Disclaimer

Nej, vent.

Du må ikke komme. Vent.

Nej, vent.

Nej, vent. Nej.

Nej, vent. Vent.

Du må ikke komme endnu.

Vent.

Vent.

- Pikspiller. - Undskyld.

Undskyld.

Jeg mener det. Total pikspiller.

- Undskyld. - Som en, der spiller for meget pik.

Undskyld. Jeg har aldrig gjort det i et tog før.

Som om jeg knalder på hver tur med Piccadilly-linjen.

- Gør du? - Ja.

Turen mellem Oxford Circus og Bond Street gør mig vildt liderlig.

- Gør den? - Ja.

Kontorarbejderne?

Ja, kontorarbejderne. Og alle de skide turister.

- Turisterne. Selvfølgelig. - Og de klistrede gulve.

Du er sådan en billig tøs.

Ja.

Billetter.

Giv mig... Fuck.

- Jonathan. Jonathan! - Hold op.

Fuck.

For fanden da.

Jeg kan fandeme ikke... Han gloede på mine babser.

- Og du hev lagenet af. - Jeg skulle jo tage billetterne, ikke?

- Det er jeg ligeglad med. - Og dine babser er fantastiske.

Ja, men alle skal ikke se dem.

- Hvorfor ikke? Egoist. - Pikspiller.

Vær opmærksom på narrativ og form.

Begge dele er i stand til at føre os tættere på sandheden,

men kan også være et våben med stærkt manipulerende egenskaber.

I en karriere, der strækker sig over næsten 20 år,

har modtageren af aftenens pris

skåret igennem både narrativer og form, der afleder os fra de skjulte sandheder,

taget fat på nogle af tidens vanskeligste emner

og ladet os kaste et hudløst ærligt og afslørende blik på hendes subjekter.

Som den enestående dokumentarist, hun er, har hun flået det slør ned,

som længe har beskyttet markante institutioner

og deres ofte karismatiske bagmænd.

Men, mine damer og herrer, vær bevidste om,

at i afsløringen af sine subjekter viser Catherine, at de kan manipulere med os

udelukkende på baggrund af vores egne forankrede overbevisninger

og de fordomme, der præger os.

På den måde afslører Catherine noget dybere og mere problematisk.

Vores egen medskyld i nogle af vore dages mest skadelige sociale synder.

Det er mig derfor en fornøjelse at kunne overrække

årets RTS-pris for fremragende tv-journalistik til en sandhedsforkæmper.

- Er du okay? - Ja.

En kvinde, der er en kilde til inspiration for os alle sammen, Catherine Ravenscroft.

Jeg var ked af det, der skete. Det var jeg virkelig.

Han var jo trods alt kun et barn.

Men jeg var træt. Træt af at være lærer.

Træt af at gentage den samme undervisning i næsten 50 år.

Men mere end alt andet

var jeg træt af at finde mig i lumsk opførsel fra forkælede møgunger.

Mr. Brigstocke?

Ja?

Mr. Banks vil tale med Dem på sit kontor.

- Nu? - Hvis De vil være så venlig.

5500 grader. Nemlig. Den ydre kerne...

Det kom ikke bag på mig, da Justin kaldte mig ind på kontoret.

Mr. Banks.

Jeg havde ventet det.

Der gik længere tid end forventet.

Mr. Brigstocke.

Sid ned.

Mr. Brigstocke, det er mrs. Pemberton, Tristans mor.

Ja, mrs. Pemberton. Dejligt at se Dem.

Mr. Brigstocke, mrs. Pemberton har udtrykt dyb bekymring

over Deres kommentarer til unge Tristans essay.

Mrs. Pemberton, De må gerne gentage det, De fortalte mig før.

Tak, Justin. Og jeg er glad for,

at du siger "dyb bekymring," for det er lige det, det er.

Jeg er dybt bekymret over de ting, De har skrevet om min søn.

Det er svært at begribe, at jeg engang

flere år i træk blev kåret til årets mest populære lærer.

Men det ligger år tilbage.

Dengang var jeg engageret. Arbejdet betød noget for mig.

Jeg skulle være gået på pension,

mens jeg stadig havde lidt glød i mig til at fyre op under de unges hjerner.

- ...han skrev om... - Mrs. Pemberton.

Mr. Brigstocke, vil De være venlig at sige undskyld,

så vi kan slå en streg over det og komme videre?

Jeg står ved min oprindelige vurdering.

Hvabehar?

Ja, lad os gemme det.

Nej, jeg vil derhen i dag, Jonathan.

Det er godt vejr til det i dag. Pis. Jeg glemte mine trusser.

- Dem glemmer du altid. - Hvad har du gang i?

- Hallo! - Du kan ikke styre det.

- Hit med dem! - Pis. Hov!

Slog du dig? Er du okay?

- Nej. - Er du sikker?

Jeg har stadig dine trusser.

Hold da kæft, hvor er det fedt. Hvor fanden skal vi tage hen?

