The Man Who Laughs

DEN LEENDE MAND

Det 17. århundrede.

ENGLAND

Hans majestæt, -

Kong James II.

Barkilphedro, den kongelige hofnar.

Men alle hans vittigheder var forfærdelige, -

og hans smil var falsk.

"Deres majestæt, Lord Clancharlie er taget til fange!"

"I LIVE?"

"Så, denne modige oprører som vovede sig ind på vores slot, -"

"- vender nu tilbage, landsforvist, for at få et kys af Jernkvinden."

"Jeg kom tilbage for at redde min søn. Hvad har De gjort ved ham?"

"Jeg kan fortælle Dem, at han stadig er i live, -"

"- og at han lever i bedste velgående."

"En børnekirurg, har skåret ham et stort drilagtigt smil, -"

"- så han kunne grine i evigheder af hans uduelige far."

"EN BØRNEKIRURG?!"

"Og de betalte min gode Barkilphedro meget godt for dette lille forløb."

"FØR HAM TIL JERNKVINDEN"

"Min stakkels lille søn... Må gud være med ham!"

COMPRACHICOS KENDT SOM SIGØJNEREHANDLERE I STJÅLNE BØRN

Praktiserer visse ulovlige kirurgiske kunst, -

- hvorved de udskærer kød og tarme af disse levende børn, -

- og omdanner dem til uhyrlige klovne og hofnarrer.

DERFOR ER ALLE COMPRACHICOS HERMED FORVIST

FRA ENGLAND OG STRAFFES TIL DØDEN" Kong James II.

"Efterlad drengen!"

Børnekirurg, Doktor Hardquanonne.

"Giv mig den dreng tilbage!"

"Vi ønsker ingen ofre til at dømme os af vores handel!"

"Denne dreng er vores efter kongens befaling. Der er penge i det!"

"Hvem forstyrrer Ursus fra sin middagssøvn?"

"Filosoffen?"

"VÆR STILLE, HOMO!"

"Mit navn er Gwynlaine. Jeg er fryser, og så er jeg sulten."

"Hvad i al... er der to af jeres slags?"

"Barnet er blind!"

"Hold så op med at le."

"Hold så op med at le, sagde jeg!"

"Jeg ler altså ikke!"

"Sigøjnere!"

Velstående år fulgte for Fader Ursus og den lille grønne varevogn.

Gwynplaine blev nu en kendt spadserende spiller, -

- med ude på landet som "den leende mand".

Gennem Deas synsløse øjne, så hun et billede af Gwynplaine, -

som altid stod i et skaft af lys.

"Den leende mand kommer!"

Filosoferen Ursus præsenterer: DEN LEENDE MAND

Undlad ikke at se Gwynplaine, der var blev efterladt i en alder af ti,-

- natten den 29. januar 1690, af den skurkagtige Comprachious,-

- på Cornwalls kyst. Denne lille dreng er nu voksen og er nu bedre kendt som:

DEN LEENDE MAND

"De har en vidunderlig klovn, Han er alle pengene værd."

"Jeg har også klovne. En gris med to tryner, -"

"- og en ko med fem ben."

"Hør, hvorfor tager De ikke med til Southwark?"

"Mit navn er Hardquanonne."

"Jeg vil blive bedre bekendt med dig og... din leende mand."

Southwark Fair. Dronningen har udlovet en dusør, -

- til den, der kan få hende og folket til at grine og glemme.

"Kom og se ham! Gwynplaine! Den leende mand!"

"Jeg vil have dig til at levere en besked til hertuginden."

"Det er vigtigt."

"Er det sådan, De øver Deres del?"

"Jeg vil helbrede Dem for denne kærligheds-sygdom."

"De skal gifte Dem, før vi forlader Southwark Fair."

"Hvorfor trækker du altid væk fra mig, når Ursus taler om ægteskab?"

"Dea, jeg har ikke ret til at forelske mig med dig."

"Gwynplaine, mit liv tilhører dig."

"Ville du gifte dig med mig, min Dea, uden at kunne se mig?"

"Hør hvordan de griner ad mig. Jeg er intet andet end en klovn!"

"En meddelelse fra Doktor Hardquanonne til hertuginden Josiana."

"Det er vigtigt."

Den ambitiøse Barkilphedro blomstrede selv efter,-

- hans herres død, Kong James.

"Jeg har et brev til hertuginden Josiana. Men de vil ikke lukke mig ind"

"Gennem vores daværende konge, James II, arver De hermed godser af Lord Clancharlie."

"Men Lord Clancharlie har én arving."

"Han er i live. Hans eksistens vedrører kun mig."

"Et ord mere fra mig, og De vil blive bundfattig."

"Hvis De ønsker at købe min tavshed, mød Doctor Handquanonne, -"

"- på Southwark Fair."

"Dronningen afholder et bal i hofsalen denne eftermiddag, -"

"- jeg læser invitationen op for Dem, Deres nåde."

"Det er nok den samme gamle festival! Fortæl mig den seneste skandale."

"Der er en ny skandale under disse vinger. Men jeg er bange for, Deres nåde, -"

"- at den forekommer Dem nær."

"Kan det muligvis vedrøre min elskede Dirry-Moir?"

"Desværre er min forlovede for dum til at gøre en skandale interessant."

"De vil synes om det, min kære hertuginde."

"Men hendes Majestæt skal være den første til at høre."

"Det var æblet, der bragte Eva i fare, min kære hertuginde."

EN SKANDALE STARTER...

"Jeg har dårlige nyheder, Deres Majestæt, -"

"- som vedrører den uforskammede Josiana."

"Dirry-Moir!"

"Deres forlovede mangler kendskab til manerer."

"Hun fornærmer os igen med hendes fravær."

"Min elskede Josianas respektløshed, sørger mig dybt."

"Skal jeg ikke hente hende for Dem?"

MEN LORD CLANCHARLIE HAR EN ARVING.

"Hvis jeg skulle finde denne arving, deres Majestæt,-"

"- ville det ikke belønne hendes trofaste Barkilphedro?"

"Det ville bedre for dig at lykkes, for jeg har stadig Jernkvinden!"

En særlig velkendt og indbydende gæst ventede hendes nåde,-

- hertuginden Josiana, ved Southwark fair.

"Er De doktor Hardquanonne, som sendte et brev til hendes nåde,-"

"- hertuginden Josiana?"

"Jeg har beviset."

"Før ham til fangehullet!"

"De er berømt, Gwynplaine. Folkemængden er større end nogensinde!"

"Gwynplaine! Gwynplaine!"

"Gwynplaine!"

"Gwynplaine! Kom nu frem!"

"Det er vidunderligt at se min Gwynplaine sætter en latter i folk, -"

"- selvom han er trist."

"Kom herhen og se den leende mand!"

"Skynd Dem til ballet, så hurtigt De kan!"

"Dronningen er rasende."

"Hov! Vi så hende først!"