Men

- Goddag. Fru Marlowe, ikke sandt? - Harper. Ja.

- Vidunderligt. Geoffrey. - Hej.

- Kom indenfor. - Tak.

- Var det en helvedes køretur? - Nej, slet ikke.

Godt. M4'eren kan være frygtelig.

M4 kan alle tirre. Det plejede vi at sige.

Sikke et smukt hus.

Dele af det er næsten 500 år gammelt.

Tænk engang.

Shakespeare.

Før ham faktisk.

Du må da have noget bagage.

- Undskyld? - Du må da have noget bagage.

I bilen? Lad mig.

- Jeg kan hjælpe dig. - Nej, bestemt ikke.

Gør du dig det behageligt. Der er varmt vand på kedlen derude.

Der er te i skabet og mælk i køleskabet.

- Fedt. - Jeg er straks tilbage.

- Shit. - Skal jeg hjælpe?

Nej nej. Nej. Det er intet problem.

Det kom jeg til at svede af.

Gid jeg havde ladet dig hjælpe.

Men du har vel brug for det. Du har lejet stedet i to uger.

Og du fandt teen. Fremragende.

- Et æble fra haven? - Ja. Det var lækkert.

Æblerov. Nej nej. Den går ikke.

- Den forbudne frugt. - Åh gud. Undskyld. Jeg...

Det er min spøg.

Tag så mange, du vil. Lav noget chutney.

Ellers falder de bare ned og rådner. Pludselig er her fyldt med hvepse.

- Skal jeg vise dig rundt? - Ja.

Vi begynder med stueetagen.

Dagligstuen.

Der er ikke så godt signal på tv'et.

Det falder lidt ud, når det regner. Jeg ved ikke hvorfor.

Kaminen er lige til at bruge.

Og der er brænde ude i skuret.

Her har vi flygelrummet.

Spiller du klaver?

Nej.

Det gør jeg heller ikke.

Lad mig vise dig spisestuen. God til en dejlig søndagsmiddag.

Bryggerset. Frakker, paraplyer, gummistøvler...

Men prøv på ikke at slæbe mudder med ind.

Førstesalen. Op ad den vinde og skæve trappe.

Man bliver lidt svimmel, men fat mod.

Rene håndklæder. Masser af sæbe.

Og et godt stort kar at sænke sig i efter en lang gåtur.

En enkelt ting. Beklager at måtte sige det.

Damer bør passe på med, hvad de skyller ud.

- Klart. Ja. - Septiktanken kan ikke klare det.

Lad os ikke tale mere om det.

Og endelig... soveværelset.

En vidunderlig udsigt, ikke sandt?

Kan du se kirketårnet hen over træerne?

Der ligger landsbyen. Et stenkast herfra.

Der ligger en skøn pub.

Det tager ti minutter at gå derhen og en halv time at gå hjem.

Rent sengetøj og så videre. Og...

- Er det kun dig, der skal bo her? - Ja, det er kun mig.

Hvor er manden?

- Undskyld? - Fru Marlowe, ikke sandt?

Ja... Nej, det er det ikke. Jeg har ikke ændret det endnu. Fru.

Eller efternavnet.

- Flot klaret, Geoffrey. - Nej, det er okay.

Wi-fi-passwordet og alt det der står i velkomstpakken på flyglet.

Nøglen. Nøglen til slottet. Der er kun den ene.

Tænk ikke på det, hvis du taber den. Man behøver ikke låse her.

Endnu en gang tak. Det er et dejligt hus.

- Lige hvad jeg håbede på. - Så skal du få fred.

Ring, hvis der er noget.

Og jeg bor lige nede ad vejen. Huset med "pas på hunden"-skiltet.

Selv om hun har været død i fem år og aldrig har gjort en loppe fortræd.

Endnu en gang tak.

Farvel.

Jeg tror måske, jeg har flottet mig for meget.

- Nej, det er skønt. - Ja ja. Det er det.

- Det er en drøm af et hus på landet. - Kan du ikke vise mig det?

Må jeg gøre det senere? Jeg har lige været på rundvisning med ejeren.

- Han var lidt speciel. - Ja?

Han var noget af en type.

Meget, meget landboagtig.

- Skal du jage fasaner med ham? - Perfekt.

- Han spurgte mig om James. - Hvad mener du med det?

Jeg bookede huset som fru Marlowe.

Det er sært, at jeg gjorde det. Jeg tænkte vist ikke over det.

- Hvad fortalte du ham så? - Jeg fortalte ham ikke noget.

Jeg antydede, at jeg var skilt.

- Harper... - Stop. Jeg ved, hvad du vil sige.

Eller det ved jeg ikke, men...

Det kommer til at ske igen og igen.

På en måde kommer det til at ske hele mit liv, så...

- Jeg må bare vænne mig til det. - Okay.

Men du vidste ikke, hvad jeg ville sige. Jeg ville sige:

Ved du godt, at elefanter er det eneste dyr, der ikke kan hoppe?

Det er et interessant faktum.

- Ja, det er interessant. - Ja. Det...

Elefantdressur blev aldrig en succes.

- Undskyld. Det var tamt. - Nej, dækningen røg bare lidt.

