Freud's Last Session

"Mens jeg vandrede gennem denne verdens øde, -

- kom jeg til et sted, hvor der var en hule.

Her lagde jeg mig ned for at sove.

Og mens jeg sov, havde jeg en drøm." John Bunyan

I dag vil jeg endnu en gang være profet.

Hvis det skulle lykkes den internationale finansjødedom -

- endnu en gang at kaste folkene ud i en verdenskrig, -

- bliver resultatet ikke jordens bolsjevisering -

og dermed jødedommens sejr, -

- men derimod tilintetgørelsen af den jødiske race i Europa.

LONDON DEN 3. SEPTEMBER 1939

TO DAGE EFTER TYSKLANDS INVASION AF POLEN

Medicus vivit.

- Ja, lægen lever. - Ja.

Giv ham besked om, at du ikke kan komme. Der må være kaos i London.

- Man giver ikke ham besked om noget. - Det er farligt udenfor i dag.

- Bliv her. Så venter vi på nyt. - Dårligt nyt når frem overalt.

Du må ikke gå, Jack.

Vi har overlevet én krig, Janie. Vi overlever en til.

Farvel.

Evakueringstoget for børn afgår nu fra spor et.

Her er London. Der er stadig ingen officiel reaktion -

- på premierministerens krav om tilbagetrækning af tropper.

Slovakiske tropper har sluttet sig til den tyske invasion.

Vi vender tilbage til koncerten, indtil vi har mere nyt.

- Jeg tager ikke ind på instituttet. - Dine elever venter dig.

De vil nok gerne have en fritime.

Anna, de har brug for rutine i dag. Jeg kan godt klare mig selv.

Dr. Schur kommer med morfinen i løbet af en time. Eller var det i går?

Jeg får også besøg af en universitetslærer fra Oxford, -

- som trænger til en lektion i punktlighed.

Hvem er det? Universitetslæreren?

Professor Lewis, C.S. Lewis.

- Ham kristendommens forsvarer? - Ja. Der er meget at forsvare.

Jeg vil gerne tage Dorothy med hjem. Ingen skal være alene i dag.

Vi bliver ikke alene.

Dorothy vil sikkert føle sig bedre tilpas hjemme hos sig selv.

Måske i næste uge.

Og så næste uge og næste uge igen ... Hvor mange gange skal jeg spørge dig?

Husker du professor Einsteins besøg?

Naturligvis.

Vi talte om det sikreste tegn på sindssyge.

Det er at gøre det samme om og om igen -

og forvente forskellige resultater.

Så det sikreste tegn på et sundt sind må være evnen til at skifte mening.

Ja.

- Professor Lewis? - Ja.

Anna Freud. Det glæder mig at træffe Dem.

- I lige måde. - Held og lykke.

MORFIN

Jofi!

Hører du nogen ved døren?

- Dr. Freud. - Professor Lewis.

Jeg troede, at De var faret vild ... eller død.

- Hvad er det for en race? - En chowchow. Den er meget klog.

Den hedder Jofi og er min assistent.

- Er det rigtigt? - Ja.

Den er med til alle konsultationer og er mit følelsesmæssige barometer.

Hvis en patient er rolig, hviler Jofi ved mine fødder.

Men hvis en patient er oprevet, står Jofi ved min side -

med blikket rettet mod patienten.

- Hvorfor løb den væk, da den så mig? - Den går også højt op i punktlighed.

Kom indenfor.

Min hustru er bortrejst, -

- så jeg sendte vores husholderske, Paula, ud ...

Paula! Nå, hun er gået.

Jeg sendte hende ud for at hamstre konserves.

Man skal jo være forberedt på det værste.

Ja, naturligvis. Jeg er ked af, at jeg kom så sent.

Alle togene var fulde af børn, der bliver sendt ud på landet.

- Gud velsigne dem. - Ja.

- De har vel lyttet til radioen. - Ja, jeg lytter altid til radioen.

Det er så praktisk at blive advaret, før man bliver bombet eller skudt.

Jeg har mange aftaler i dag, så vi må gøre mødet kort.

- Måske burde vi udsætte det. - Til hvornår? I morgen?

Regner De med morgendagen, professor? For det gør jeg ikke.

- Naturligvis. - Det siger I briter altid.

"Naturligvis, gamle dreng."

- Hvordan kan det være? - Det ved jeg ikke.

- Det er vel en vane. - Interessant. En vane.

- De har et smukt hjem. - Tak.

- Hvor længe har De boet her? - Et år og fire måneder.

Min datter Anna bestræbte sig på at kopiere vores bolig i Wien.

De er heller ikke født her i landet, vel?

Jeg er født i Belfast, men jeg har boet her, -

- siden jeg blev sendt på kostskole som niårig.

Ja.

Vi prøver alle bravt at glemme vores barndom og fortid.

Men de forsvinder aldrig, vel?

Det gør verdens sorger heller ikke.

Jeg er bange for, at det her aldrig bliver mit hjem.

Nej.

Det bliver aldrig mit Wien.

Denne mands arbejde har gjort det muligt for os -

- at udforske et hidtil ukendt område, nemlig menneskets sind.

Hans værk og forskning har tiltrukket verdens opmærksomhed -

og bragt anerkendelse til Østrig.

Det er mig en stor ære at overrække Goetheprisen til dr. Sigmund Freud.

De har ikke givet den til en psykoanalytiker før.

