Alice Doesn't Live Here Anymore

Monterey, Californien Alice, en lille pige

Nej, vent. Det kan jeg gøre bedre.

Jeg kan synge bedre end Alice Faye.

- Det kan jeg ved Gud godt. - Allie!

Allie!

Alice Graham, kom så herind -

før jeg banker dig gul og blå, hører du?

Vent du bare og se.

Og kan folk ikke lide det, kan de rende mig i røven.

Allie!

Socorro, New Mexico Alice, 27 år senere

Alice! Alice!

Gør for himlens skyld noget ved den unge!

Skru så ned for det der!

Undskyld, Don.

Tænd den ikke igen. Vi bliver døve af det.

Skal jeg da skændes med ham? Hva'?

Hvordan skal vi have et meningsfyldt familieforhold -

- når han helst vil kværke dig det meste af tiden?

Og hvorfor skal vi lige høre på Mott the Hoople i døgndrift?

Jeg har ikke en plade med Kitty Kallen.

Er jeg lige heldig?

Jeg er da et fint nok menneske.

Hvordan er jeg endt med så flabet en unge?

Du blev gravid.

Altså, for en flab han har.

Skat, der er middag om en lille halv time.

Ja, ja. Det er dig, der er kokken.

Kom og hjælp mig med at rydde bordet.

Hvad laver du på gulvet? Opfør dig nu lige lidt normalt.

Tak skal du have.

Harold var ikke hjemme.

Flot. Du kommer lige tidsnok til et stykke ferskenkage.

- Han skal spise færdig først. - Han vil ikke have mere mad.

Men sukkerbomben vil han godt have, hva'?

Jeg håber, det er godt.

Alice, hvad i hulen har du gjort ved kaffen?

Jeg har ikke gjort noget. Smager den ikke godt?

Den smager af helvede til.

Min smager da fint nok.

Gud, den er jo salt.

- Synes du, det var morsomt? - Hvad mener du?

Det ved du godt. Hvad i helvede har du gjort ved sukkeret?

- Hvad? - Du skal ikke lyve, dreng.

Det er ikke sukker. Det er salt!

- Donald! - Ja, lige præcis, dreng.

Lige præcis. Løb du bare.

Jeg gemmer det til dig. Når du kommer igen, drikker du det!

Så kan du smage selv.

Alice, hvis du udviste lidt respekt heromkring, ville det måske smitte af på ham.

Socorro stinker!

Pas på hovedet.

Der ryger en pæn skilling til kød. Skal der være fest?

Nej, min mand hader mig.

Jeg vil have ham til at jage mig rundt om sengen.

Tommy, vil du sige bordbøn i aften?

Nej, tak.

Fader Vor, lad os være ydmyge og taknemmelige -

for disse og alle dine andre velsignelser.

Vi erkender, at alt godt hidrører fra dig.

I Jesu navn beder vi til dig. Amen.

- Amen. - Amen.

Jeg har stegt lammet, som du kan lide det.

- Smager det godt? - Det er okay.

Irene Payson kom hjem fra Denver i dag.

Hun sagde, at hun nød det.

''Gjorde hun det? Hvad lavede hun da?''

Jo, hun besøgte sin familie.

Så var hun på et bjerghotel, og hun shoppede løs.

- Kan du lide det? - Jeg hader lam.

Javel.

Hvad ser du?

Aner det ikke.

Er det en film?

Det ligner det da.

Er den god?

Aner det ikke, jeg har lige tændt.

- Stå nu stille. - Du får mig til at grine.

Undskyld.

Ikke for stramt, jeg skal kunne sidde ned.

- Mon ikke jeg ved det? - Ok.

Jeg troede vitterlig, han skulle slå Tommy ihjel i morges.

Ja, jeg hørte ham godt råbe. Han lød ondskabsfuld.

Ikke ondskabsfuld, bare ... Han bliver bare så ...

Jeg ved ikke, han bliver bare så larmende ind imellem.

Jeg kunne ikke klare mig uden en mand.

- Jeg kunne. - Og du kunne heller ikke.

Jo, jeg kunne. Uden problemer.

- Vel kunne du ej. - Uden problemer.

Jeg var lige så lykkelig, hvis jeg aldrig nogensinde så en igen.

Det var måske noget andet, hvis jeg nogensinde ...

Hvis jeg mødte en som Robert Redford.

Det var nok noget andet.

Han er næppe en type, der bare lægger sig til at sove, når han er færdig.

Han ville nok være blid.

Gad vide, hvordan han er udrustet.

Har du nogensinde set hans fødder?

Fødder?

Jeg hørte engang, at det skulle være en indikator.

Undskyld mig lige.

Jeg har set et billede. De er kolossale!

- Bea, vent nu lidt. - De er bare sådan her!

