1922

NETFLIX PRÆSENTERER

EN ORIGINAL FILM FRA NETFLIX

Til rette vedkommende.

Jeg hedder Wilfred Leland James, og dette er min tilståelse.

Det problem, der førte til min forbrydelse og forbandelse,

var 40 hektar jord i Hemingford Home, Nebraska,

som min kone, Arlette Christina Winters James, havde arvet.

Efter hendes fars død.

Jeg ville tilføje hendes 40 til vores 32 hektar land,

ligesom jeg en dag ville give det videre til min dreng,

Henry Freeman James,

og til hans børn.

- Kan du godt finde bakgearet? - Ja.

Lad mig se.

- Den midterste. - Godt, du er klar.

Måske ikke helt til Omaha...

Eller Lincoln, men... Kør langsomt i Hemingford Home,

så skal det nok gå.

Hvad sagde jeg?

- Langsomt. - Langsomt.

I 1922 var en mands jord hans stolthed.

Ligeledes var hans søn.

Den er ikke for sur.

Og ikke for sød.

Nej.

Den er perfekt.

Min kone,

der aldrig faldt for livet på landet,

ville sælge sit nye land.

Hun ville, vi skulle vende det hele ryggen.

Hvad skal vi gøre med penge og ingen jord?

Vi kan flytte.

Til Omaha.

Eller St. Louis.

Byer er for tosser.

Jeg er enig.

Jeg vil ikke bo i en by.

Vi taler om det efter maden.

Så må du flytte ind hos din mor.

Og lade dig få min fars jord?

Det kan du godt glemme.

Tja...

Så...

du lader mig købe landet.

Hvordan vil du gøre det?

Jeg kan betale over tid.

Otte år.

Måske ti, men jeg skal nok betale. Hver en cent.

Få penge er værre end ingen.

Farrington vil betale nu.

Deres opfattelse af gode penge er mere generøs end din.

Jeg har selv fået en idé.

Vi sælger de 40 hektar og gården til Farringtonkonsortiet.

De køber det hele for at komme tæt på jernbanen.

Og så...

...deler vi pengene.

Bliver skilt.

Det er jo det, du ønsker.

Og...

...hvem...?

Hvem af os skal drengen tage med?

Mig.

En dreng på 14 har brug for sin mor.

Det er ikke fair, Arlette.

Du fjerner ham fra alt det, han kender.

- Vil du det? - Fair? Fair?

Livet er sjældent fair, Wilf.

Især ikke herude.

Godt, jeg skal lige...

Giv mig lidt tid til at tænke over det.

Jeg overvejede at gå rettens vej.

Men noget afholdt mig fra det.

Det var ikke af frygt for, at sladderen skulle gå.

Det var noget andet.

Jeg hadede hende.

Det holdt mig tilbage.

For pokker, Wilf. Du skræmte mig.

Hvad er der?

Jeg har bestemt, at du ikke skal sælge de 40 hektar.

Nå, det har du?

Ikke uden kamp.

Farringtons skal nok give dig kamp.

Du skal få. Og jeg bliver...

TELEFON 476

Jeg mener, at der findes en anden mand

inden i alle mænd.

En fremmed.

En udspekuleret mand.

Henry?

Hvad laver du her..?

Shannon.

Hr. James.

Smut du hjem. Jeg skal tale med Henry.

Ja.

Vi ses i morgen.

Vi ses i morgen.

Hvad vil du, far?

Det forår var Henry blevet lun på familien Cotteries datter.

Jeg har villet plukke dem længe.

Henry, de er...

De er smukke.

Vi finder en vase.

Og den udspekulerede mand ville bruge det til sin fordel.

Shannon ville ikke være del af dit liv længere.

Det ville jeg selvfølgelig heller ikke.

Far, hvad skal vi gøre?

Tja...

Nogle gange må man

tage det, man må have.

Nej.

Selv hvis det skader nogen.

Selv hvis det koster liv.

Far.

Tja...

Hvis hun var død...

...så ville alt være, som det var.

Skænderierne ville ophøre.

Vi kunne leve her i fred.

Jeg har tilbudt hende alt, men hun vil ikke rejse.

Der er kun en ting at gøre.

Det... kan vi godt gøre.

Henry!

Giv din mor et kys.

Hvad er der galt?

Ikke noget.

Ikke noget.

Må jeg få noget øl?

Du kan drikke den der.

Men du får ikke noget i morgen.

Eller dagen efter.

En myrdet mand eller kvinde

dør, når Gud vil det. Det bestemmer mennesker ikke.

Og hvis hun afbrydes, inden hun kan nå at sone sine synder,

ja...

...så skal alle fejl tilgives.

Men hvad med os?

Kommer vi ikke i helvede?

Hvordan kan du sige det, når vi er omgivet af himlen?

Men hun ønsker, at vi skal væk herfra.

Og tænk lige.

Hvis hun drager til Omaha...

...graver hun sig en endnu dybere grav i Sheol.

Tager hun dig med...

...bliver du bymenneske.

Så glemmer du alt det her...

...og bliver en rigtig bybo.

Og graver din egen grav.

Spis eller sult, Henry.

Du vælger selv.

Og du sidder bare der.

Lad ham være.

Hvad sagde du?

Lad være, så vi kan blive en familie igen.

Advokaten har forsikret mig, at jorden er min.

Jeg bestemmer over den.

Og jeg vil sælge.

Du kan bare sidde her og lugte til grisestege,

lave mad og rede din seng.

Men du, min dreng, skal med mig til Omaha.

Jeg åbner en kjolebutik.

Det kalder jeg fair.

Du skal ikke drille mig.

Det gør jeg heller ikke. Henry og jeg har talt meget om det.

Han vil af sted.

Han vil i det mindste prøve det.

Og jeg tænkte, at jeg kan søge arbejde som mekaniker.

Biler og lastbiler...

Men mest landbrugsmaskiner.

Jeg kan holde den gamle Farmall kørende...

...så jeg kan nok reparere det meste.

Du mener det?

Henry har overtalt dig?

Ja. Han overbeviste mig...

Det er bedre...

...at prøve lykken i byen

end at blive boende herude alene og leve i...

...ren jammer.

Drengen taler fornuft, og manden lytter?

Omsider.

Halleluja.

Eller et slag i hovedet.

Det er ikke så dårligt. Nej.

Henry, kom herud! Det skal fejres.

- Henry. - Lad være.

Så er vi omsider sammen.

Mine mænd er kommet til fornuft.

Pokkers også.

Hvis du er sød, Wilf, må du slikke det af senere.

Ikke så sippet. Jeg har set dig og Shannon Cotterie.

Hun er køn og har en flot figur.

Hvis du ikke får noget, er du for dum.

Men pas på. Herude på landet er 14-årige giftemodne.

Ja.

Skål på Shannon og hendes bryster,

og hvis min søn ikke har set hendes brystvorter, er han et fjols.

Men når I ligger sammen på marken

eller bag laden, må du ikke knalde hende.

Udforsk alt det du vil, og gnub den af med Johnny Mac

indtil den får det så godt, den spytter.

Men hold dig væk fra dåsen,