jeg kan ikke leve sådan her mere.

Jeg har prøvet at være den far for jer, som jeg troede, jeg skulle være.

Og jeg håber sådan, at jeg stadig kan få lov til at være jeres far, -

også selvom det er svært.

Ja, og så nu, hvor I begge to er her...

så vil jeg gerne fortælle jer, at jeg gerne vil hedde Agnete.

- Okay. - Ja.

- Så vi skal kalde dig Agnete nu? - Ja tak.

- Det kan jeg ikke. - Helle! Helle!

Jeg går lige ud og kigger til hende.

- Jeg synes, Agnete er et godt navn. - Tak, skat.

- Det var min mormors navn. - Var det?

- Det kan du ikke huske, vel? - Nej.

Hov. Det er mig. Undskyld.

- Den bliver jeg nødt til at tage. - Det gør ikke noget.

Hej. Ja, det er mig.

Kan du ikke bare tage det halstørklæde af?

Du er simpelthen så barnlig.

Ja, så er vi her igen.

- Undskyld. - Det er helt fint.

Jeg ved godt, at det er en vanskelig situation for jer alle sammen.

I må gøre jer klart, at det kan tage lang tid...

Jeg kunne godt tænke mig, at vi lavede et afskedsritual for Thomas.

Nu, hvor vi ikke har en begravelse, hvor vi kan tage afsked.

- Men far er jo ikke død. - Nej, jeg...

Det er vigtigt for mig og for jer, at vi får taget afsked med Thomas.

- Snak ikke om, hvad der er vigtigt. - Godt, du siger, hvordan du har det.

Jeg gider ikke en begravelse for min far, der ikke er død.

Jeg mener ikke en begravelse, men at vi får sagt ordentligt farvel.

- Det er sygt, det her. - Prøv nu at høre, hvad jeg siger!

Jeg går lige ud og snakker med dem.

Emma, jeg tror, det er bedst, jeg går nu.

Det var dejligt at se dig i dag, selvom... Ja.

Vi ses, skat.

Vent.

Lover du, at du vil blive ved med at være min far?