Klap nu i, din tosse.

Hallo?

Ja.

Jeg er hans kone.

Hvad?

Åh, nej!

Min Donald er død.

Gud, tilgiv mig.

Jeg har det stadig, som om han er på vej hjem til middag.

Ja.

Vent her, Harold.

- Hej, hej, Harold. - Hej, Allie.

- Jeg kondolerer. - Tak.

Vi ses derinde.

Skal jeg tage med dig ind lidt?

Nej, jeg må se at vænne mig til det. Jeg kan lige så godt begynde nu.

Tak.

- Jeg kommer senere med middag. - Tak, Bea.

- Hvor mange penge er der tilbage? - Spørg ikke.

Jeg spørger.

Før begravelsen var der lidt over 2.000 dollars, men ...

- Hvad er der tilbage? - Nok en dollar og 59.

- Hvad vil du gøre, mor? - Det ved jeg ikke, du.

Hvad vil du selv gøre? Vi er sammen om det her.

Du må da kunne gøre noget.

Jeg har kun haft ét arbejde, med at synge.

Det er jo ikke Peggy Lee.

- Den driller lidt ... - Syv dollars til.

Tusind tak. Pragtfuldt.

- Jeg bliver 12 i Monterey. - Nemlig.

Du vil elske det. Jeg glæder mig til du ser det.

- Der må være nogen koralstrande. - I overflod, ja.

Tak. Må den gavne dig.

Vil du have 12,50 for det her sjal?

Det kostede oprindeligt 50.

Det er det originale prismærke.

Jeg ved ikke. Det er smukt, men det er for meget for mig.

Det er det ikke for et sjal til 50 dollars.

- Jeg ved ikke. - Det gør jeg heller ikke.

Jeg ender med at skyde mig selv, før dagen er slut!

Hvordan fik jeg ikke solgt den? Et hjemmelavet forklæde med en marguerit.

Frue, jeg vil gerne give Dem det her i gave.

Nej, det kan jeg ikke tage imod.

Tag det for min skyld. Det ville gøre mig glad.

Det sætter jeg da stor pris på, tak.

Ingen årsag. Undskyld, hvis jeg var ubehøvlet.

Jeg har været lidt nervøs på det seneste.

- Nyd det. - Det vil jeg. Det kan De bide spids på.

Farvel.

Lås din dør.

Jeg håber ikke , det bliver for meget regn.

Gid, du ikke skulle rejse.

Vi har plads i bilen. Vil du med?

Måske. Jeg kan jo bare rende fra Ken og ungerne.

Kan du lige forestille dig at hoppe ind i bilen og køre bort med os?

Og de så dig aldrig igen. Jeg kan lige se deres ansigter.

Gid, jeg kunne.

Farvel, Harold.

- Vær nu en god dreng. - Okay.

Jeg vil savne dig, Allie.

Jeg skal nok skrive.

Nej, det gør du ikke. Det siger folk, men det gør de ikke.

Du må ikke græde. For så gør jeg også.

- Hvem skal nu få mig til at grine? - Nej, lad nu være, Bea.

Farvel.

- Her, tag den her med dig. - Tak.

- Pas nu på dig selv. - Skal jeg nok.

- Farvel. - Gud velsigne dig.

Tak for alt.

Åh nej, altså.

Er vi der ikke snart?

De forlader nu: New Mexico, Fortryllelsens Land

Se dig ikke tilbage. Man bliver til en bæstøtte.

Hele staten er noget bæ.

Ikke det sprog, Tommy. Hvor ofte skal jeg sige det?

Giv mig en fransk kartoffel.

Hiv lige den her af min hånd.

Mor, jeg har kvalme.

- Hvad mener du? - Det er som om jeg skal kaste op.

Skal jeg holde ind?

Nej, jeg siger til, når det kommer.

- Mor, nu er det ved at komme. - Okay.

Ok. Åbn døren.

- Stik hovedet ud af vinduet. - Det er i orden.

- Skal jeg ikke holde ind? - Nej.

Jeg kan mærke det igen.

Okay. Godt, skat. Hold ud, sigt det ud af døren.

Ok. Nej, jeg er okay.

- Skal jeg ikke holde ind? - Nej. Så kommer vi hurtigere til Monterey.

Mor, er vi snart i Arizona?

Hvis du spørger mig en gang til, banker jeg dig ihjel.

Bare læn dig tilbage og nyd livet.

- Livet er kort. - Det er du også.

- Mor, jeg keder mig. - Det gør jeg da også!

Hvad forlanger du, tryllekunster?

Vi er nok i Phoenix om en lille halv time.

Og så vil vi, som min moster June altid sagde ...

''Blive pløret til og finde en snask med noget mad.'' Hvad med det?