Marmalade

Den mistænktes bil er på stedet. Vær forsigtige.

- Jeg er her! - Hold hænderne, hvor jeg kan se dem!

Undskyld!

Højre hånd, tak.

Kom her.

Ødelægger du den, skal du betale, mester.

Du havde nær skræmt livet af mig.

Et nyt fjæs.

- Hvad sidder du inde for? - Tja, jeg er ikke nogen forbryder.

Nå, okay. Alle er jo uskyldige.

Er du uskyldig?

Man kunne tapetsere hele cellen med min straffeattest.

De har sat dig sammen med en rigtig legende.

Tyveri, hærværk, -

- fængselsflugter, forstyrrelse af den offentlige orden og så videre.

- Er du flygtet fra fængslet? - Flere gange.

Mig finder de sgu aldrig.

- Men du sidder her jo nu. - Det er kun en kort overgang.

Nå, men...

- Jeg har brug for at komme ud. - Nå.

Okay.

Du ved ikke, hvad vi har været igennem.

- Mig og min pige har drømmeplaner. - Drømmeplaner? Ja. Okay.

Står der på ryggen af mig, at jeg er interesseret?

- Rend mig i røven. - Kender du en vej ud?

Ja. Og hvad så? Hvad har du?

Tja... vi har nogle penge.

Har I solgt småkager for pigespejderne?

- Hvor meget? - Vi har 250.000 dollars i kontanter.

- Du tager pis på mig. - Jeg sværger ved mit hår.

Vi har kun til 15.30 i morgen. Vil du hjælpe mig med at slippe ud?

Hør, mester. Jeg stoler ikke på nogen. Ikke engang mig selv.

Hvad med, at jeg stoler på, at du stoler på mig?

Hør her. Jeg siger ikke, at jeg har en måde, -

men hvis jeg nu havde, hvad så?

Kommer din tøs så bare og stikker mig en stak gysser?

- Hun vil være der. - Hvor?

Spyt ud. Hvor stammer pengene fra? Hvem og hvor er det her hunkønsvæsen?

- Og hvad er min andel? - Du må gerne få alle pengene.

- Jeg vil bare have min udkårne. - Har kællingen patter af guld?

Hun er min pige. Jeg skal beskytte hende mod hvad som helst, -

- hvem som helst, når som helst og... hvorfor som helst.

En kvart million, homie?

Jamen se så at få munden på gled. Fortæl mig det hele.

- Vil du hjælpe mig ud? - Vil du få mig til at tro på dig?

Du gider næppe høre hele historien.

Tryk på play, mester.

Men jeg kan ikke love, at jeg holder øjnene åbne.

Du må ikke sige det til nogen.

Det skal blive mellem dine ører og de her vægge.

Jeg hedder for resten Baron.

Engang var jeg bare en lille dreng, -

- som løb gennem markerne sammen med min mor.

Lyset var smukt og gyldent.

Jeg kan huske duften og fornemmelsen af vinden...

Nej, nej, nej!

Ikke noget "der var engang"-pis. Jeg får jo lyst til at dolke dig.

- Skær fedtet fra, mand. - Detaljerne er vigtige.

Til helvede med detaljerne og din mor. Spol frem.

Okay.

Nå, men jeg arbejdede for postvæsenet.

Det var det bedste job, jeg nogensinde havde haft.

Jeg har altid godt kunnet lide at kigge ind i andres verdener.

Men man kommer som regel ikke nemt til noget.

SKRØBELIG

LETFORDÆRVELIG

Mor siger altid, at hvis man har det svært, -

- så skal man bare finde dem, man elsker, og holde fast i dem.

- Hej. - Hej, fru Jenkins.

- Biscuit, det er bare Baron. - Hej, Biscuit!

Åh, søde. Det er invitationen til mit barnebarns bryllup.

Der er en lille på vej, og de har lige købt en beboelsesvogn i...

Åh, din lille stakkel.

Det sker bare hurtigere for nogle.

- Min mor har brug for mig. - Du skal også tage dig af dig selv.

- Ingen af os bliver yngre. - Nej.

Så længe der er liv, er der håb.

Stop lige engang. Hvad sker der med kroketkøllen?

- Hvad for noget? - Du sagde lige "kroket", mester.

Kroket? Nej, jeg mente crochet.

- Det er det samme som hækling. - Jeg har sgu da en bedstemor.

Du bliver nødt til at male dit skilderi bedre. Er du med?

Ja, det tror jeg nok.

Dagen er kommet, Baron.

I et halvt år har jeg bedt dig fjerne den forbistrede yeti fra dit hoved.

Fru Sandy, jeg har haft den her frisure...

Du arbejder ikke længere for postvæsenet.

Din ansættelse er hermed ophævet.

- Min mor har brug for, at jeg... - Ikke nu. Ikke her.

Jobbet er dit, skat.

Vent lige lidt. Mistede du dit job, fordi du ikke ville klippes?

Jeg så engang en video om nogle reggaegutter på en eller anden ø.

Deres dreadlocks definerede dem.

Jeg vil ikke af med mit hår.

