Hurtig med Jakob Thrane

Og beat, to, tre, fire. Giv en hånd til mig.

Klap jeres hænder. Ellers bli'r det mærk'ligt.

For jeg kommer nu!

Hej.

Jeg står lige herude, når introen bliver sat på.

Lige i det her område er der en, der er sådan: "Okay."

Der er en, der to sekunder i showet er sådan: "Det var en fejl."

Jeg vil bare starte med at sige ...

Jeg ved godt, de er for meget.

Samtidig må jeg indrømme, at jeg har dem på, når jeg løber.

Det kan altså noget at se hurtig ud, når man nu løber langsomt.

Jeg løber i det her tempo, men inde i mit hoved er jeg sådan: "Sindssygt."

"Fuck dig, grankogle."

Jeg var også skeptisk i starten. Alle synes, jeg ligner en nar.

Nu er jeg mere sådan her: "Ja, hvad fuck vil du gøre ved det?"

Jeg bliver meget mere konfronterende med dem her på.

Jeg har sagt mit første: "Har du et problem?"

Det var til en vandpyt, der ikke ville flytte sig.

Kunne I tænke jer at se noget, der er endnu hurtigere end mine briller?

Hva'?

Jeg købte de her sko som en joke til det her show.

Jeg må indrømme, at jeg er blevet ret glad for dem.

Det havde jeg ikke regnet med. Jeg er begyndt at gå med dem.

Hvis man som voksen mand går rundt med sko med diskolys i ...

Man får lidt længere line.

Folk skal lige se en an.

Jeg kan låne toilettet i alle butikker uden at købe noget.

Måske fordi jeg siger: "Må jeg godt låne wc'et? Jeg skal bumbum."

De giver sådan en barnlig glæde.

Lige meget hvad der sker, er jeg bare sådan: "Ja, ja."

"Men der er et diskotek i mine sko."

Da jeg begyndte at løbe med de her, skete der noget i mig.

Der poppede en tanke op i mit hoved: "Jeg skal da løbe et maraton."

Indtil da havde jeg maks. løbet fire kilometer.

Og jeg kunne ikke slippe tanken. Den begyndte at køre på repeat.

Og jingle, to, tre, fire. Et maraton, et maraton.

Løbe, løbe, løbe, løbe. Hurtig, hurtig, hurtigbrille. 42,195.

Er det en fugl? Er det et fly? Det er mig, der lunter gennem byen.

Jeg elsker entusiasmen fra nogen her.

Så snart sangen startede, var der en hernede, der "jaaaaaah!"

Det er sangen simpelthen ikke god nok til.

Men det er dejligt, du er kommet i aften.

Jeg har aldrig fået så stærk respons på den på hele turneen.

Lige så snart der kommer musik. Jaaaaah!

Du skulle prøve at gå til koncert så. "Er det kun musik?"

Jeg begynder så et program for at træne op til maraton -

- som går ud på at løbe seks dage om ugen så hurtigt, jeg kan.

Det passer godt ind i mit liv, fordi alt andet også går hurtigt lige der.

I løbet af tre måneder købte min kæreste og jeg en andelslejlighed -

- vi købte en VW Up. Hold kæft.

Og så købte vi en hundehvalp fra DBA.

Villa, Volvo og vovse i discount-udgaven.

Hvad hedder den? Charlie. Det er et meget godt hundenavn.

Føler du dig ikke lidt sej, når du råber det i hundeparken? Charlie!

Han er sin egen herre. Hvad er det bedste trick, du har lært Charlie?

Han er sin egen herre, og så er han døv.

Det skal jeg til at sige, når min hund ikke kommer. Hun er døv.

Det tror vi i hvert fald. Hun kommer aldrig.

Har du så kunnet lære ham nogen tricks?

I kunne aflevere den tilbage, hvis I ville?

Så nu har I bare en hund, der ikke kan noget.

"Vi kan ikke aflevere den tilbage, det er for synd." To år senere:

"Vi skulle have gjort det. Charlie ... Han fatter ikke noget."

Det lyder hårdt. Hvad er det hårdeste ved at have en døv hund?

De bliver bange, når man sniger sig op på dem.

Jeg har set, at man skal passe på med at vække døve hunde.

Det er meget stille og roligt. Charlie ...

