The Missing

ECKHAUSEN, TYSKLAND

Utroligt, at far ikke slog dig ihjel.

For fanden, Stump. Snig dig ikke ind på folk.

– Gjorde det ondt? – Ikke rigtigt.

– Må jeg få en? – Gå nu bare.

Mor og far går amok, hvis du fortsætter med at pjække.

Sig noget. Hvad hedder du?

Vær sød at hjælpe mig.

Engelsk?

Hvad hedder du?

Er der nogen, vi kan ringe til?

Sophie Giroux.

Sophie Giroux? Hvem er det?

Din mor? Din søster?

Hvem er Sophie Giroux?

Vi prøver at finde hende. Hvad hedder du?

Er der nogen, der vil oversætte?

"Ingen er mere håbløst slavebundet end dem, der tror, at de er fri."

Von Goethes mest berømte værk er "Faust" –

– om en mand, der sælger sin sjæl til djævelen for at opnå magt.

Slå op på kapitel tre, og begynd at læse.

– Hvad sker der? – Jeg overtager din time, Gemma.

Mrs. Webster, jeg er sergent Eve Stone fra militærpolitiet.

Jorn Lenhart fra det tyske politi.

– Det her er svært at sige. – Er det Sam?

I går kollapsede en ung kvinde. I Eckhausen.

Hun blev opereret på hospitalet. I Hannover i nat.

– Hendes tilstand er stabil. – Hun siger, at hun er Alice Webster.

Hvad sagde du?

BRETONCELLES, FRANKRIG

Desværre ender de sager sjældent med, at alle tråde bliver optrevlet.

Oliver Hughes–sagen var ikke nogen undtagelse.

Sandheden om hans død vil ikke give hans forældre lindring.

Det er tragediens uforsonlige natur.

Hvis jeg ikke kan skaffe honning, kan jeg da skaffe brænde.

– Du forsøgte, min kære. – Og mislykkedes.

Jeg må mislykkes igen eller mislykkes bedre.

Eller bare tilpasse mig.

Tænd for fjernsynet igen. Det er jo et program om far.

– Den store detektiv Baptiste. – Spar os.

Jeg henter resten af brændet.

Hvorfor bliver han oprevet over en dokumentar, der hylder ham?

Der er gået næsten et år siden Chalons du Bois.

– Det er bare en dokumentar. – Han tror, at det er hans nekrolog.

De opererede i går. Hun var tæt på at dø.

Hendes blindtarm var bristet.

Hun er træt efter operationen.

Hun kommer sig stadig efter bedøvelsen.

Far?

Der er du.

Min lille pige.

Der er så lyst herinde.

Alice, min skat.

Mor?

Vi har ventet i 11 år.

Jeg kan ikke tro det.

Du ligner dig selv, mor.

Det gør I begge.

Jeg kan huske, da du lavede den.

På dit værelse. Vi blev så vrede.

Ugen efter forsvandt du.

Det virkede så dumt at have skændtes. Om noget så meningsløst.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

Du behøver ikke at sige noget.

Du er her nu, og det er det eneste, der betyder noget.

Hej, Alice.

Er det dig, Stump?

Ikke længere.

Jeg vil gerne være alene nu.

Det her... er for meget.

Du behøver ikke at sige noget, hvis du ikke vil.

Vi er lige udenfor, hvis du skal bruge noget.

Hvad er der sket med hende, Sam?

Hvor fanden har hun været?

– Er det Julien Baptiste? – Ja.

Det er sergent Eve Stone fra militærpolitiet i Eckhausen.

Har du hørt om Alice Webster?

Den britiske pige?

Hun blev bortført i 2003, ikke?

I går dukkede hun op igen. Hun travede lige ind på byens torv.

Hun opgav et navn til redderne.

Hun sagde Sophie Giroux.

Undskyld? Sophie Giroux?

Jeg ved godt, at det er 11–12 år siden.

Men du ledte efterforskningen.

Vi ved ikke, hvornår hun kan sige noget.

Jeg håbede, at du måske kunne kigge. På papirerne –

– og lede efter en forbindelse. Mellem de to.

Tror du, at det var den samme, der bortførte Alice?

Ja, det virker sandsynligt.

Så er der en chance for at finde Sophie.

Jeg er gået på pension, men jeg hjælper jer.

Lad mig se, hvad jeg kan finde i sagsmappen.

Mange tak.

Hvordan har pigen det?

Hun er i live.

NUTIDEN

ERBIL, IRAKISK KURDISTAN

– Det er vist mig. – Mr. Faptees?

Nej, Baptiste, men det er ikke så vigtigt.

– Hvem er du? – Bagir.

Bilen står herovre, mr. Baptiste.

– Hvor langt er der til Kirkuk? – En, måske to timer.

