Gordon Ramsay: Uncharted

ISTRIEN, KROATIEN

- Der er en derhenne. - Ja.

Den er stor.

Den er tung.

- Kan du mærke den? - Ja.

- Nu kommer hun. - Hun kommer.

Den rykker helt vildt.

Den er enorm.

Tag den op.

Jeg er i Europa i det smukke land Kroatien.

Regionen er ikke lige så berømt som naboen Italien.

Netop derfor er naturen og kulturen utroligt velbevarede.

Denne uge vil jeg udforske halvøen Istrien.

Her i de skovklædte bakker og ved Adriaterhavets kyst -

- findes et væld af friske lokale ingredienser.

Det er min første tur til Kroatien.

Jeg glæder mig til at udforske landets skjulte kulinariske perler.

Smukt.

Denne motorcykel tilhører en af Kroatiens bedste kokke.

David Skoko.

Han sagde, at vi kunne mødes ved vandet.

- Hej, Gordon. - David.

Kom. Gå herhen.

Du skal være letfodet.

- Mener du det? - Kom nu.

Jøsses.

Du ligner en bjergged.

- Det er et bombekrater. - Pas på.

Du snakkede om at mødes på stranden.

Sådan er min strand.

David Skoko er en kroatisk madstjerne.

Men han er også fjerde generation i en familie af fiskere.

Han har direkte adgang til skaldyr og er en kok i verdensklasse.

Og han har forvandlet familiens taverna, Batelina -

til en af Kroatiens bedste restauranter.

Vi plejer at mødes på en café.

Sådan er jeg ikke.

- Hvad? - Jeg er søn af en fisker.

Hvad er det, vi kan finde her?

Vi har denne urt. Det er stranddild.

Den er lækker. Meget aromatisk.

Meget smagfuld.

- Og så er den sød? - Ja.

- Skønt. - Velkommen til Istrien.

Jeg hoppede rundt på stenene for at komme hertil.

Jeg så slet ikke, hvad der var under mine fødder.

Det er portulak.

Den minder om salvie.

Her har vi salturt.

Den ligner nærmest en bregne.

I denne uge kommer vi til at skabe lækkerier -

som er nye for mig.

Da jeg talte med mine kokke om Kroatien -

kaldte de det for et torneroseland.

Det er uberørt.

Istrien er det, som Italien var.

Vi forsøger at bruge alt, som naturen har at tilbyde.

Alt, som hives op i fiskenettet, forsøger vi at bruge.

Bifangsten.

Vi har ikke en bestemt idé, men lader fangsten bestemme menuen.

Tilgængelighed.

Vi har så mange gode ting.

Men man må anstrenge sig.

Gå ud og finde de gode ting.

Om en uge skal vi dyste mod hinanden.

- Jeg elsker at konkurrere. - Også mig.

David er en sej og flot kok.

Han har tatoveringer og Tom Cruise-frisure.

- Hvad skal vi fiske? - Det siger jeg ikke.

Jeg viser dig det.

David er en af Kroatiens bedste kokke.

Hvad har han tænkt sig?

Forkert vej, min ven.

Jeg glæder mig til at dyste mod David sidst på ugen.

Men det bliver en hård udfordring.

En ting ad gangen. Nu skal vi på fisketur.

Jeg håber, vi fanger ål.

- Ål? - Ja, havål.

Der er store havål her.

Selvfølgelig vil David fiske havål.

De er stærke og enorme.

Det passer til Davids kroatiske konkurrencementalitet.

- Er det din? - Ja, det er det.

- Sikke en smuk båd. - Tak.

Det bliver så sjovt.

Du skal ikke fiske fra min sejlbåd.

- Hvad? - Vi skal ikke fiske fra den.

- Vi tager ud med min far. - Hold op.

I jollen der?

Ja, på traditionel vis.

- Vent lige lidt. - Den er kun til hyggeture.

Det handler vel også om komfort?

- Er det din far? - Ja.

- Godmorgen. - Velkommen.

Mener du det?

Skal vi fiske i den?

Jeg troede, vi skulle ud i en glamourøs sejlbåd.

Men nej. Pokkers.

Han vil straks gøre mig mere kroatisk.

Skal vi sætte sejl? Eller synke?

