Little Girl Blue

NOTESBØGER

DØDSATTEST

63-ÅRIG KVINDE

HVIS DØD REGISTREREDES

HÆNGNING

Selvmord

JEG ER BEGYNDT AT SKRIVE IGEN. JEG VED IKKE HVOR DET FØRER MIG HEN.

HVEM KOMMER TIL AT LÆSE DET JEG HAR SKREVET I DYBET AF DENNE MAPPE

SOM FORSVUNDET BLANDT ALLE ANDRE I MIN COMPUTER?

HVORFOR FORSVINDER HÅBET OM AT BLIVE FORSTÅET EFTER MIN DØD ALDRIG?

ALTSÅ FUNDET OG REDDET.

Kan jeg sige noget som jeg ikke allerede har sagt?

..andet end at det skal lykkes for dig at afslutte arbejdet

...og slippe af med det her.

Hvorfor, far?

Din mor slap aldrig af med det.

Og jeg tror...

Jeg tror ikke dette er din fremtid, den er et andet sted.

Du slæber rundt med kasser du ikke behøver at bakse med

Din mor slæbte rundt på dem hele livet. Det var det der gjorde hende skør.

Og jeg tror, at din fremtid, styrke og energi ligger et andet sted.

Det er i dine børn, i dit arbejde og blandt folk omkring dig,

...og ikke i et desperat forsøg på at forstå noget uforståeligt,

...for det er absurd.

For fanden da.

Lige nu arbejder jeg mest,

...med det jeg kalder min genesis før mig.

Du skrev.

DATTER AF

Din sidste bog handler kun om din egen mor, som også skrev.

Hun er stadig en fantastisk figur, ikke?

Til den bog optog du dine samtaler med de overlevende vidner...

...fra din barndom.

Du gennemlæste din mors korrespondance,

...sorterede tusindvis af billeder i kasser.

Du læste hendes notesbøger.

Du kopierede alt, hvad hun skrev i de små dagbøger

...som gemtes i denne kuffert.

JEG HAR SAGT TIL CAROLE, AT DER ER LUKKET MED MIG.

SÅDAN VIL HUN VÆRE I SIN SKRIVNING OGSÅ, INDTIL HUN ÅBNER SIG MED MIG.

Du arkiverede alt dit skriveri, også din mors.

Jeres notesbøger, jeres manuskripter...

gåden i dit ansigt

...og i din stemme.

MEN HVEM ER CAROLE?

Goddag. - Goddag.

Kom ind.

Vil du have te eller vand? - Nej, jeg har fået det jeg behøver.

Det her var hendes skrivebord.

Så...

Det er hendes jeans.

Hendes T-shirt.

Jeg har købt en cardigan der passer til hendes tørklæde.

En håndtaske.

Her er hendes kalender,

pas, id-kort, sygesikringskort.

Jeg har to par briller. Du kan sige, hvilke du foretrækker.

Jeg købte nogle brune linser, eftersom dine øjne er blå.

Hendes var brune.

Hendes parfume.

Her er hendes ur og nogle ringe.

Den her halskæde havde hun altid på.

En paryk.

Der er et spejl der, hvis det er... når du skifter.

Må jeg få skoene?

Hvad? - Dine sko.

"Min mor efterlod mig en gåde."

"Beretningen om vores relation."

Du gør jo præcis, som hun gjorde. Du undersøger din mor.

Min mormor skrev også en bog om sin mor.

Efter moderens død gemte Carole Achache en kuffert...

...med sin mors dagbøger i, hulter til bulter.

I dem havde moderen nedskrevet stævnemøder og nogle linjer der...

...afspejlede hendes humør, og billeder fra sit liv.

Et liv der hovedsageligt var tilegnet bøger og deres forfattere.

Monique Lange begyndte at arbejde for Gallimard i halvtredserne,

...arbejdede sig flittigt op og vovede til sidst at begynde at skrive selv.

Jeg husker kontoret.

..som viskede lidt om, at jeg var elendig, men sjov.

Dengang var det noget ekstraordinært. Det var halvtredserne.

Vi spiste i kantinen, alle masede på for at sidde ved siden af Camus.

Jeg kendte Genet, som efterlod et stort aftryk på mit liv.

Jeg kendte Marguerite Duras, Violette Leduc.

Det var en storslået tid.

Carole Achache, som blev fotograf, begyndte at skrive om sin familie

og dens hemmeligheder i 2008,

med "La plage de Trouville" gennem fortællingen om et maleri

nazisterne stjal fra hendes bedstemor under besættelsen.

Nu udgiver hun "Fille de" hos Stock,

...en roman, som med ømhed og vold beskriver hendes mor...

...og det liv hun gav omkring sig.

Et liv med på en god dag at kunne omgås kunstnere,

...intellektuelle og forfattere.

Et liv med vægten af ikke at have kunnet være et barn.

Et barn, der er blevet beskyttet, hørt og trøstet.

Et liv, hvor en underlig tavshed brød sig igennem

...i den uophørlige, fascinerende samtale mellem de dygtige voksne.

Men vigtigst af alt vil jeg transponere den her slags...

...geniale øjeblik.

Ja. - Godt.

