Homeland

Tidligere i Homeland...

Moskva, Rusland

Vi må købe tid.

Fyrre minutter, måske en time, før de er i luften.

Jeg forlader dig ikke.

Jeg var enig med Saul, går det galt, er det her planen.

Hvad, at lade dem fange dig?

Dig.

Carrie Mathison. Efterlader du hende bare her?

Fr. Martin,

hvad var Deres seneste operation?

Vi prøvede at kompromittere jeres præsident og få hende afsat.

Din medicin.

Hvordan vil du tilbringe resten af dine dage her?

Læse de bøger, som Aleksander kommer med og motionere i gården...

eller blive vanvittig?

Spærret inde på en anstalt.

Der er ingen i Moskva, der er i humør til at forhandle.

Måske er det bedst, hvis du venter nogle måneder.

Jeg kan ikke vente nogle måneder.

Jeg ved ikke engang, om hun er i live om nogle måneder.

Carrie? Er du okay?

Nej, nej, nej, ikke frakken.

Nej, nej, nej, nej, ikke frakken.

Ikke frakken, ikke frakken.

Vær ikke bange.

Nej!

Pis.

USA's militærs regionale klinik Landstuhl, Tyskland

Hård tur?

Du har brug for søvn.

Jeg prøver.

Der er gået næsten seks timer.

Du kan tage en lorazapam til.

Nej, jeg vil vænne mig af med det.

Måske en halv.

- Blodprøve? - I morgen.

Undskyld...

Nej. Kom ind. Sid ned.

- Er Doug... - Jeg vikarierer for Doug.

Jim Turro.

Du er hans overordnede. Ikke?

Vil du have noget at drikke?

Nej, ellers tak.

Er det okay, hvis jeg stiller nogle spørgsmål?

Okay.

Du blev tilbageholdt i Rusland i 213 dage?

Ja.

Og du blev afhørt i de første...

Omkring 30.

Hvem afhørte dig?

En oberst ved navn Sergey Tabakov.

Det meste af tiden i hvert fald. Fra GRU.

Hvorfor stoppede han?

Alt det står i journalen.

Det er en stor journal. Kan du sige mig, hvorfor han stoppede afhøringen?

Sikkert fordi jeg kastede min afføring efter ham.

Var det strategisk?

Nej, nej. Jeg var midt i en stor psykose.

De tilbageholdt min medicin, og det tog mig 20 dage

at nedbrydes til at være ikke videre hjælpsom.

Men de blev ved i en uges tid,

jeg kan ikke give dig et præcist tal.

Derefter er det blankt

eller en serie billeder, der ikke svarer til virkeligheden...

Hvis vi skal gøre det på den langsomme måde, tager jeg noget vand.

Doug siger, at du gerne vil genindsættes i bureauet.

Ja. Det ville jeg meget gerne.

Sikkerhedsgodkendelse er ikke en mulighed,

når man har 180 dage, der ikke er redegjort for.

Ja, det ved jeg.

Det er derfor, jeg har arbejdet så hårdt med dr. Foley og Doug.

For at udfylde hullerne.

Gav de dig indtryk af, at det ikke var tilfældet?

Nej. Sagde de, at du dumpede din løgnedetektorprøve?

"Bedrag påvist."

Så du må bære over med mig.

Hvilke spørgsmål?

Du sagde, det normalt var Tabakov, men ikke altid.

Jeg vil gerne vide hvilke spørgsmål.

En del, faktisk.

Såsom?

"Har du nogensinde samarbejdet med en fremmed efterretningstjeneste?"

Hvad betyder det?

Beskylder du mig for noget?

Det kunne betyde meget.

At røbe kilder og metoder.

At arbejde for fjenden. Det må du fortælle mig.

Min hukommelse adskiller ikke det ægte og uægte.

Det forstår du godt, ikke?

Løgnedetektoren opfangede løgn, vrangforestillinger eller ej.

Jeg redigerer mine svar, fordi jeg ikke stoler på min hjerne.

- Det er det, den måler. - Måske.

Det forventede vi, da vi begyndte på det her.

Både dr. Foley og Doug sagde, at det var en mulighed.

Hvorfor opfører han sig, som om det er inkriminerende?

Vi forventede det...

Vil du ikke gribe ind?

Sæt dig venglist ned.

Du indrømmede at afsløre skjulestedet i Beirut.

