The first 200 lines.
Undskyld.
Du godeste.
Åh nej.
Det er rædsomt.
Min egen, vi skal snart af sted.
- Hvad sker der derinde? - Jeg tror, jeg bliver i badet.
Du og Ruben skal bare tage af sted. Få en dag ud af det.
Han var din svoger, Bibi. Hun er din søster. Hun har brug for dig.
Nej. Ikke længere.
Michael, nej.
Ursula, er du derinde? Michael vil ikke tage sin fodboldtrøje af!
- Jeg vil ikke. - Jeg kommer.
Urs! Molly, vi skal gå nu.
I det mindste har du dine pæne sko på.
Hej.
Åh, lille skat.
- Hvad så? - Mor græder uafbrudt.
Tja, det er, hvad man kan…
- Men hvordan har du det? - Det ved jeg ikke.
Jeg glemmer hele tiden, at han er død. Er det forkert?
Nej, nej. Det skete også for mig.
- Jeg siger til mine venner, han sov ind. - Okay. Det er en fin idé.
Ingen melder sig til en begravelse.
Hvordan ved man, hvor meget mad man skal lave?
- Jeg syntes ikke, han skulle være alene. - Nej, selvfølgelig ikke.
Det krævede lidt tilvænning. Men det har været rart at have ham her.
Ikke sandt, Blanaid?
- Han ser sminket ud. - Det er han også.
Måske skulle du skrue lidt ned for varmen.
Hvorfor har du… Hvorfor har du lagt…
Så du ham?
Hun har klædt ham i pyjamas.
- Pyjamas? Hvorfor? - Hun vil gøre helvede behageligt for ham.
Han havde stådreng. Den sidste langemand til Grace.
Det døde pikhoved.
Erektion er ikke ualmindeligt efter en voldsom død.
Tak, sygeplejerske. Det var det hele.
Hvor pokker er Becka?
Du godeste.
Kors. Undskyld. Det var vist min skyld.
- Hvad laver du? - Undskyld.
Du gik lige ud foran mig. Ville du gerne rammes?
Nej. Jeg var bare… Jeg er…
- Jeg er sent på den til… - Mit ben er smadret.
Det her er dine. Pis. Var den revnet i forvejen, eller…
- Beklager. - Seriøst?
Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte på. Okay, der er også en.
- Er det din sandwich? - Ja.
- Der er vist kommet grus i. - Hvad? Åh nej.
- Pas på dig selv. - Hvad?
Pis!
Pis.
Pis.
I dag går vore bønner til John Paul Williams
og hans højtelskede kone, Grace, og datter, Blanaid.
- Samt hans svigerinder… - Du…
…Eva, Ursula, Bibi og Becka Garvey.
- Hør vor bøn. - Becka.
- Hør vor bøn. - Undskyld.
Vi mindes vore brødre og søstre i Kristus, som ikke længere er blandt os.
Især Grace Williams' forældre, Bill og Kathleen Garvey.
- Pænt fremmøde. - De er kommet for Graces skyld.
Hør vor bøn.
Jeg antog ikke, de var her for Elvis' skyld.
Lad os bede i stilhed for vore personlige intentioner.
CLAFFIN & SØNNER - FORSIKRING
Kors.
LIVSFORSIKRINGSPOLICE JOHN PAUL WILLIAMS
Okay.
- Du har ikke varmet den i mikroovnen, vel? - Nej. Jeg har bare… Jo.
- Du er ikke rigtig klog. - Beklager. Jeg har travlt, men… Ja.
Mangler du andet? Kan du klare dig et par timer?
Efter 30 dage på min flade, gravide røv dør jeg næppe af et par timer til.
- Hvorfor skal du arbejde på en lørdag? - Det er bare et bøvlet nyt krav.
Hvad er der galt? Du ser frygtelig ud. Du er bleg og svedig.
Nå, men du er tyk.
Få nu ikke hjertestop. Så er du sød. Jeg kan jo ikke engang skide uden dig.
- Det er beskidt snak. - Det ved jeg godt.
Vær ikke bekymret for noget som helst.
Og rør dig ikke ud af stedet. Du laver bare sætningsskader.
- Jeg savner at være køn. - Det er du stadig.
Du er en meget køn badebold.
Det er Matt.
Jeg har brug for hans hjælp. Han er familie. Somme tider.
- Han er uduelig og luddoven. - Theresa, nu sætter jeg mig igennem.
- Ti stille. Har du læst det her? - Kun to gange.
Så må du hellere læse det igen.
- Tag en overraskelse med tilbage. - Okay. Såsom hvad?
En hundehvalp.
Eller fritter.
Fritter?
Satans.
Du ligner en, der har sovet i et hundehus. Har du det?
I nat? Nej.
- Tom… - Du kan ikke tage med sådan der.
Hvorhen?
Hun er ikke en schæferhund, Tom. Hun kan ikke høre gennem gulve og tæpper.
Der tager du fejl. Du skal bruge en habitjakke.
- Til hvad? - Det nye erstatningskrav.
- Vi skal undersøge det. - Hvilket nyt krav? Hvad er det?
- Kors. Det er nok til at gå på pension. - Ja. Vi skal forhindre det. Lad os køre.