Nej, det giver ingen mening. Det er næsten mere creepy.

Charlie, der ligger og sover ...

Hvad gør man så?

Du kører modsat i stedet for at være gentle.

Ja, der er mad!

Hold kæft, det lyder hårdt, mand.

Vi har købt en Jack Russell.

De første fire uger ville hun kun sove, hvis hun lå op ad os.

Og vi fik at vide, at sådan en hvalp skal sove 18 timer i døgnet.

Hun kunne kun sove, hvis den lå op ad mig, og det kan min kæreste også.

Jeg kan kun sove, hvis jeg ligger op ad min mor.

Vi har valgt at kalde hende det kontroversielle hundenavn Måns.

Vi havde ikke tænkt over, at andre mennesker forholder sig til det navn.

Jeg har oplevet over ti gamle damer sige: "Det var da synd."

Det er bare en lyd for hende. Vi kunne have kaldt hende Pikfjæs.

Der er lidt navnesnobberi i vores kvarter.

Jeg mødte en ældre dame med en puddel og spurgte, hvad den hed.

"Hun hedder Eleonora. Hvad hedder din?"

"Hun hedder Måns." Så gjorde hun sådan her, og så gik hun.

Vi var på så bar bund, da vi fik hende -

- at vi meldte os ind i fb-gruppen: "Alle os, der har en Jack Russell".

Men forestil jer, alle rådene derinde kommer fra jeres mors veninde.

Min kæreste spurgte lidt uskyldigt, hvor tit neglene skal klippes.

Så kommenterer Laila. Laila har et profilbillede af en Jack Russell.

Eller også ligner hun bare en.

Og Laila kommenterer uden tegnsætning og med kun store bogstaver.

Hvis du går det, man skal med en Jack Russell, slider neglene sig selv af!

Jeg har aldrig klippet Viggos negle, for vi går 16 kilometer om dagen!

Sidder bare derhjemme: "Slap dog af, Laila."

Selv din Viggo må være sådan: "Kan du ikke bare klippe de negle?"

"Må jeg få én fridag?" Og Laila råber: "Du skal slide dem af!"

Det har gjort, at vi ikke har turdet stille flere spørgsmål derinde -

- for ikke at blive overfaldet af caps lock-Laila.

Jeg vil godt vide, hvor tit man skal klippe dem.

Men så råber Laila: "Du skal bare stå 40 minutter om dagen -"

"- og gnide den op ad en ru mur, så tager det de værste spidser!"

Det eneste spørgsmål, jeg havde lyst til at stille hende, var:

"Hvad laver du til daglig, Laila?"

Der er mange jobs, jeg håber, hun ikke har.

Jeg havde aldrig fået mit kørekort, hvis Laila havde siddet der:

"Vi starter på motorvejen, og hvis du bremser, så dumper du!"

Og selv om det er hårdt, er vi glade for, at vi ikke fik en baby.

Vi starter lige med en lille dum hund.

Den eneste erfaring, jeg har med børn, er -

- at i mit sabbatår arbejdede jeg i en fritidsordning.

Der var cirka 80 børn, og jeg fandt ud af den første uge -

at 50 af dem kunne jeg ikke lide.

Måden, jeg overlevede det på, var, at jeg fandt fem børn, jeg kunne lide.

Og så var jeg egentlig kun sammen med dem.

Mit yndlingsbarn var Mie fra første, som manglede begge fortænder.

Hun var det sjoveste barn der.

Hun havde fået den idé, at hun ville give mig et nyt råd hver dag.

Hver eneste dag havde hun fundet på noget nyt.

"Hej, Jakob. Vil du vide, hvordan man scorer damer?"

Jeg var 19 år gammel og var sådan ...

"Meget gerne."

Så sagde den her lille pige: "Så må du lade, som om du er en anden."

"Ingen kan lide dig."

Min plan om kun at være sammen med de fem børn lykkedes ikke.

Jeg blev ham, der sad og tegnede sammen med børnene.

En af de første dage bad en af pigerne mig tegne noget hurtigt.

Og jeg var sådan, så får du sgu en gepard.

Jeg havde ikke overvejet, at hun sladrede til alle de andre -

som det lille stikkersvin, hun var.

Jeg skulle tegne mindst 20 geparder hver eneste dag.

Det var det største problem i mit liv på det tidspunkt.