Kirkuk er ikke et sted for turister.

Jeg er ikke nogen turist.

ECKHAUSEN, TYSKLAND

Sam?

Klokken er næsten ni, Sam.

– Du må ikke komme for sent. – Det ved jeg godt.

Matthew skal besøge Alice i dag.

Jeg tænkte, at vi alle kunne tage med.

Jeg forsøger.

Overanstreng dig nu ikke.

Du burde tale med ham.

Til hvilken nytte?

– Hvordan går det med at sove? – Fint.

Jeg ved ikke, hvad der forventes.

– Der forventes ikke noget af dig. – Det gør der vist?

I hjernevridere vil have, at jeg skal tale om Alice og den slags.

– Kun hvis du selv vil. – Det hele var en fejl.

Men det her vurderingshalløj er spild af tid.

Jeg må tilbage til regimentet.

Det sker ikke uden min godkendelse. Det ved du godt.

Jeg vil ikke tale om hende.

Hvorfor ikke?

KIRKUK, IRAKISK KURDISTAN

Monsieur Baptiste.

Mr. Andersen?

– Jeg foretrækker Stefan. – Så kald mig Julien.

– Tak, fordi du tager imod mig. – Det er dig, der har rejst 1600 km.

Monsieur Baptiste. Julien, jeg ved. Ikke, hvorfor du ville tale med mig.

Din mail afslørede ikke så meget.

Kan vi gå indenfor? Jeg er ikke vant til varmen.

Jeg leder efter en.

– Hvad drejer det sig om? – To piger blev spærret inde i ti år.

Sophie Giroux og Alice Webster.

Jeg må finde denne mand.

Hvad har det med mig at gøre?

Jeg skal bruge en til at køre mig til Azwai.

At køre ind i Irak er forbundet med livsfare.

Siger ham, der har gjort det mange gange.

Du har læst på lektien.

Jeg beundrer dine artikler og dit mod.

Julien, du må forstå... Jeg vælger selv mine risici.

Jeg tager ikke let på dem, men de er udelukkende mine.

– Du er vel gift og har familie? – Ja.

Hvad siger jeg, hvis du ikke vender tilbage?

Hvordan forklarer jeg, at jeg kørte nogen uden erfaring –

– uden planlægning ud i den irakiske ørken –

– blandt to grupper, der bare vil udrydde hinanden?

Sig, at du havde to valg: At gøre intet eller at gøre noget.

Jeg kan tage hjem, ligesom dig.

De stridende parter kunne lægge det hele bag sig, men det gør de ikke.

De går mod stormen for at plante æbletræer, mens verden står i brand.

Man kan gøre intet eller noget. Det er ikke noget svært valg.

Det er ikke engang et valg.

Uanset hvad du tror om mig, vil jeg ikke tage chancer.

Jeg beklager meget.

Jeg tager til Azwai, med eller uden din hjælp.

Tak, fordi du tog dig tid.

Aram Askari.

Jeg kører dig ikke, men Askari er ham, som Reuters foretrækker.

Han driver Sunshine Travels.

De har et kontor ved citadellet. Jeg har aldrig samarbejdet med ham.

Mine fyre er bortrejst, så jeg kan ikke sige god for ham.

Aram Askari?

Tak.

– Hallo? – Celia, min elskede.

Celia?

Har du fortrudt og vil flyve hjem?

Men skat...

– Vil du det? – Jeg er nødt til det her.

Jeg må finde den mand, der tog pigerne.

– Du ved, hvor vigtigt det er. – Så har vi ikke noget at tale om.

– Aram Askari? – Aram er her ikke. Jeg er Yardil.

– Jeg skulle tale med mr. Askari. – Han er min bror.

Måske kan jeg hjælpe.

Jeg vil rejse til Azwai.

Det er farligt.

Men det kan lade sig gøre.

5000 dollars.

– 5000 dollars? – Det er ikke til forhandling.

– Jeg har kun dinarer. – Grænsevagterne vil have dollars.

Der ligger en bank nogle få hundrede meter herfra.

– Hvornår tager vi af sted? – Er det kun os to?

Vi kan tage af sted i dag.

– Du dummer dig altid. – Din mor!

– Vil du dele den? – Undskyld.

Hvornår kommer han? Han er forsinket.

Narkopushere følger ikke noget skema, Matty.

For pokker da.

Hvor skal du hen?

Hvor skal du hen? Kom nu!

Hvor fanden skal du hen? Kom nu! Åbn døren!

Kælling!

Endelig er du ved at få. Lidt nosser, Matty.

Hej, Matthew. Det er bare mor.

Vi skal hen til din søster senere i dag.

Jeg ved godt, at du plejer at tage derhen alene –

– men det kunne være rart at gøre det sammen.