De har ikke haft psykoanalytikere i Tyskland før.

Den her er jeg rigtig glad for.

Ja.

Dr. Freud, er alt i orden?

Den her er jeg rigtig glad for.

Min yndlingsblomst. Azalea.

Vent et øjeblik.

- Ja. Das ist gut. - Tak.

Vi burde tale om, hvorfor jeg skrev til Dem.

Nå ja, min bog. "En pilgrim vender hjem".

Ja, det var en satirisk parodi på "Pilgrimsvandringen" -

- af ham den engelske puritaner. Hvad var det nu, han hed?

- John Bunyan, ikke sandt? - Jo.

John Bunyan. Han var et sandt geni.

Og det er sikkert en glimrende satire, -

- hvis altså nogen stadig læser John Bunyan.

- Jeg kan forstå, min bog støder Dem. - Hvordan?

Jeg satiriserer over Dem med Sigmund-figuren.

Svulstig, forfængelig, uvidende.

Jeg beklager, hvis De tog det personligt.

Jeg bestrider Deres verdensanskuelse, fordi den negerer min egen.

- Som er? - At Gud findes.

Og at vi, der tror på ham, ikke er imbecile tvangsneurotikere.

Jaså?

Særdeles interessant. Godt.

Det er interessant, for jeg har aldrig læst Deres bog.

"Mens jeg vandrede gennem denne verdens øde, kom jeg til et sted, -

hvor der var en hule.

Her lagde jeg mig ned for at sove.

Og mens jeg sov, havde jeg en drøm."

John Bunyan.

Tilgiv mig, professor Lewis, men jeg må spørge Dem om det her.

Hvorfor besøger De mig, hvis De er så uenig i mine synspunkter?

Ikke i dem alle. Da jeg studerede, slugte vi alle Deres bøger.

Det chokerede mig, at De kaldte "Pilgrimsvandringen" genial.

Helt alvorligt ... En kamp mellem Gud og Satan?

Jeg sagde ikke, hvem jeg holdt med.

Hvis selve idéen om Gud er latterlig, hvorfor vil De så høre min mening?

Hvorfor er jeg her?

Hvorfor?

Nysgerrighed.

Hvordan kan en intelligent mand som Dem opgive sandheden -

for så at ...

... for så at tro på en grinagtig drøm, en lumsk løgn?

Hvad nu, hvis det ikke er en løgn?

Ville det ikke være skræmmende at indse, at De tog fejl?

Ikke nær så skræmmende, som det ville være for Dem, min ven.

Næ nej.

De sagde, at De bestrider min verdensanskuelse.

De bestrider min tro på vantro. Er det korrekt?

Ja, det gør jeg.

Godt. Wunderbar.

Velkommen til min hule!

Lige et øjeblik.

Hallo? Anna?

- Har du skræmt professoren væk? - Ikke endnu. Snart måske.

Vend du bare tilbage til dine forelæsninger.

Udmærket. Hav en god dag.

Hans datter? Jeg betaler ikke for at høre hendes mening.

Hvorfor skulle jeg spilde min tid på hende?

De har ret. De ville ikke lære noget.

Og De ved sikkert allerede alt om narcissisme hos unge mennesker.

- Har du talt med din far om i aften? - Du ved godt, at vi snart er i krig.

Det er ikke noget nyt for ham, som er så krigerisk.

- Engang fandt du ham charmerende. - Gjorde jeg det?

- Dorothy, vær nu rimelig. - Jeg er i England sammen med dig.

Det ville være rimeligt, at vi boede sammen ligesom i Wien.

Børnene forstår det ikke engang. Tænk, at din far er så sart.

- Jeg skal forelæse. Find mig senere. - Det gør jeg altid.

Goddag, de herrer. Skal vi gå i gang?

Sid ned.

Ikke der. Det er transformationssofaen. Pas på.

En af mine kolleger fortalte mig, han kender en af Deres. Hr. Tolkien.

- Ja, vi er nære venner. - John Tolkien?

Fremragende. Genial.

Sig mig, hvad er The Inklings?

Vores litterære gruppe på Oxford. Vi diskuterer hinandens arbejde.

- Er det mest fantasier? - Ofte, ja.

Det meste af livet har jeg undersøgt fantasier og prøvet at forstå drømme.

Alligevel ved jeg ikke længere, hvad jeg mener.

Jeg har ikke megen tid tilbage, -

- så måske burde jeg prøve at forstå virkeligheden, hvad end det så er.

Måske er det hele bare en drøm.

Uhyggeligt, uhyggeligt, uhyggeligt.

- Vil De have et glas? - Ellers tak.

Jeg tager et, for det trænger jeg til.

- Er De sikker? - Whisky.

- De skal få en whisky. - Tak.

"Alt, hvad vi ser, er blot en drøm i en drøm."

Det skrev Edgar Allan Poe, og han blev gal. Så pas på.

Ja.

Var det Deres forældre, som opflaskede Dem med trosfantasien?

Nej.

Min tro ophørte sammen med min barndom. Jeg ...

Jeg begravede den sammen med min mor. Hun døde, da jeg var barn.

Fortsæt.

Min far var overvældet af sorg.

Han kunne ikke bearbejde den eller tage hensyn til vores sorg.

Hans eneste løsning var at sende os på kostskole i England.

Det er måske mit livs største traume. Større end krigen.

Der var kun hav og øer nu.