Fucking typisk. Lige når jeg var pissesjov.

- Vi ses senere. - Helt klart.

Okay. Jeg elsker dig. Farvel.

Du vil ikke skilles fra mig.

Du vil skilles fra den, jeg har været gennem det sidste år.

- Når jeg... - James.

Vi gav hinanden et løfte, Harper. I en kirke.

Hvis jeg kan finde ud af, hvorfor du giftede dig med mig, -

- kan jeg fjerne det ved mig, som er anderledes nu.

Vil du ikke nok stoppe?

Jeg tager livet af mig selv.

Sådan noget kan man ikke sige.

- Det kan du da ikke sige. - Jo.

Jeg siger det, fordi det er det, du skal leve med.

På samvittigheden.

Nej. Nej, James. Vil du ikke nok...?

Hold op med at tigge mig, Harper!

Du skal ikke trygle. Jeg trygler.

Det er mig, der trygler.

Beklager, at du skal leve med min død på samvittigheden.

- Men det er sandheden. - Det kan du ikke lægge over på mig.

Det er, som om du selv dræbte mig.

Nej, det er, som om du tog livet af dig selv.

Og det ville være fucking ubærligt. Det er det sidste, jeg ville ønske.

Det er ikke det sidste, for du vil jo skilles fra mig.

Du vil hellere skilles fra mig end holde mig i live.

Hvorfor er mit liv så lidt værd for dig?

Fordi jeg også har et liv! Jeg har et fucking liv!

- Du truer mig. - Nej.

Det er en advarsel. Det er et faktum.

Det ødelægger mig. At du truer mig for at stoppe skilsmissen, -

- er lige præcis grunden til, at vi er nødt til at skilles.

Jeg bliver skilt fra dig. Det gør jeg. Det gør jeg.

For jeg kan ikke leve... Jeg kan ikke leve...

Fuck.

Fuck.

Hej. Ja, godt.

Jeg er ved at gennemgå de tal, du har sendt.

Ændringerne, ja. Jeg vil bare lige dobbelttjekke et par ting.

Ja, men vi kan ikke tilbyde dem det. Så ryger vores fortjeneste.

Fortjeneste. Ja.

Okay. Ring til leverandørerne og tjek det. Hej.

- Hej. - Nu er jeg klar til rundvisningen.

- Nu? - Ja. Det passer perfekt.

- For hvem? - Kom nu, Harper.

Okay. Okay. Det er et ret fedt hus.

Her har vi haven.

- Havestuen. - Jeg er vild med det.

Og...

- Køkkenet. - Røde vægge. Modigt.

- Meget. - Men det fungerer.

- Shakerstil. Et Aga-komfur. - Ja.

Så bevæger vi os stille og roligt over i østfløjen.

Bemærk den smukke patina på flisegulvet.

- Egetræsbjælker. - Selvfølgelig.

Og her har vi en velproportioneret stue.

En kamin. Komfortable sofaer.

- Og her har vi flyglet. - Wow. Kan du spille klaver?

- Ja, det kan jeg faktisk. - Sikke et tapet. Og vinduerne!

Solen strømmer ind. Prøv at se udsigten...

Jeg ringer tilbage.

Hva...?

Alarmcentralen, hvem skal du tale med?

- Politiet. -Årsagen til opkaldet?

Der er en, der er trængt ind i min have. En mand.

Han er nøgen, og jeg tror, at han stalker mig.

Må jeg bede om adressen?

Det er en landsby. Cotson. C-O-T-S-O...

I Hertfordshire?

- Ja. - Er huset let genkendeligt?

Genkendeligt?

Min bil holder udenfor. En blå Ford Fiesta.

Nummerpladen er CK61 LZF.

Vær rar at forklare, hvad der sker.

Kan du forklare, hvad der sker?

Vi har sendt en vogn ud. Bliv i røret.

- Det skal jeg nok. - Er du alene i huset?

- Han prøver på at komme ind. - Politiet er på vej.

Der er en vogn i området, som snart er fremme.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Han gør mig virkelig bange.

- Gør jeg dig bange? - Ja, det gør du.

Du gør mig bange. Hvorfor fatter du ikke det?

Hvordan kan du gøre dig selv til et offer? Du gør mig bange.

Jeg vil ikke have, at vi er bange for hinanden.

- Siger du, at jeg vil have det? - Nej.

Men hvad er det så, der står her?

Der står: "Han gør mig virkelig bange."

- Hvad har du sagt til Riley, den so? - Ikke noget.

- Lås den op. Lås den op. - Nej.

Hvad er det, du skjuler for mig?

Det er min telefon.

- Okay. Lad os få ham op. - Kom, min ven.

- Så I ved ikke, hvem han er? - Han havde ikke ID på sig.

Det ser ud, som om han har sovet udenfor.

Jeg så ham i går.

Jeg tror, han fulgte efter mig ud af skoven.

- Hvilken skov? - Jeg kender ikke området.

Jeg var ude at gå en tur. Skoven på den anden side af markerne.

Cotson-skoven. Med den gamle jernbane. Det er nok der, han sov.

Det må have været skræmmende. Det kan vi godt forstå.

Men for at være ærlig, så tror jeg, han er harmløs.