Kroatien er som Italien, siger man.

Men ved Amalfikysten har jeg aldrig fisket i en båd -

der er lille som et badekar.

Davids far satte en krogline ud ved daggry, så vi kan fange havål.

Pas på krogene.

De er store.

Vær forsigtig. De er farlige.

For pokker.

Linen har hundrede kroge, der sidder tre meter fra hinanden.

Tager man fat det forkerte sted, ender man som dagens fangst.

- Bøj knæene. - Ja. Forstået.

- Det er hårdt. - Det er godt for skuldrene.

Der har vi en.

- Ja. - Den er stor.

Ja.

Et pludseligt ryk i linen tyder på, at der er en havål.

Den er tung.

Træk den op.

Jeg kan mærke den.

Hold da op. Den er stor.

Den er så tyk som et knæ.

De er tykke, stærke og kraftfulde.

- Der er endnu en. - Der er en dernede.

Ja, den er stor.

Pokkers.

Den er enorm.

Der kommer endnu en.

Hvad er der dernede?

En havål er stærk. Man kan virkelig mærke, at den kæmper.

Den er tung. Pokkers.

Adrenalinen pumper, når man trækker og kan mærke den rykke.

- Her kommer hun. - Den kommer.

Den rykker helt vildt.

Linen bevæger sig ikke.

David siger, at ålene kan veje næsten 14 kilo.

Det er mere end ålene, jeg har trukket op indtil nu.

- Den er enorm. - Den er stor.

Pokkers.

Hold da op, hvor er den flot.

Se, hvor stor den er.

Efter den kroatiske styrketræning har jeg brug for en pause.

Forhåbentlig kan mine arme løfte ålen fra tallerknen til munden.

Vi har lavet havålepostej.

Den er silkeblød og lækker. Næsten som smør.

Jeg vidste ikke, at en postej kunne være så delikat.

Begrænsningerne i køkkenet sidder kun i hovedet.

En fantastisk start på min rejse.

I slutningen af ugen laver vi mad sammen.

- Du får kamp til stregen. - Tak.

Få mig nu væk fra den fordømte båd.

Jeg troede ikke, at en havål kunne sætte standarden.

Men ud fra postejens smag må han have flere esser i ærmet.

Det bliver en svær maddyst.

Nu tager jeg fra vandet og ind i landet.

Jeg skal møde nogle af verdens bedste trøffeljægere.

Jeg har hørt, at de er dygtige.

David siger, jeg skal bruge regionen til at give mine retter et løft.

Så jeg begynder med et brag. Trøfler.

I Istrien findes nogle af verdens bedste trøfler.

Jeg skal møde en trøffelekspert.

Og hendes to hunde.

Jeg skal have fat i det kulinariske guld.

- Visnja. - Hej, Gordon.

Hvordan går det? Hvor er her smukt.

- Godt at møde dig. - Velkommen.

Sikke et sted.

Er du vokset op her?

Jeg er den tredje generation -

- der arbejder med trøfler. Det er hele mit liv.

Hver eneste dag. Du får en speciel vest.

- Det er ligesom en jagtvest. - Ja.

- Vi skal bruge en skovl. - Okay.

Og så skal vi bruge hunde.

Hold da op.

- Steve. Broom. - Det er løgn.

Hvor er de hurtige.

Du sætter gang i dem.

Vores frygtløse ledere er ankommet.

Steve er den sorte, og Broom er den brune.

Jeg troede, det ville være majestætiske jagthunde.

Men de ligner i stedet Paris Hiltons taskehunde.

Det er særlige godbidder.

Giv en til dem, når de finder trøflerne.

Og de vigtigste ord at kende...

Det er "søg" på kroatisk.

Og "kom så". Nu går vi.

Er du klar?

Kom så.

Dette er slagplanen:

De lodne bordtennisbolde snuser sig frem til trøflerne under jorden.

Når de signalerer, giver jeg dem en godbid og begynder at grave.

Sådan en jagt er lige noget for mig.

Først leder de rundt omkring og sniffer lidt.

Frem og tilbage.

Af og til vender de tilbage til samme sted.

Nogle gange vil de ikke give os trøflerne.

Sætter de sig på den?

Ja, de sætter sig.

Hallo.

De kradser og sniffer.