Ja, du er en rigtig Bob Marley.

Tak.

ANGÅENDE PRISEN PÅ PLEONEXIA

PRISSTIGNING

Hej, mor. Jeg har dine MoonPies.

De sætter prisen op på medicinen igen.

De mennesker er lavere end en slange i et hjulspor.

Luk op.

Du skal ikke bekymre dig.

Jeg finder en løsning.

Der er ingen som helst, der ansætter nogen som helst.

Hej, Ron.

Nogen sagde engang, at det skal blive værre, før det bliver bedre.

Men for mig var livet ikke en bønne værd.

Men lige da... ud af det blå...

- Rødglødende som ild. - Du tænder på rødhårede!

Nej, nej. Hun havde lyserødt hår. Det smukkeste, jeg havde set.

Min drømmepige.

Nå. Jeg troede, at du var død.

At finde et lig havde været min uges højdepunkt.

Jeg tror altså ikke, at jeg er død.

- Er du fra den her lorteby? - Ja.

- Hvad er der at lave? - Ikke noget.

Er der slet ikke noget at lave?

Jeg ved ikke...

Okay.

Tja, det er én måde at gøre det på.

Vi har en sti, hvor man kan høre bæltedyrene skrige om aftenen.

Et stenbrud, der virker bundløst.

Folk i små huse med store drømme og ingen penge.

Et posthus med en chef, der hader langt hår uden nogen særlig grund.

Ét stoplys, én iskiosk.

Så rare folk, at vi hverken har politi eller brandvæsen.

Jeg ved ikke, hvor du kommer fra, men vi har ikke særlig meget.

Jeg har ikke noget, men... det er mit hjem.

Og det er det eneste sted, jeg kender.

Hold da op.

Vil du vise mig rundt, eller hvad?

Marmalade.

Det er mit navn.

Det lyder som navn og syltetøj i et.

- Det har jeg hørt før. - Jeg hedder Baron.

Du spræller som en dukke, Baron. Lad os smutte, før du fælder hele skoven.

Er du okay?

Har du bare lyst til at glo på mig i pinligt lang tid?

Okay.

Nå, hop så ind, dukke!

Lov mig, at du ikke hugger hovedet af mig.

Fra da af var vi uadskillelige -

som to alen ud af et rundstykke.

En, to, tre.

Aubergine!

- Vildt! Hvor mange var det? - Fire.

Fire ud af ti. Det er ikke dårligt. Det er omtrent halvdelen.

Jeg smadrede også træer engang.

Ligesom du gjorde. Altså da jeg var lille.

Hvorfor gjorde du det?

Det er ligesom... Jeg kan ikke beskrive det.

- Skål, skipper. - Skål.

- Vil du smage? - Ja.

Min kære, gamle mor endte med at gifte sig med en anden jubelidiot.

Så ja, jeg stak af... igen.

Jeg drev lidt rundt, og så mødte jeg den her stodder ude i Bug Bay.

Men han gav mig Tykke Bertha. Det kalder jeg hende.

- Gav han dig den bare? - Ja.

Han gav mig den bare.

Hvem ved, hvor jeg dukker op næste gang?

Jeg kunne ikke rejse fra min mor.

Hun var ikke min rigtige mor. Nej, den dame er helt anderledes.

Jeg har boet hos plejeforældre... altid.

Jeg siger det aldrig til folk, men min far var astronaut.

Pis med dig.

Det sagde mor. Han havde travlt med at bygge en raket.

Men den sprang i luften med ham indeni.

Ude i rummet.

Hold da op.

Var det ikke for min mor, så var jeg skredet.

- Hvad hedder hun? - Hun hedder Eda. Mor Eda.

- Mor Eda. Det kan jeg godt lide. - Hun er meget syg.

De har lige hævet prisen på hendes medicin.

Ingen har råd til det. Kun en grådig mand, -

som er så rig, -

- at han køber en ny båd, når den, han har, bliver våd.

Ved du, hvad jeg altid siger?

Jeg siger, at når systemet svigter en...

...så må man sgu bare lave sit eget system.

De skal nok få som fortjent. Det kan du være sikker på.

De skal nok få som fortjent.

Baron, jeg har to spørgsmål til dig. Sig til, hvis jeg er for pågående.

Første spørgsmål.

Har du et sted, jeg kan sove i nat?

- Ja. - Fedest.

- Og det andet spørgsmål? - Jeg havde ikke et.

Det var bare for det tilfælde, at du sagde nej.

Vil du så vise mig det stenbrud?

Hovsa.

Jeg skulle ikke have lagt den der.

Mor.

- Hej, mor. - Hej, mor Eda. Jeg hedder Marmalade.

Baron har fortalt vildt meget om dig. Jeg føler, jeg allerede kender dig.

Undskyld.

- Jeg er træt, så... - Så lader jeg dig være i fred.

Hør, Marmalade... Tager du videre i morgen tidlig?

Det kommer an på... Hvis jeg ikke får det job, -

finder jeg måske på en anden plan.

For dig og mig, du ved. Og mor Eda selvfølgelig.