Vent.
John Paul var aktiv i kirken,
en hengiven familiefar og amatørhumorist.
Gud gav John Paul styrken til at være et uforglemmeligt menneske.
Lad os takke for den glæde, han spredte gennem hele sit liv.
Grace har valgt John Pauls yndlingssalme.
Du behøver ikke forstille dig mere.
Den er rygende varm.
6 MÅNEDER TIDLIGERE
Jeg har lavet rosenkål. Udkogte, som du kan lide dem. Værsgo.
- Det elsker jeg. - Det er med vilje.
De kunne være bedre. Mangler I noget? Mere skinke?
Se dem, Donal. Progressive kvinder. De sidder for begge bordender.
Masser af plads, og vi mænd er stuvet sammen som sardiner.
Intet ondt, Nora.
- Har du ikke plads nok, John Paul? - Hvordan gør du?
Du har et stort hus, men vi er klemt inde. Jeg har ingen albueplads.
Det er vel nok en forfærdelig, frygtelig, forfærdelig skam.
Begynder vi uden Becka?
Vi talte netop om, hvad Eva skal med det store hus.
- Vil en pebermø ikke bare have en lille… - "En pebermø"? En pebermø, folkens.
Du kunne sælge huset og give dine søstre deres andel.
- Vi vil ikke sælge vores forældres hjem. - Eva opfostrede os her.
- Det er det eneste, vi har tilbage. - Det ved han godt.
Jeg siger bare, at den sentimentalitet er yderst belejlig for Eva.
Så er vi her!
- Donal, vi vædder om hendes gæst. - Hola, chicas!
- Det var en narkoman sidste jul. - Det var en studerende.
Jeg siger en strandet polsk håndværker.
- Nej tak, JP. - Kom nu. Det er for sjov.
Hej! God jul!
- Det her er Frank. Det er min familie. - Hej.
Det havde jeg ikke gættet.
- Og John Paul. - Frank.
- Jeg driller dig bare, JP. - Nå, gør du nu også det?
Hyggeligt. Spiser du med?
- Hvis det er i orden. - Ja da.
- Det ser godt ud. - "Frank".
- Det er et usædvanligt navn for en… - Ung fyr.
Et usædvanligt navn for en ung fyr, ikke?
- Er det? - Det synes jeg.
Hej, min skat.
Rolig med dem. Du bliver lige så stor som din kusine.
Hvad? Det er hvalpefedt. Det er helt normalt.
- Alt vel? Skal du med ud at bade i morgen? - Må jeg?
- Ja. - God idé.
Skal vi det? Du er gammel nok.
Bader I hver jul?
Ja, vi gjorde det med vores forældre som små, så det er en tradition.
Har Becka ikke sagt, vi er arme forældreløse?
Hold op.
- Har du aldrig prøvet det? - Nej, det er alt for koldt.
Nej. Det tager 30 sekunder. Derefter er det skønt.
Gør som hende her. Stik tåen i.
- Hvor vover du? - Én tå ad gangen.
- Stop. Stop. - Herhenne!
- Har du brug for lidt fred? - Jeg skal på toilettet, JP, så ja.
Gider du trække ud for mig?
Det er den sidste. Den er til dig. Fra os alle sammen.
- Er det en hundekurv? - Hvad?
- Sænk aldrig dine standarder, Gracie. - Okay. Hvem har pakket den ind?
Det er en kåbe til efter badning.
- Ligesom din. - Ja.
Jeg er vild med den.
Der er vist en gave til under juletræet.
Der er vist en, der har været artig i år. Den er til dig, min elskede.
Jeg har ikke taget… Jeg troede, vi ventede til i morgen.
Hold da op.
Se hende lige.
Jeg vil se. Lad mig se.
- Er den ikke smuk? - Jo.
Værsgo. Lad mig se dig. Heldige lillemor, hvad?
- Kom her. - Det tager vi derhjemme.
Godt. Efter al den spænding har jeg en nyhed.
Lad os høre!
Jeg har lige afgivet et bud på et lokale i byen,
og jeg åbner min egen massagevirksomhed i det nye år.
- Sådan! - Sådan, Becka!
Skål for et nyt forretningseventyr midt i en økonomisk nedgangstid.
Vi glæder os på dine vegne. Sig til, hvis du har brug for noget.
Mor og far ville være stolte. Det er jeg også.
Det er fantastisk. En massage, tak.
Godt. Siden vi alle kommer med bekendtgørelser…
- Jeg har også en nyhed. - Er du gravid?
Hvad fanden er det for et spørgsmål?
Værsgo, Eva.
- Altså, Gerald, min chef… - Og min.
Og John Pauls chef, naturligvis.
Han søger en ny økonomichef, og efter nøje overvejelser bød jeg ind.
- Skønt. - Ja.
Du er fantastisk. Så er det sagt.
- Sådan, søde. - Storartet.
Flot. Du har fortjent det.
Pas på mit hoved!
- Gider I styre jeres barn? - Styr dit temperament, JP.
Du gode…
Lillemor, vi må hellere tage hjem. Pak dine ting sammen.
Blanaid, pak dine gaver sammen.
Jeg vil bare… Lad os lige.
No comments yet. Be the first to leave one.