Ja. - Af dette

Ja, der er et personligt aspekt, som er fascinerende og

Trist. - Ja, trist og fascinerende.

Ja. - For en læser er det fascinerende.

Hun er da en fantastisk figur min mor, ikke?

Sæt om det havde været en film.

Det er en film, men vi glemmer biograferne.

Denne bogs tak er utrolige.

I dette manuskript har vi, i kronologisk rækkefølge

Monique Lange, Dyonis Mascolo, Jean Genet

Vi må selvfølgelig ikke glemme,

...at jeg måske er lidt svag med den her bog...

...takket være den venlighed du portrætterer mig med

At vokse, hvor du gjorde, at have en mor som din

...var allerede ret heldigt.

Og hvilket held! Det var Paris i halvtredserne.

Det Monique Lange var for det nordlige Paris

...var Marguerite Duras, som hun kendte godt, syd for Seinen.

Vi var 25 år.

Det var Saint-Germain-des-Prés.

Det var der alt afgørende udspillede sig

...i vores ungdom, i vores følelser,

...i vores tro, i vores galskab.

Vi var blevet helt gale med kommunismen.

Vi sagde, at folket selv skulle bestemme, hvad de ville kæmpe for.

Som sædvanlig skrev vi ikke om det.

Men ingen skriver om lykke.

Det var sådan det var, Carole Achache

...tilbragte nætter med røg og alkohol, diskussioner om politik og litteratur.

Og midt i det hele måtte børnene klare sig selv.

Ja, og det var tydeligt, at både min mor og Duras ville have,

...at vi skulle kunne bruge den lykke,

...som Duras kalder det,

...den form for lidenskab.

Og så skal man også tænke på, at da krigen var slut var der, i dette miljø,

...et ønske om frihed, der var vanvittigt og nødvendigt.

Det betød, at mange, mange mennesker voldsomt vendte ryggen mod krigen

...og de gik ind for det de gjorde.

Jeg mener, at de var meget friere end vi var i 1968...

Det er det sværeste, jeg har gjort.

Og... Sådan der ja. Men...

Skørt og nødvendigt. Okay. Jeg er klar.

Jeg synes de var meget mere frie end vi var i 1968,

fordi de var meget modigere.

Og børnene, ja, det skulle klart nok også komme os til gode alt det der.

Men man måtte også tilpasse sig, hvilket for et barn betød

...en tabt barndom, at leve en slags

...voksenliv meget tidligt.

Jeg kunne ikke have vidst det.

Jeg vidste ikke, hvordan et andet barns liv var.

Sådan var det og det er rigtigt, at jeg var rigtigt heldig

...for det er utroligt nærende.

Så vi kan ikke se på tidlig kundskab

...som noget skadeligt.

Men i bund og grund fandtes det aldrig rigtigt derhjemme.

Og så oplevede du også allerede som lille...

...noget der nu er ret almindeligt. Din far forlader jer.

Her er jeg, fuld af gode råd, informeret som få,

...og virkelig flov over at måtte skrive det her brev til dig.

Læs det til ende og destruer det så.

Mere og mere besat af, du ved hvad, holdt jeg mig ikke tilbage,

...når jeg talte med en læge, som jeg har høje tanker om.

Bliv ikke vred, jeg er helt ude af balance af alt det her.

For det første, hvorfor vente to måneder? Når du jo helt klart ved, at du

...ikke kan skjule det særligt længe.

For det andet, er der måder man kan undgå Schweiz på.

Jeg tror det her let kunne klares, hvis du var her.

Men dig alene så langt væk fra mig, føler mere og mere, at vi er som to børn.

Hvis du kunne se mit udtryk!

A, du kommer til Alsace for at være tæt på mig.

Jeg finder roen. Vi finder en løsning.

B, hvis du tror du kan klare det,

...udfører du den procedure jeg fik anbefalet.

For jeg tror det vigtigste er at undgå kirurgiske indgreb som

...selv i Schweiz ville skræmme mig.

Hvis du kender nogen der kan give dig indsprøjtningerne, så skal

...de åbenbart være meget effektive.

I mellemtiden, gå, løb, lig ikke etc.

Indtil det øjeblik, hvor jeg... etc.

Det er Bensoginestril nummer 5.

To injektionsflasker i en sprøjte per dag over fire dage

...i ballemusklen, fire gange med to injektionsflasker.

På den niende dag skal det ske. Hvis det ikke er nok, så begynd forfra.

Hvis alt går som det skal behøver der ikke skrabes.

Det var det hele. Bestem dig.

Min stakkels skat, jeg er oprørt, frastødt, ydmyget.

Undskyld, men jeg er virkelig rystet. Svar mig hurtigt.

Vi skal have en stille og rolig måned,

...hvor jeg kan gøre det godt igen.

Jean-Jacques.

Ødelæg brevet.

C, hvor længe har du ventet på din seneste... sæson?

CAROLES FØDSEL

D, jeg elsker dig.

Surrogatfaren var spanier.

Han hed Juan Goytisolo.

Han var en spansk Franco-modstander, flygtning

og engageret politisk, og en forfatter.

ALLE MÆND SOM FORMEDE MIN MORS LIV HED JEAN.

Skal jeg fortælle det igen?