Lad os gå hen til Campo Santa Margherita.

- Der er billige hoteller. - Svømmer vi, eller tager vi undergrunden?

Det må du godt. Jeg tager... Det hedder "vaporetto."

- Jeg tror, det er deres metro. Derovre. - Okay, det gør vi.

Vent. Vent lige lidt.

- Du vil tage et billede. - Ja.

- Kom nu. - Cool.

Gør både dig også liderlig?

Selvfølgelig. På grund af sømændene.

- Billige tøs. - Pikspiller.

Det var ikke spor slemt.

Faktisk helt rart.

- En godnatdrink? - Ja, hvorfor ikke?

Jeg kom måske til at trække en flaske Latour fra 82 op, inden vi gik.

- Robert. - Beklager. Jeg troede, det var Ribena.

- Jeg tog fejl. - Det skulle du ikke have gjort.

Så særlig en lejlighed er det da ikke.

- Vi har to flasker, til når du vinder... - Du elsker den vin.

Robert går meget op i vin, især finere Bordeaux-vine.

Det er en interesse, han har fået i de senere år.

Du kan knap nok smage forskel på rød- og hvidvin,

men du nyder at tage del i din mands glæde.

Han ville aldrig indrømme det, men en del af glæden er at have råd til den.

Efter al den billige champagne

ville jeg ikke opdage det, hvis du gav mig et glas eddike.

Hvis min hustru ikke kan forkæle sig selv,

hvilket hun ikke kan, må den pligt påhvile mig. Øjenkontakt.

Skål for en sandhedsforkæmper, der er en kilde til inspiration for mig hver dag.

Tak, skat. Du er fjollet.

- Den er god. Er den krydret? - Udsøgt.

Sandeltræ.

Solbær.

Banan.

Og også de her.

Er det det hele?

Ja.

Syv nederdele.

Det var min kones.

Det gør mig ondt. For nylig?

- Syv håndtasker. - Ni år siden.

Ti tørklæder.

En hat.

Også skoene.

- Ja. Og skoene. - Naturligvis.

- Kom nu. - Hun havde bittesmå fødder.

Størrelse 35.

Der er otte par sko og et par slippers.

Og det var så det.

Nancys liv reduceret til en inventarliste.

HANDSKER - SKO - SLIPPERS - SOKKER

Tak.

Der er gået møl i den her stak.

Vi må ikke tage imod tøj med møl, men vi kan smide det ud for Dem.

- Ja. Tak. - Tag det med ud.

Nej, vent.

Det var min kones yndlingscardigan.

Tak, mr. Brigstocke. Det er pænt af Dem.

Jeg kan huske, at Nancy havde den cardigan på om natten,

når hun stod op for at give Jonathan mad.

Hun lod aldrig mig hjælpe hende.

Skal vi gå op?

Ja, jeg kommer op om et øjeblik. Jeg ser bare lige posten igennem.

Men du er jo lige blevet færdig med et projekt.

Ja, du kender mig.

- Kom nu. Lad os nyde den Latour. - Jeg er bare nysgerrig.

- Jeg vil se, hvad der sker nu. - Som altid noget, der forandrer verden.

- Hun venter. Ligesom jeg gør. - Tak for i aften.

Jeg er altid gerne din ledsager.

EN FULDKOMMEN FREMMED E.J. PRESTON

TIL MIN SØN, JONATHAN

ENHVER LIGHED MED NULEVENDE ELLER AFDØDE PERSONER ER IKKE TILFÆLDIG.

Ja.

Bliv der.

- Smukt! - Så tag det.

Så stå stille.

- Vil du se mine trusser? - Gør det.

- Vis babserne nu. - Nej. Klap i.

Jeg vil tage et billede sammen med dig.

Er det ikke meningen, at han synger imens?

Santa Lucia Santa Lucia

Når vi sejler under Sukkenes Bro, skal du kysse mig ligesom i Det første kys.

Den har jeg aldrig set.

Men du skal kysse mig, så vores kærlighed varer evigt.

Bedre spørgsmål: Har du nogensinde knaldet under en bro?

- Selvfølgelig. Under Battersea Bridge. - Det er løgn.

Vent. Også under Waterloo Bridge.

Imponerende.

- Ja, det er jeg. Pikspiller. - Billige tøs.

Hvorfor vender vi om?

- Vi vil direkte hen til broen. - Nej. Finito.

- Ja, broen... - Nej, nej.

Kom nu. Den er jo lige der.

- Giv mig 40 euro. - 40 euro?

Vi har allerede betalt 50. Du får fandeme ikke 40 euro.

- Så er det ud. - Fandeme nej.

Hold op. Vær sød at holde op.

Pikspiller.

- Skat, er du okay? - Ja, jeg har det fint. Fuldstændig.

Jeg har sikkert bare fået for meget at drikke.

- Er du sikker? - Ja. Sov bare videre.

Jeg har det fint.