Ja. Ét, der ikke har været aktivt i årtier.

På det tidspunkt var jeg vist blevet holdt vågen i 96 timer.

Hvad med aktiver?

Hvad med dem?

Har du nogensinde afsløret et aktivs identitet?

Nej.

Måske nogen, der er død ti år tidligere?

Nej. Aktiver har familier, det ville jeg ikke gøre.

Er du sikker?

Hvor meget tydeligere kan jeg sige det?

Nej, jeg har ikke.

Fr. Mathison, hvordan kan du være så sikker,

hvis der er 180 dage i dit liv, du ikke kan huske?

Undskyld ventetiden.

Deltagerne er klar til at arbejde til middagen i aften.

Skal vi tage det som et positivt tegn?

Blot at få Taleban til at møde op har taget ni år.

Så at de faktisk vil mødes

med den afghanske regering, er positivt.

Så kom, Saul. Skab flere nyheder.

Der er gået tre uger.

Giv os i det mindste et praj om, hvordan det går.

Det går. Så vidt jeg forstår,

er der noget lækkert lam på menuen i aften.

Okay. Hvad så med uofficielt?

Okay.

Listen med forbigåede muligheder i Afghanistan er lang.

Hvad ser du som den største forhindring for en aftale?

For det første har Amerika ikke så mange gode muligheder.

Vi bliver der ikke for evigt.

Det har præsidenten gjort såre klart.

Men vi kan heller ikke bare gå vores vej.

Hvorfor ikke?

Trækker vi tropperne ud forbi et kritisk punkt, falder Kabul på seks uger.

General Edwards sagde seks måneder.

En billion dollars brugt, over 2.000 liv gået tabt,

og så er det en overgivelse, hvordan man end ser på det.

Det andet problem er selve Taleban.

Det er ikke tydeligt, at de har noget at vinde på et politisk forlig.

Hvad mener du helt præcis?

Den eneste grund til at indgå en aftale

er at få os hurtigere ud.

Hvilket du lige sagde, ikke er en mulighed.

Ikke uden seriøse sikkerhedsgarantier på plads, før vi smutter.

- Og hvad er der galt i det? - Ikke noget.

Hvis du tror, at Taleban vil følge aftalens betingelser.

Vil de det?

Dit gæt er lige så godt som mit.

Præsident Warner virker sikker nok.

Præsidenten er optimist. Jeg er spion.

Og hans sikkerhedsrådgiver.

Mind mig ikke om det.

G'ulom giver en udtalelse.

Jeg må løbe. Vi tales ved senere.

Hvad vil han sige? Ved vi det?

Ingen anelse.

Hans kontor har kun lige udmeldt, at han holder pressemøde.

Det kan ikke være godt.

Men vi er løver, brødre og søstre.

Junglens andre dyr er bange for selv en syg løve

og holder sig fra ham.

Vi er løver.

De forenede stater

bør se os som løver,

og vi kræver intet mindre.

I stedet er vores præsident

og udenrigsminister blevet narret.

Narret til at love at frigive

over 1.000 Taleban-krigsfanger.

Tolv af dem står bag den bombe,

der skjult i en ambulance

dræbte næsten 100 borgere

i sidste måned i Kabul.

I skal vide...

At jeg har ansvaret for disse fanger,

og jeg går aldrig med til at løslade dem.

Aldrig.

Ikke en eneste.

Robin, sig noget.

Telefonerne kimede, og du kan forestille dig, hvad der skete.

- Hvor er Agha Jan? - Han smed sit kort

og stormede ud sammen med resten af Talebans udsendinge.

Jeg tror ikke, han kommer tilbage, Saul. Det tror jeg virkelig ikke.

Hvilken vej gik de?

Agha Jan!

Agha Jan!

Vi sagde det, ingen fanger, ingen snak.

Det er jeg klar over.

Det var det første, vi blev enige om,

og nu er det ødelagt.

Jeg forstår, du er vred. Jeg er også vred. Men intet er ødelagt.

VI blev enige om udveksling af fanger ved en succesfuld aftale.

Vi er der ikke endnu, end ikke i nærheden.

Du hørte G'ulom.

Vicepræsidenten taler ikke på regeringens vegne, det ved du.

Gjort er gjort.

Sikken skam.

Agha Jan.

Går du nu, tager det årevis, før vi når hertil igen, om nogensinde.

Jeg beklager. Det gør jeg virkelig.