Jeg overvejede at sige op.

Så havde jeg en alvorssnak med min mor -

og hun var meget pædagogisk.

"Jakob, du skal huske på, det er dig, der er den voksne."

"Hvis du ikke har lyst til at tegne geparder, så sig, at der er udsolgt."

Jeg var bare sådan, det kommer ikke til at fungere.

Næste dag er jeg omringet af piger: "Jeg vil have en prinsessegepard."

"De er sgu udsolgt."

De børn er dummere end lort. De er bare sådan: "Ah, pis."

Jeg fik faktisk lidt ondt af dem, så det fløj bare ud af mig:

"Men der er tilbud på struds."

Jeg har aldrig tegnet en struds før, og nu vil ti piger have hver deres.

Jeg sidder der og forsøger at tegne den bedste struds, jeg kan.

Men børn har ingen forståelse for, at man lige skal øve sig først.

Jeg forsøger at tegne en struds, mens en lille pige kigger på min tegning.

"Det ligner mere en høj høne."

Jeg forsøgte at håndtere det pædagogisk, og det startede jeg med.

Men så løb det lidt af skinnerne: "Det er ikke pænt at sige sådan."

"Det er faktisk første gang, jeg forsøger at tegne en struds."

"Man kan også se, det er første gang, dine forældre har lavet et barn."

Min chef trak mig til side: "Hvad tror du, du laver, Jakob?"

"Jeg lader, som om jeg er en anden person. Snak med Mie."

Min maratontræning går egentlig godt -

- men jeg begynder at få ondt i venstre knæ.

Så jeg finder en fysioterapeut, der hedder Rikke.

Hun beder mig om at tage tøjet af, og så undersøger hun mig i en halv time.

Efter en halv time siger hun: "Jeg tænkte det sgu nok."

"Du har fået det, der hedder et løberknæ."

Så forklarer hun, at jeg har fået det, fordi jeg har løbet ...

... med mit knæ.

Det er jo godt navngivet, Rikke.

Når ting er så logisk navngivet, er det lettere at forholde sig til.

Hvis lægen sagde: "Din blodåre er tilstoppet af for meget fed mad."

"Det er en bearnaiseprop."

Okay. Rikke fortæller, at man kurerer løberknæ ved -

- at man skal lave tung og langsom træning.

Hun giver mig et program på en time.

En af øvelserne er at squatte med så meget vægt som muligt -

- og så skal jeg gøre det så langsomt, jeg kan.

Efter det første squat, hvor jeg har været lige ved at skide i bukserne -

- siger Rikke: "Det skal du gøre tre gange om ugen i seks måneder."

Kan du udskrive mig en recept på antidepressiver med det samme?

Tung og langsom træning er en umulig opgave.

Det svarer til, hvis kæresten siger: "Knep mig hårdt og i lang tid."

Ah ...

Det er jeg ret sikker på er modsætninger.

Du kan heller ikke få din mad varm og kold.

Du må nøjes med et lunkent samleje, som du plejer.

Jeg melder mig ind i Fitnessworld -

- og det sted, jeg mindst kan lide, er faktisk omklædningsrummet.

Det er det eneste sted, hvor der ikke er nogen kvinder.

Og det eneste sted, hvor der ikke er nogen, mændene skal imponere.

Og de er simpelthen så klamme. Det er aber med shorts på.

En af de første gange, jeg klæder om, kommer der en kæmpestor mand ud -

- og han tager sine shorts og T-shirt af -

- og så bruger han sin T-shirt til at tørre sin svedige røv.

Jeg kan se, han anstrenger sig, for han bider sig i underlæben.

Jeg står bare og klæder om, og så får jeg øje på ham.

Og jeg kan ikke kigge væk igen. Så kigger han op, og vi får øjenkontakt.

Der var ikke den dominans, som hvis vi havde fået øjenkontakt i centeret.

Han har lidt det samme blik, en hund har, når den skider.

Jeg har læst en del om hundepsykologi -

- og en hund kigger på sin ejer, når den skider, fordi den er sårbar.

Så jeg står og kigger på ham og tænker: "I've got you, bro."

Det allerværste er ...

Det allerværste er fællesbadet, som er et langt, smalt lokale.

Man venter ikke bare oppe for enden, til der bliver en bruser fri -